Slaget om Stalingrad
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Slaget om Stalingrad | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af 2. verdenskrig | |||||||
 Sovjetiske soldater forbereder et angreb i Stalingrad |
|||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
 Nazityskland Italien Rumænien Ungarn |
 Sovjetunionen |
||||||
| Førere | |||||||
Friedrich Paulus Erich von Manstein Hermann Hoth |
Georgiy Zhukov Vasiliy Chuikov Aleksandr Vasilyevskiy |
||||||
| Styrke | |||||||
| Tysklands 6. arme Tysklands 4. panzer arme Romaniens 3. arme Romaniens 4. arme Ungarns 2. arme Italiens 8. arme 500.000 tyskere Ukent antal reserver Ukent antal akse-allierede |
Stalingrad fronten Den sydvestlige front Don fronten 1.700.000 |
||||||
| Tab | |||||||
| 740.000 dræbte eller sårede 110.000 tilfangetagne |
750.000+ dræbte, sårede eller tilfangetagne 40.000+ civile dødsfald |
||||||
Slaget om Stalingrad var et af vendepunkterne i 2. verdenskrig og bliver af mange regnet for historiens blodigste slag. Kendetegnende for slaget var den brutalitet og mangel på respekt for civile tab, begge sider viste. Slaget regnes for at omfatte den tyske belejring af den sydlige russiske by Stalingrad (Volgograd i dag), slaget inde i byen, og den sovjetiske modoffensiv, der til sidst omsluttede og udslettede den tyske 6. armé, der blev fanget i og omkring byen. Det anslås at der døde mellem 1 og 2 millioner mennesker ved slaget, og aksemagterne mistede omkring en fjerdedel af deres samlede mandskab på østfronten – hvilket de aldrig kom over. For russerne, der mistede godt en million soldater og civile, markerede sejren ved Stalingrad starten på befrielsen af Sovjetunionen, der førte til den endelige sejr over Nazityskland i 1945.
