Adam Smith
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Adam Smith (døbt 5. juni 1723 - død 17. juli 1790) var en britisk/skotsk økonom og moralfilosof. Han kaldes også for liberalismens fader.
Adam Smith blev født i Kirkcaldy, Skotland. Han studerede på universiteterne i Glasgow og Oxford. I 1751 blev han professor ved Glasgow Universitet, hvor han underviste i problemer med moralfilosofi.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Økonomisk tænkning
I sin mest kendte bog An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (fra 1776) angreb han det engelske handelssystem, som satte grænser for den frie handel, og som desuden stadig var dybt influeret af den merkantilistiske ideologi, der påstod at store beholdninger af ædelmetaller var den eneste sikring af statens rigdom. I The Wealth of Nations beskrev Smith arbejdsdelingen som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Han var følgelig fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller.
[redigér] Moralfilosofi
Adam Smith var hele voksenlivet en god ven af den lige så berømte skotske utilitarist og empiriker David Hume. I modsætning til denne mente han ikke at nytte burde bestemme vores handlinger og moral. I Smiths moralfilosofiske bog fra 1759, The Theory of Moral Sentiments, udpeger og betoner han sympatien mellem mennesker som den specifickt moralske følelse. Efter hans død blev det således afsløret at han igennem sit liv havde doneret en stor del af sin indkomst til godgørende formål.
Adam Smith er begravet på Canongate Churchyard, Edinburgh.
[redigér] Værker:
- Adam Smith: The Theory of Moral Sentiments, 1759.
- Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776.
