Utilitarisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Utilitarisme betyder nyttefilosofi. Ud fra denne opfattelse er en handling moralsk god, når den forøger summen af velfærd. Indenfor politisk filosofi får utilitarismen det problem, at det dermed bliver i orden at ofre individer for fællesskabet.
Utilitaristen Jeremy Bentham talte for, at også dyr må indregnes i velfærdskalkulen: "Spørgsmålet er ikke, om de kan ræsonnere; ej heller om de kan tale, men snarere: kan de lide?" Andre utilitarister tæller bl.a. John Stuart Mill og Peter Singer.
En konstruktiv kritik af utilitarismen som samfundsindretning blev givet af John Rawls i hans hovedværk A Theory of Justice (1971). Hovedpointen er, at utilitarismen accepterer størst mulig udnyttelse af de knappe resourcer. Hvilket bliver betragtet som grov udnyttelse af de svage. Denne betragtning tager dog kun udgangspunkt i den monetære "knappe resource". Utilitarismen kan kort sammenfattes til størst mulig nytte til flest mulige mennesker. På denne måde vil der være mindst mulige mennesker der er svage, da disse ikke har størst mulig nytte, af hverken monetære eller andre resourcer.
