Tour de France

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering
Denne artikel er ikke blevet formateret efter Wikipedias standard om afsnit, interne links, o.l.

Afsluttende etape i Tour de France i 2004

Tour de France Feltet

Tour de France (på fransk Le Tour de France) er verdens største cykelløb, som køres hver sommer i Frankrig i juli måned med start på en lørdag, og varer tre uger.

Til at begynde med, var det samlede klassemente et løb på tid, som det er det i dag. Fra 1905 – 1912 brugte man et pointsystem, til at beregne den samlede stilling. Vinderen af en etape fik 1 point, nummer to fik 2 osv. Den førende rytter var så den, der havde færrest point. Dette må have krævet en del, da en enkelt dårlig placering, kunne sende en langt tilbage.

I 1913 gik man tilbage til at køre på tid, hvor placeringerne er et resultat af de enkelte rytteres tidsforskel til den førendes samlede tid. På en måde er det såre simpelt, men samtidigt også det der gør det så fascinerende. De enkelte rytteres styrker og svagheder, bliver omsat til håndgribelige sekunder; uret tikker og viser ingen nåde.

Og dog. Det samlede klassemente afhænger ikke 100% af stopuret, da der i dag kan tjenes bonussekunder, som kan hjælpe en med at rykke opad. Især i den første uge kan dette rykke en del rundt i klassementet, da der her som regel kun er få sekunder imellem de forreste placeringer. I de indlagte spurter bliver der tildelt 6, 4 og 2 sekunder til de 3 første ryttere. Ved målstregen er der 20, 12 og 8 sekunder til nummer 1, 2 og 3. Som noget nyt er der bonussekunder ved alle etapeafslutninger, og ikke kun i den første uge, som det førhen har været.

Løbskommissærerne kan også tildele rytterne straf i form af sekunder, hvis de har observeret snyd. Det kunne være trækken af holdvogne, at blive skubbet eller at modtage forplejning inden for de sidste kilometre. Normalvis tildeles der straffe på 10, 20 eller 30 sekunder, men de kan sagtens være større alt efter graden af snyderiet.

Skulle en rytter styrte indenfor de sidste 3 kilometer, bliver han noteret for den samme tid, som den gruppe han kørte i da han styrtede.

Tidsgrænsen er en anden regel, som rytterne er nødt til at tage i betragtning. Dette er især nødvendigt på bjergetaperne og holdtidskørslen. Alt efter etapens sværhedsgrad og hvor hurtigt den bliver kørt, beregnes en hvis procentdel man må komme ind efter vindertiden. Jo sværere etapen er og jo hurtigere den bliver kørt, desto højere bliver procentdelen. Kommer man ikke ind inden for tidsgrænsen er man diskvalificeret.

Selve indbegrebet af Tour’en er vel nok den gule trøje. Men trøjen blev først indført i 1919 midt i løbet. Journalisterne fra avisen L’Auto (nu L’Equipe), som organiserede Tour’en, ville gerne lettere kunne genkende den førende rytter i feltet. Derfor fik de i samråd med løbsdirektør Henri Desgrandes, indført en førertrøje. Hvad farve skulle den være? Ja, L’Auto trykte deres avis på gult papir, og de var hovedsponsor for løbet, så selvfølgelig blev trøjen gul.

Den 19. Juli skulle man køre etapen fra Grenoble til Geneve. Den morgen blev Franskmanden Eugéne Christophe, den første rytter der fik den gule trøje over hovedet.

Danskerne har ganske pæne traditioner hvad angår den gule trøje, især landets størrelse taget i betragtning. Den første dansker i gult var Kim Andersen i 1983. Trøjen blev erobret på tredje etape til Roubaix og han beholdt den i seks dage. I 1985 lykkedes det ham også at køre i den i fire dage.

Efter Kim Andersen har også Jørgen V. Pedersen (1986), Rolf Sørensen (1991), Bjarne Riis (1995/96) og Bo Hamburger (1998) kørt i den fornemme trikot.

Den største danske præstation i gult er dog uden tvivl Bjarne Riis. I 1995 havde han den i en enkelt dag. Men det revancherede han på fornemmeste vis året efter (1996). På den uforglemmelige (forkortede) 9.etape til Sestriere vandt han ikke kun selve etapen, men også den gule trøje, som han beholdt hele vejen til Paris. Sestriere etapen var også særlig speciel, fordi han huggede trøjen fra hans gamle rival Jevgenij Berzin, der var chanceløs.

Udover Tour de France findes der kun to yderligere treugers cykelløb Giro d'Italia (Italien) og Vuelta a España (Spanien).

[redigér] Delkonkurrencer i løbet

[redigér] Sprinterkonkurrencen

Denne disciplin kaldes også tit pointkonkurrencen. I årene 1905-1912 blev det samlede klassement afgjort ved et pointsystem. Vinderen af en etape fik 1 point, nummer 2 fik 2 point osv. Den rytter med færrest point, var så den førende rytter.

1953 var Tour’ens 50 års jubilæum. For at fejre dette, indførte man en pointkonkurrence, som et supplement til det samlede klassement. En mulighed for sprinterne til at gøre sig bemærket, da de som regel ikke kunne gøre sig gældende i kampen om den gule trøje.

I modsætning til Tour’ens fleste andre konkurrencer, blev den grønne trøje indført fra start i 1953. Sponsoren af konkurrencen var den fanske butikskæde ”Belle Jardinier”. De solgte haveredskaber. Hvad var så mere naturligt end at trøjen skulle være grøn, der jo tilmed også er håbets farve. Én gang har trøjen været rød i stedet for grøn. Det var i 1968, hvor en ny sponsor krævede dette. Heldigvis var trøjen grøn igen året efter, og har været det siden.

Den Schweiziske allroundrytter Fritz Schär vandt første etape i 53. Dermed kom han både i gult og grønt. Dette bevirkede at den første der egentlig bar trøjen, var nummer to i konkurrencen Wout Wagtmans fra Holland. Schär kom dog til at bære trøjen senere, da han til sidst kunne køre ind i Paris, som vinder af den første grønne trøje.

Den største sprinter gennem tiderne må nok være tyskeren Erik Zabel. Om ikke andet, så er han i hvert fald den der har vundet trøjen flest gange, nemlig 6. Mange vil nok mene at Zabel ikke er den største; at ryttere som Mario Cipollini og Wilfred Nelissen var mere seværdige. Men som med resten af Tour’ens konkurrencer, skal man holde helt til Paris for at vinde sammenlagt. Mange store sprintere har kørt en formidabel første uge, men har så måtte sige stop, når feltet nåede bjergene.

Efter Zabel’s dominans i 90’erne og starten af dette århundrede, ser det nu ud til, at kunne blive en rent australsk dyst, de næste mange år. Ryttere som Stuart O’Grady, Robbie McEwen, Bradley Mcgee og Baden Cooke gør i hvert fald alle sammen deres.

Pointene samles ved at vinde de indlagte spurter samt etapesejrer. De indlagte spurter giver 6, 4 og 2 point til de tre første over. Etapesejrene er delt ind i kategorier, alt efter hvor bjergrige de er (se tabel). Rytteren med flest point over stregen i Paris er samlet vinder. Der gives ikke point til den grønne trøje i holdtidskørslen. På alle de indlagte spurter, gives der også 6, 4 og 2 bonussekunder, til det samlede klassement. Ud over dette, gives der nu til dags også 20, 12 og 8 bonussekunder til nr. 1, 2 og 3 på alle etape.

Det er sket flere gange, at konkurrencen først er blevet afgjort på sidste etape. I 2003 lavede Baden Cooke et omdiskuteret svaj med cyklen, der gjorde at han vandt samlet over landsmanden Robbie McEven.

I perioden 1971-1989, talte pointene i de indlagte spurter i en konkurrence for sig. Dette klassement havde en rød førertrøje, fra 1984-1989 hvor konkurrencen ophørte.

Den eneste dansker der har kunnet iføre sig det eftertragtede grønne klæde, er Søren Lilholt. I 1988 kørte han 1. etape i grønt. Året efter holdt glæden lidt længere. Da havde han den fra 1. – 4. etape.

[redigér] Bjergkonkurrencen

De første rigtige bjerge, kom første gang på Tour-programmet i 1905. Løbsdirektør Henri Desgrandes besluttede at ruten skulle peppes lidt op og begyndte at tilføje bjerge. Det første egentlige bjerg der blev passeret var Ballon d’Alsace i det østlige Frankrig, hvor franskmanden René Pottier kom først over. Han blev dermed den første i rækken af mange bjergkonger.

I 1933 prøvede man at lave et pointsystem til en decideret bjergkonkurrence, hvor Spanieren Vicente Trueba vandt. I 1934 blev konkurrencen indført som en officiel del af Tour’en og har været det siden. Trueba var en stor bjergrytter. Men han var en elendig nedkører og tabte alt det han vandt af tid op ad bakke. Derfor besluttede Desgrandes at indføre en tidsbonus, til gavn for bjergryttere der ikke kunne gøre sig i det samlede klassement. I dag bliver kampen om bjergkonkurrencen udelukkende udspillet på point.

Den prikkede bjergtrøje, der markere den førende i konkurrencen, blev først indført i 1975. Den først rytter der bar den, var Joop Zoetemelk fra Holland. Han behold den dog ikke hele vejen til Paris. Det var franskmanden Lucien van Impe, der fik denne ære. Van Impe vandt bjergkonkurrencen 6 gange. En præstation kun Frederico Bahamontes og Richard Virenque har gjort efter.

Grunden til at bjergtrøjen er hvid med røde prikker, skyldes at sponsoren af konkurrencen midt i 70’erne ville have mere for deres penge. Det var ”Poulain” chokolade, og da indpakningen af deres chokoladebarre var hvid med røde prikker, kom trøjen logisk nok til at se sådan ud. ”Polka dot trøjen”, som den også kaldes, har med små variationer beholdt grundidéen i sit udseende til i dag, på trods af skiftende sponsorer.

Pointene i bjergkonkurrencen bliver logisk nok tjent ved at komme først over bjergene. De er delt ind i kategorier alt efter højde og stejlhed. Kategori 4 er de laveste stigninger, der typisk forekommer i den første ”flade” uge af Tour’en. Dernæst følger de sværere kategori 3,2,1 og til sidst de skrappeste tinder, der bliver betegnet ”uden for kategori”, på fransk Hors Catégorie. Alt efter kategori gives der så point til de første over.

For at gøre bjergkonkurrencen mere spændende og kampen mere tæt, blev der fra 2004 indført en ny regel. Pointene blive fordoblet på det sidste bjerg, hvis dette er afslutningen på etapen (Dog kun for kategori 2 stigninger eller højere). Dette skulle afhjælpe at én rytter kan sikre sig trøjen på lange togter, med mindrer han også kan gøre sig gældende på den sidste stigning.

Den første dansker i den prikkede trøje var Bjarne Riis, der havde den en enkelt dag i 1993. Men mon ikke også Riis kan tilskrives noget af æren, for Laurent Jalaberts to vundne bjergkonkurrencer i 2001 og 2002. Det var Riis’s vejledning og opmuntring, der gjorde at den gamle franske sprinter, sluttede sin karriere på så fornem vis. Efterfølgende har Michael Rasmussen bevist, at et forholdsvis fladt land godt kan fostre en bjergkonge. I 2005 og 2006 grundlagde han sejren i bjergkonkurrencen, lidt i stil med franske Richard Virenque, ved at score mange point på lange togter, hvor han, ofte alene, kæmpede sig op ad det ene bjerg efter det andet. I 2006 fik Rasmussen først trøjen lidt sent i løbet, men til gengæld vandt han årets kongeetape i Alperne.

[redigér] Ungdomskonkurrencen

Som en motivation for morgendagens stjerner, har man i Tour’en også en ungdomskonkurrence. Alle ryttere under 25 indgår i dette sideløbende klassement, som bliver fordelt ud fra den enkelte ungdomsrytters placering i det samlede klassement. Altså et væddeløb på tid, for de nye unge talenter.

Ungdomskonkurrencen blev indført i 1975 og den første vinder blev italieneren Francesco Moser. Konkurrencen fik også en trøje som kendetegn, nemlig den hvide. Men denne trøje var ikke ny i Tour-sammenhæng, da den havde været førertrøje for den kombinerede konkurrence. Denne konkurrence udgik (for første gang) i 1974, så derfor overtog den nye ungdomskonkurrence den hvide trikot som kendemærke i 1975.

I årene 1983-86 var der endnu et kriterium for at være med i denne konkurrence. I disse år var det nemlig kun unge debutanter under 25, der måtte være med. Denne regel blev lavet om igen i 1987, til det regelsæt vi kender i dag.

Ungdomskonkurrencen har kørt uafbrudt siden den startede i 1975 og frem til i dag. I 1989 lavede man dog en forenkling af Touren. Man fjernede den røde trøje, den kombinerede og den hvide trøje, for at gøre hele regnskabet mindre indviklet. Selve ungdomskonkurrencen fik dog lov til at fortsætte, som den eneste, men uden sin trøje. Dette bevirkede at Jan Ullrich aldrig har haft en hvid Tour trøje, selvom han vandt ungdomskonkurrencen tre år i træk(1996-1998).

Det kunne måske godt ærgre ham lidt, da Tour de France ledelsel genindførte den hvide trøje fra og med år 2000. Så nu kan man igen kende den bedste ungdomsrytter i feltet på trøjen. I 1997 kom konkurrencen til officielt at hedde ”Souvenir Fabio Casatelli”, som en gestus til den 24 årige italiener, der mistede livet i 1995, efter et voldsomt styrt på etapen mellem Saint Girons og Cauterets.

[redigér] Angrebskonkurrencen

Angrebskonkurrencen går som navnet antyder ud på angrebsiver. En rytter kan sagtens have sat sit præg på flere etaper, eller måske hele løbet, uden at kunne gøre sig gældende i nogle af klassementerne. Derfor har man indført en lille underordnet konkurrence, som hædre den mest angrebsivrige rytter.

Førhen var denne konkurrence et point klassement. Men det er blevet lavet om i dag. Nu bliver der hver dag udpeget en rytter, af en jury som den mest angrebslystne. Når Tour’en er færdig udpeger den samme jury, en rytter som har fortjent titlen, set over hele løbet.

Denne konkurrence er ikke så vigtig og præstigefyldt, som de andre. Derfor har den heller ikke en trøje, til at markere den førende rytter. I stedet bliver den førende rytter kendetegnet ved et rødt rygnummer, til forskel fra de normale sort-på-hvidt numre.

Selvom konkurrencen har en sekundær betydning, er den bestemt ikke helt uinteressant for rytterne. Mange sætter en stor ære i at bære de røde numre. En der især kæmpet heroisk for dem, er franskmanden Jacky Durand, der stort set altid var/er mand for et frisk lille udbrud. Laurent Jalabert lavede også en meget flot kombination, ved at vinde både bjergkonkurrencen og angrebskonkurrencen to år i træk. Den rødprikkede trøje med de røde numre, klædte ham aldeles godt.

[redigér] Holdkonkurrencen

Tour de France bliver formet og skabt af store individualister. Men de ville, især i vores tid ikke være meget værd uden et godt hold i ryggen. Derfor er Tour’en også et taktisk holdløb, og holdene har siden starten i 1903 haft deres egen konkurrence. Selvom holdkonkurrencen er en sekundær konkurrence, er den forbundet med en del præstige. Især imellem hold fra samme land.

Holdklassementet bliver i dag beregnet ud fra hvert holds tre bedst placerede ryttere på hver etape. De tre bedste rytteres tider bliver lagt sammen, og det hold der har brugt mindst tid vinder dagens holdkonkurrence. Disse tider giver så et samlet klassement.

Man må ikke tro at man kan finde det førende hold, udfra de tre bedst placerede ryttere i det individuelle klassement. Et hold kan godt have forskellige dårligt placerede ryttere med fremme på etaperne, og på den måde score tid i holdkonkurrencen.

Tidsbonus og straf til den enkelte rytter tæller ikke med i regnskabet. Skulle det ske, at et hold har mindre en tre ryttere tilbage i løbet, er holdet ude af holdkonkurrencen.

Det førende hold i denne konkurrence er idag kendetegnet af et markant gul/grønt rygnummer.

[redigér] Indlagte spurter

Denne konkurrence kender vi i dag, som en del af den almindelige sprinterkonkurrence. Men fra 1971-1989 var de indlagte spurter en konkurrence for sig. Klassementet blev også beregnet som vi kender det i dag, men altså uafhængigt af kampen om den grønne trøje, der i denne periode kun blev afgjort på målstregen.

Fra 1984 fik de indlagte spurter sin egen trøje, den røde. Tour-ledelsen skrottede dog konkurrencen og trøjen efter 1989 tour’en, sammen med det kombinerede klassemente og den hvide trøje (ungdomskonkurrence fortsatte uden sin trøje, der dog blev indført igen i 2000), for at gøre løbet mere overskueligt.

[redigér] Kombinerede klassement

Den mest specielle konkurrence der har været i Tour’en er nok det kombinerede klassement. Det blev udregnet sådan, at den førende rytter var den der overordnet var bedst placeret i kampen om den gule, grønne og prikkede trøje (fra 1984-1989 blev den røde trøje også regnet med). Altså en slags all-round konkurrence.

Den første vinder i 1968 da klassementet blev introduceret var Franco Bitossi fra Italien. Dengang bar den førende rytter en hvid trøje. Konkurrencen blev skrottet efter 1974. Derfor overtog den nye ungdomskonkurrence der kom i 1975 den hvide førertrøje.

Den kombinerede konkurrence blev genindført i 1980, røg ud igen i 1983 og 84, og genindført nok en gang i 1985. Altså en lidt broget karriere, skønt idéen med konkurrencen var ganske god. I stedet for ryttere der satsede alt på at vinde én konkurrence, kunne man her fokusere på stærke all-round ryttere, der kunne gøre sig gældende både i spurterne, imod uret og i bjergene; som for eksempel den legendariske belgier Eddy Merckx kunne det. Man kan godt savne sådanne typer i dag, hvor Tour’en igen er præget af specialister.

Ved genindførslen i 1985 fik konkurrencen sin egen lidt specielle trøje, der havde felter for de fire konkurrencer den blev dannet af. Denne trøje må dog ikke forveksles med holdtrøjen fra ”La Vie Claire”, som den godt kunne minde lidt om. I 1985 og 86 hvor Bernard Hinault og Greg Lemond kørte i den kombinerede trøje, kørte de nemlig for ”La Vie Claire” holdet.

Det kombinerede klassement blev skrottet fra og med 1990, sammen med konkurrencen for de indlagte spurter, som et led i en forenkling af hele løbet.

[redigér] Point-holdkonkurrencen

Denne konkurrence var en slags grøn trøje for hold. Ved hver etape, blev der givet point til hver rytter. Nummer 1 fik 1 point, nummer 2 fik 2 point osv. Pointene fra de tre bedst placerede ryttere fra hvert hold blev lagt sammen. Det hold med færrest point førte så dette klassement.

Det førende hold kunne kendes på, at de kørte med grønne kasketter. Konkurrencen blev skrottet efter 1988, og har ikke været brugt siden.

[redigér] Års-opsummering

2006 – 93. udgave fra lørdag den 1. juli til søndag den 23. juli over 3657 km. Kort inden løbets start blev 13 ryttere, her iblandt favoritter som Ivan Basso, Jan Ullrich og Francisco Mancebo, udelukket pga. mistanke om indblanding i en dopingsag. Vinderen blev Floyd Landis lige før Óscar Pereiro. Danskeren Michael Rasmussen vandt en etapesejr og den prikkede bjergtrøje. Kort efter løbet blev Floyd Landis afsløret i en dopingtest, som var taget under løbet. Denne test viste at Floyd Landis's krop indholdte en 11 gange forhøjelse værdi af det normale mængde testosteron i kroppen. Den samlede sejr videregik derfor til nr. 2.

2005 – Udgave nummer 92 blev kørt fra lørdag den 2. juli til søndag den 24. juli. Lance Armstrong slog sin egen rekord fra året før med den samlede sejr for syvende gang i træk, og Michael Rasmussen blev den første dansker der vandt bjergtrøjen

2004 – Udgave nummer 91 blev kørt fra lørdag den 3. juli til søndag den 25. juli. 2004 og var året hvor Lance Armstrong satte den fantastiske rekord med samlet sejr for sjette gang i træk og Ricard Virenque som den første vandt bjergtrøjen for syvende gang.

2003 – 100-året for tourens begyndelse i 1903. Dette er den 90. udgave af løbet, da enkelte år udgik som følge af verdenskrigene. Vinderen blev som året før Lance Armstrong.

2002 – Den 89. udgave af touren blev kørt fra 6. juli til 28. juli. Vinderen blev som året før Lance Armstrong, nr. 2 blev Joseba Beloki og nr. 3 blev Raimondas Rumsas.

2001 – Den 88. udgave af Tour de France blev kørt fra lørdag 7. juli til søndag 29. juli. Præmiesummen var på 16 millioner franc, hvoraf de 2,5 millioner tilfaldt vinderen. Den totale distance var 3.462 km. Vinderen blev amerikaneren Lance Armstrong, nr. 2 blev tyskeren Jan Ullrich og nr. 3 blev Joseba Beloki.

[redigér] Vinderliste

Sejrsliste over Tour de France med vinderne af Bjerkonkurrencen (indført i 1933), Sprinterkonkurrencen ( indført i 1953) og ungdomskonkurrencen (indført i 1975).

Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrence	Sprinterkonkurrence	Ungdomskonkurrence	Holdkonkurrence	Angrebskonkurrence
93	2006	Floyd Landis Oscar Pereiro Sio Andreas Klöden	Michael Rasmussen Floyd Landis David De la fuente	Robbie McEwen Erik Zabel Thor Hushovd	Damiano Cunego Marcus Fothen Matthieu Sprick	T-Mobile Team CSC Rabobank	David De la Fuente
92	2005	Lance Armstrong Ivan Basso Jan Ullrich	Michael Rasmussen Oscar Pereiro Sio Lance Armstrong	Thor Hushovd Stuart O’Grady Robbie McEwen	Yaroslav Popovych Andrey Kashechkin Alberto Contador	T-Mobile Discovery Channel Team CSC	Oscar Pereiro Sio
91	2004	Lance Armstrong Andréas Klöden Ivan Basso	Richard Virenque Lance Armstrong Michael Rasmussen	Robbie McEwen Thor Hushovd Erik Zabel	Vladimir Karpets Sandy Casar Thomas Voeckler	T-Mobile US Postal-Berry Floor Team CSC	Richard Virenque
90	2003	Lance Armstrong Jan Ullrich A. Vinokourov	Richard Virenque Laurent Dufaux Lance Armstrong	Baden Cook Robbie McEwen Erik Zabel	Dennis Menchov Mikel Astarloza Juan Miguel Mercado	Team CSC Ibanesto.com Euskatel	A. Vinokourov
89	2002	Lance Armstrong Joséba Beloki Raimundas Rumsas	Laurent Jalabert Mario Aerts Santiago Botero	Robbie McEwen Erik Zabel Stuart O’Grady	Ivan Basso Nicolas Vogondy Christophe Brandt	ONCE-Eroski U.S. Postal CSC-Tiscali	Laurent Jalabert
88	2001	Lance Armstrong Jan Ullrich Joseba Beloki	Laurent Jalabert Jan Ullrich Laurent Roux	Erik Zabel Stuart O’Grady Damien Nazon	Oscar Sevilla Francisco Mancebo Jörg Jaksche	Kelme-Casto Blanca ONCE-Eroski Deutsche Telekom	Laurent Jalabert
87	2000	Lance Armstrong Jan Ullrich Joseba Beloki	Santiago Botero Javier Ochoa Richard Virenque	Erik Zabel Robbie McEwen Romans Vainsteins	Francisco Mancebo Guido Trentin Grischa Niermann	Kelme-Costa Blanca Festina Banesto	Erik Dekker
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
86	1999	Lance Armstrong Alex Zülle Fernando Escartin	Richard Virenque Alberto Elli Mariano Piccoli	Erik Zabel Stuart O’Grady Christophe Capelle	Benoit Salmon Mario Aerts Francisco Tomas Garcia	Banesto ONCE Festina	Jacky Durand
85	1998	Marco Pantani Jan Ullrich Bobby Julich	Christophe Rinero Marco Pantani Alberto Elli	Erik Zabel Stuart O’Grady Tom Steels	Jan Ullrich Christophe Rinero Giuseppe di Grande	Cofidis Casino U.S. Postal	Jacky Durand
84	1997	Jan Ullrich Richard Virenque Marco Pantani	Richard Virenque Jan Ullrich Francisco Casagrande	Erik Zabel Frederic Moncassin Mario Traversoni	Jan Ullrich Peter Luttenberger Michael Boogerd	Telekom Mecantone-Uno Festina	Richard Virenque
83	1996	Bjarne Riis Jan Ullrich Richard Virenque	Richard Virenque Bjarne Riis Laurent Dufaux	Erik Zabel Frederic Moncassin Fabio Baldato	Jan Ullrich Peter Luttenberger Fernando Gines	Festina Telekom Mapei-GB	Richard Virenque
82	1995	Miguel Indurain Alex Zülle Bjarne Riis	Richard Virenque Claudio Chiapucci Alex Zülle	Laurent Jalabert Djamolidine Abdoujaparov Miguel Indurain	Marco Pantani Bo Hamburger Beat Zberg	ONCE Gewiss Ballan Mapei-GB	Hernan Buenahora
81	1994	Miguel Indurain Piotre Ugromov Marco Pantani	Richard Virenque Marco Pantani Piotre Ugromov	Djamolidine Abdoujaparov Silvio Martinello Jan Svorada	Marco Pantani Richard Virenque Bo Hamburger	Festina Gewiss Ballan Mapei-Clas	Eros Poli
80	1993	Miguel Indurain Tony Rominger Zenon Jaskula	Tony Rominger Claudio Chiappucci Oliverio Rincón	Djamolidine Abdoujaparov Johan Museeuw Maximillian Sciandri	Antonio Martin Velasco Oliverio Rincón Richard Virenque	Carrera Ariostea Ceramiche Clas-Cajastur	Massimo Ghirotto
79	1992	Miguel Indurain Claudio Chiappucci Gianni Bugno	Claudio Chiappucci Richard Virenque Franco Chioccioli	Laurent Jalabert Johan Museeuw Claudio Chiapucci	Eddy Bouwmans Richard Virenque Jim Van de Laer	Carrera Banesto Clas-Cajastur	Claudio Chiappucci
78	1991	Miguel Indurain Gianni Bugno Claudio Chiappucci	Claudio Chiappucci Thierry Claveyrolat Luc Leblanc	Djamolidine Abdoujaparov Laurent Jalabert Olaf Ludwig	Alvaro Mejia Gerrit De Vries Dominik Krieger	Banesto Castorama RMO	Claudio Chiappucci
77	1990	Greg Lemond Claudio Chiappucci Erik Breukink	Thierry Claveyrolat Claudio Chiappucci Roberto Conti	Olaf Ludwig Johan Museeuw Erik Breukink	Gilles Delion Pascal Lino Dimitri Konychev	Z ONCE Banesto	Eduardo Chozas
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
76	1989	Greg Lemond Laurent Fignon Pedro Delgado	ThierryGert-Jan Theunisse Pedro Delgado Steven Rooks	Sean Kelly Etienne De Wilde Steven Rooks	Fabrice Philipot William Palacio Gérard Rué	PDM Reynolds Z-Peugeot	Laurent Fignon
75	1988	Pedro Delgado Steven Rooks Fabio Parra	Steven Rooks Gert-Jan Theunisse Pedro Delgado	Eddy Plankaert Davis Phinney Sean Kelly	Erik Breukink Raúl Alcalá Jaanus Kuum	PDM BH Z-Peugeot	Jérôme Simon
74	1987	Stephen Roche Pedro Delgado Jean-Francois Bernard	Luis Herrera Anselmo Fuerte Raúl Alcalá	Jean-Paul van Poppel Stephen Roche Pedro Delgado	Raúl Alcalá Erik Breukink Gilles Sanders	Systeme U Café De Colombia BH	Pedro Delgado
73	1986	Greg Lemond Bernard Hinault Urs Zimmermann	Bernard Hinault Luis Herrera Greg Lemond	Eric Vanderaerden Josef Lieckens Bernard Hinault	Andrew Hampsten Ronan Pensec Jean-Francois Bernard	La Vie Claire Peugot-Shell Systeme U	Bernard Hinault
72	1985	Bernard Hinault Greg Lemond Stephen Roche	Luis Herrera Pedro Delgado Robert Millar	Sean Kelly Greg Lemond Stephen Roche	Fabio Parra Eduardo Chozas Steve Bauer	La Vie Claire Panasonic Peugot	Maarten Ducrot
71	1984	Laurent Fignon Bernard Hinault Greg Lemond	Robert Millar Laurent Fignon Angel Arroyo	Frank Hoste Sean Kelly Eric Vanderaerden	Greg Lemond Pedro Muños Niki Rüttimann	Renault-Elf Skill-Reydel-Sem Reynolds	Bernard Hinault
70	1983	Laurent Fignon Angel Arroyo Peter Winnen	Lucien van Impe Patrocinio Jiminez Robert Millar	Sean Kelly Frits Pirard Laurent Fignon	Laurent Fignon Miguel Arroyo Stephen Roche	TI-Raleigh La Redoute-Motobecane Renault-Elf Gitane	Serge Demierre
69	1982	Bernard Hinault Joop Zoetemelk Johan Van Der Velde	Bernard Vallet Jean-René Bernaudeau Beat Breu	Sean Kelly Bernard Hinault Phil Anderson	Phil Anderson Kim Andersen Marc Madiot	Coop-Mercier Renault-Elf-Gitane Peugeot-Shell	Régis Clére
68	1981	Bernard Hinault Lucien Van Impe Robert Alban	Lucien Van Impe Bernard Hinault Jean-René Bernaudeau	Freddy Maertens William Tackaert Bernard Hinault	Peter Winnen Claude Criquielion Phil Anderson	Peugeot-Esso Renault-Elf-Gitane Capri Sonne	Bernard Hinault
67	1980	Joop Zoetemelk Hennie Kuiper Raymond Martin	Raymond Martin Ludo Loos Ludo Peeters	Rudy Pevenage Sean Kelly Ludo Peeters	Johan van der Velde Claude Criquielion Daniel Plummer	Miko-Mercier Ti-Raleigh Puch-Sem	Christian Levasseur
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
66	1979	Bernard Hinault Joop Zoetemelk Joaquim Agostinho	Giovanni Battaglin Bernard Hinault Mariano Martines	Bernard Hinault Dietrich Thurau Joop Zoetemelk	Jean-René Bernaudeau Claude Criquielion Johan van der Velde	Renault-Gitane Flandria Ti-Raleigh	Willy Teirlinck
65	1978	Bernard Hinault Joop Zoetemelk Joaquim Agostinho	Mariano Matinez Bernard Hinault Joop Zoetemelk	Freddy Maertens Jacques Esclassan Bernard Hinault	Henk Lubberding Sven-Åke Nilsson René Bittinger	Miko-Mercier Ti-Raleigh KAS
64	1977	Bernard Thévenet Joop Hennie Kuiper Lucien Van Impe	Lucien Van Impe Hennie Kuiper Pedro Torres	Jacques Ecclassan Giacinto Santambrogio Dietrch Thurau	Dietrich Thurau Alain Meslet Pierre-Raymond Villemaine	Ti-Raleigh Miko-Mercier KAS
63	1976	Lucien Van Impe Joop Zoetemelk Raymond Poulidor	Giancarlo Bellini Lucien Van Impe Joop Zoetemelk	Freddy Maertens Pierino Gavazzi Jacques Ecclassan	Enrique Martinez Alain Meslin Bert Pronk	KAS GAN-Mercier Scic-Fiat
62	1975	Bernard Thévenet Eddy Merckx Lucien Van Impe	Lucien Van Impe Eddy Merckx Joop Zoetemelk	Rik Van Linden Eddy Merckx Francesco Moser	Francesco Moser Hennie Kuiper Andre Romero	GAN-Mercier Molteni Filotex
61	1974	Eddy Merckx Raymond Poulidor Vicente Lopez-Caril	Domingo Perurena Eddy Merckx José-Luis Abilleira	Patrick Sercu Eddy Merckx Barry Hoban		KAS GAN-Mercier Molteni
60	1973	Luis Ocaña Bernard Thevenet José-Manuel Fuente	Pedro Torres José-Manuel Fuente Luis Ocaña	Herman van Springel Joop Zoetemelk Luis Ocaña		BIC KAS Peugeot-BP
59	1972	Eddy Merckx Felice Gimondi Raymond Poulidor	Lucien Van Impe Eddy Merckx Joaquim Agostinho	Eddy Merckx Rik Van Linden Joop Zoetemelk		GAN-Mercier De Gribaldy Peugeot-BP
58	1971	Eddy Merckx Joop Zoetemelk Lucien Van Impe	Lucien Van Impe Joop Zoetemelk Eddy Merckx	Eddy Merckx Cyrille Guimard Gerben Karstens		BIC Molteni Peugeot
57	1970	Eddy Merckx Joop Zoetemelk Gösta Petterson	Eddy Merckx Andres Gandarias Martin Vandenbossche	Walter Godefroot Eddy Merckx Marino Basso		Salvarani KAS Faema
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
56	1969	Eddy Merckx Roger Pingeon Raymond Poulidor	Eddy Merckx Roger Pingeon Joaquim Galera	Eddy Merckx Jan Janssen Rini Wagtmans		Faema Peugeot-BP KAS
55	1968	Jan Janssen Herman Van Springel Ferdinand Bracke	Aurelio Gonzalez Franco Bitossi Julio Jiménez	Franco Bitossi Walter Godefroot Jan Janssen		Spanien Belgien A Frankrig B
54	1967	Roger Pingeon Julio Jimenez Franco Balmamion	Julio Jiménez Franco Balmamion Raymond Poulidor	Jan Janssen Guido Reybrouck Georges Vandenberghe		Frankrig Holland Italien B
53	1966	Lucien Aimar Jan Janssen Raymond Poulidor	Julio Jimenez Joaquim Galera Aurelio Gonzalez	Willy Planckaert Gerben Karstens Edward Sels		KAS Ford France Peugeot-BP
52	1965	Felice Gimondi Raymond Poulidor Gianni Motta	Julio Jimenez Frans Brands Joaquim Galera	Jan Janssen Guido Reybrouck Felice Gimondi		KAS Pelforth Molteni-Ignis
51	1964	Jacques Anquetil Raymond Poulidor Federico Bahamontes	Federico Bahamontes Julio Jimenez Raymond Poulidor	Jan Janssen Edward Sels Rudi Altig		Pelforth Wiel’s-Groene Leeuw St. Raphaël-Gitane
50	1963	Jacques Anquetil Federico Bahamontes José Perez-Frances	Federico Bahamontes Raymond Poulidor Guy Ignolin	Rik Van Loy Jacques Anquetil Frederico Bahamontes		St. Raphaël-Gitane Pelforth Faema-Flandria
49	1962	Jacques Anquetil Jef Planckaert Raymond Poulidor	Federico Bahamontes Imerio Massignan Raymond Poulidor	Rudi Altig Emile Daems Jean Graczyk		St. Raphaël-Helyett Mercier-BP Faema-Flandria
48	1961	Jacques Anquetil Guido Carlesi Charly Gaul	Imerio Massignan Charly Gaul Hans Junkermann	André Darrigade Jean Gainche Guido Carlesi		Frankrig Belgien Italien
47	1960	Gastone Nencini Graziano Battistini Jan Adriaensens	Imerio Massignan Marcel Rohrbach Graziano Battistini	Jean Graczyk Graziano Battistini Gastone Nencini		Frankrig Italien Belgien
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
46	1959	Federico Bahamontes Henry Anglade Jacques Anquetil	Federico Bahamontes Charly Gaul Gérard Saint	André Darrigade Gérard Saint Jacques Anquetil		Belgien Frankrig Centre-Midi
45	1958	Charly Gaul Vito Favero Raphaël Gérminiani	Federico Bahamontes Charly Gaul Jean Dotto	André Darrigade Gérard Saint Jacques Anquetil		Belgien Italien Luxembourg/Holland
44	1957	Jacques Anquetil Marcel Janssens Adolf Christian	Gastone Nencini Louis Bergaud Marcel Janssens	Jean Forestier Wim Van Est Adolf Christian		Frankrig Italien Belgien
43	1956	Roger Walkowiak Gilbert Bauvin Jan Adriaensens	Charly Gaul Federico Bahamontes Valentin Huot	Stan Ockers Fernand Picot Gerrit Voorting		Belgien Italien Holland
42	1955	Louison Bobet Jean Brankart Charly Gaul	Charly Gaul Louison Bobet Jean Brankart	Stan Ockers Wout Wagtmans Miguel Poblet		Frankrig Italien Belgien
41	1954	Louison Bobet Ferdi Kübler Fritz Schaer	Federico Bahamontes Louison Bobet Richard Van Genechten	Ferdi Kübler Stan Ockers Fritz Schaer		Schweiz Frankrig Belgien
40	1953	Louison Bobet Jean Malléjac Giancarlo Astrua	Jesus Lorono Louison Bobet Joseph Mirando	Fritz Schaer Fiorenzo Magni Raphaël Gérminiani		Holland Frankrig Nod-Est-Centre
39	1952	Fausto Coppi Stan Ockers Bernardo Ruiz	Fausto Coppi Antonio Gelabert Jean Robic			Italien Frankrig Belgien
38	1951	Hugo Koblet Raphaël Gérminiani Lucien Lazarides	Raphaël Germiniani Gino Bartali Fausto Coppi			Frankrig Belgien Italien
37	1950	Ferdi Kübler Stan Ockers Louison Bobet	Louison Bobet Stan Ockers Jean Robic			Belgien A Frankrig Luxembourg
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
36	1949	Fausto Coppi Gino Bartali Jacques Marinelli	Fausto Coppi Gino Bartali Jean Robic			Italien Oest-Nord Luxembourg
35	1948	Gino Bartali Brick Schotte Guy Lapébie	Gino Bartali Apo Lazarides Jean Robic			Belgien Frankrig Paris
34	1947	Jean Robic Edouard Fachleitner Pierre Brambilla	Pierre Brambilla Apo Lazarides Jean Robic			Italien Frankrig Frankrig West
		1940-1946	2.Verdenskrig
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
33	1939	Sylvére Maes René Vietto Lucien Vlaemynck	Sylvére Maes Edward Vissers Albert Ritserveldt			Belgien B Frankrig Belgien A
32	1938	Roger Lapebie Mario Vicini Leo Arnberg	Félicien Vervaecke Mario Vicini Sylvére Maes			Belgien Frankrig A Italien
31	1937	Gino Bartali Félicien Vervaecke Victor Cosson	Gino Bartali Félicien Vervaecke Edward Vissers			Frankrig Italien Tyskland
30	1936	Sylvére Maes Antonin Magne Félicien Vervaecke	Julian Berrendero Sylvére Maes Federico Ezquerra			Belgien Spanien Frankrig
29	1935	Romain Maes Ambrogio Morelli Félicien Vervaecke	Félicien Vervaecke Sylvére Maes Gabriel Ruozzi			Belgien Frankrig Tyskland
28	1934	Antonin Magne Giuseppe Martano Roger Lapébie	René Vietto Vicente Trueba Giuseppe Martano			Frankrig Italien Schweiz
27	1933	George Speicher Learco Guerra Giuseppe Martano	Vicente Trueba Antonin Magne Giuseppe Martano			Frankrig Belgien Tyskland
26	1932	André Leducq Kurt Stoepel Francesco Camusso				Italien Belgien Frankrig
25	1931	Antonin Magne Jef Demuysere Antonio Pesenti				Belgien Frankrig Tyskland
24	1930	André Leducq Learco Guerra Antonin Magne				Frankrig Belgien Tyskland
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
23	1929	Maurice Dewaile Giuseppe Pancera Jef Demuysere				Alcyon
22	1928	Nicolas Frantz André Leducq Maurice Dewaele				Alcyon
21	1927	Nicolas Frantz Maurice Dewaele Julien Vervaecke				Alcyon
20	1926	Lucien Buysse Nicolas Frantz Bartolomeo Aimo				Automoto
19	1925	Ottavio Bottecchia Lucien Buysse Bartolomeo Aimo				Automoto
18	1924	Ottavio Bottecchia Nicolas Frantz Lucien Buysse				Automoto
17	1923	Henri Péllisier Ottavio Bottecchia Romain Bellenger				Automoto
16	1922	Firmin Lambot Jean Alavoine Félix Sellier				Peugeot
15	1921	Léon Scieur Hector Heusghem Honoré Barthélémy				La Sportive
14	1920	Philippe Thys Hector Heusghem Fimin Lambot				La Sportive
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
13	1919	Firmin Lambot Jean Alavoine Eugéne Christophe				La Sportive
12	1914	Philippe Thys Henri Pélissier Jean Alavoine				Peugeot
11	1913	Philippe Thys Gustave Garrigou Marcel Buysse				Peugeot
10	1912	Odile Defraye Eugene Christophe Gustave Garrigou				Alcyon
09	1911	Gustave Garrigou Paul Duboc Emile Georget				Alcyon
Nr	År	Vinder	Bjergkonkurrencen	Sprinterkonkurrencen	Ungdomskonkurrencen	Holdkonkurrencen	Angrebskonkurrencen
08	1910	Octave Lapize François Faber Gustave Garrigou				Alcyon
07	1909	François Faber Gustave Garrigou Jean Alavoine				Alcyon
06	1908	Lucien Petit-Breton François Faber Georges Passerieu				Peugeot
05	1907	Lucien Petit-Breton Gustave Garrigou Emile Georget				Peugeot
04	1906	René Pottier Georges Passerieu Louis Trousselier				Peugeot
03	1905	Louis Trousselier H. Aucouturier J.-B. Dortignacq				Peugeot
02	1904	Henri Cornet J.-B. Dortignacq Aloos Catteau				La Francaise
01	1903	Maurice Garin Lucien Pothier Fernard Augereau				La Francaise

[redigér] Store bjerge i Tour de France

[redigér] Danskere i gul førertrøje

1983: Kim Andersen, 6 dage, 3. - 8. etape
1985: Kim Andersen, 4 dage, 4. - 7. etape
1986: Jørgen V Pedersen, 5 dage, 7. - 11. etape
1991: Rolf Sørensen, 4 dage, 2. - 5. etape
1995: Bjarne Riis, 1 dag, 7. etape
1996: Bjarne Riis, 12 dage, fra 9. etape til Paris
1997: Bjarne Riis, 1 dag, første dag som vinder af Tour de France i 1996
1998: Bo Hamburger, 1 dag, 4. etape.

[redigér] Danskere i grøn pointtrøje

1988: Søren Lilholt, 1 dag, 1. etape
1989: Søren Lilholt, 4 dage, 1. - 4. etape

[redigér] Danskere i prikket bjergtrøje (hvid med røde pletter)

1993: Bjarne Riis, 1 dag, 8. etape
2005: Michael Rasmussen, 14 dage, 8. - 21. etape. (Samlet vinder af trøjen ved afslutningen af løbet i Paris og nr. 7 i det samlede klassement).
2006: Michael Rasmussen, 4 dage, 17. - 20. etape. (Samlet vinder af trøjen ved afslutningen af løbet i Paris og nr. 18 i det samlede klassement).