Erich von Manstein
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erich von Manstein (24. november 1887 - 10. juni 1973) var uddannet som officer, og han blev én af den tyske værnemagts (Wehrmacht) mest prominente generaler under den 2. Verdenskrig. Han opnåede rangen generalfeltmarskal (Generalfeldmarschall) selvom han aldrig var medlem af det nationalsocialistiske parti. Manstein fostrede den idé, der udviklede sig til seglsnit-planen (Sichelschnitt) for erobringen af Frankrig. Senere kommanderede han arméer på Krim og ved Leningrad, inden han fik ledelsen af Armégruppe Syd. På denne post vandt Manstein én af de største sejre i moderne krig, da han på trods af sovjetisk overlegenhed i både mandskab og materiel stoppede den fjendtlige offensiv efter slaget om Stalingrad og iværksatte sin egen succesfulde modoffensiv, der førte til generobringen af Kharkov.
Omend han aldrig stillede spørgsmål ved Hitlers fulde magt som chef for den tyske hær, var han kendt for at have erklæret sig uenig med Hitler på flere områder, ofte med resten af generalstaben som tilskuere. Selvom dette normalt ville have ført til øjeblikkelig afsked, var Manstein én af de få generaler, der gentagne gange havde bevist sit værd i Hitlers øjne. Til sidst ledte hans uenighed med Hitler i strategiske spørgsmål dog til hans hjemsendelse i 1944.
I 1949 idømte en britisk krigsret ham 18 års fængsel for krigsforbrydelser, men han blev løsladt efter 5 år af helbredsmæssige årsager. Han tjente efterfølgende som rådgiver for den vesttyske regering og var bl.a. med til at skabe den nye Bundeswehr, (BRD's hær), og var dens æresstabschef.
