Kreativitet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kreativitet kan defineres som:
- Evnen til nyskabelse, idérigdom,
- Evnen til at gøre ideer til virkelighed (se også Innovation), eller
- Evnen til at kombinere eksisterende viden på en ny måde
Det er igennem den kreative proces, mennesket skaber fremskridt - herunder selvfølgelig også det tekniske fremskridt.
Det er en udbredt misforståelse at nogle mennesker ikke er kreative! Hvem har f.eks. ikke læst eller hørt udtalelser som: "Jeg er ikke kreativ" eller "jeg får aldrig nogen ideer". Der er intet i verden, der er mere forkert!
Vi får alle ideer til et eller andet. Det er derimod muligt at tale om hvor stor en kreativ sans eller evne, man besidder. Den kreative sans er ikke lige veludviklet hos alle.
Det er ligeledes en udbredt misforståelse at kreativitet kræver (stor) indsigt, viden eller erfaring. Kreativitet opstår igennem nysgerrighed eller forundring over en tilstand, problem, opgave eller lignende. Faktisk kan man sige at sand kreativitet opstår kun hvis man dyrker evnen til at forholde sig åben og nysgerrig til omgivelserne. Dvs. at man både skal have viljen og kunne acceptere dristighed og til tider uforsigtighed. Det er alt sammen egenskaber, vi alle har.
Kreativitet hænger uløseligt sammen med ideer og ide-generering. Ideer kan opstå igennem en (styret) kreativ proces eller nærmest komme ud af den blå himmel.
Kreativitet kan befordres ved anvendelse af metoder og teknikker. Metoderne deles overordnet op i to typer: De kreative og de systematiske metoder. Brainstorming er et eksempel på en kreativ metode. Morfologisk metode er et eksempel på en systematisk metode, hvor man via kombinatorik kan danne sig en række ideer.
Et aspekt af kreativitet findes i forhold til dets tilknytning til ordet "skabelse", idet dette udtryk henviser til den religiøse sammenhæng med kreativitet. I Bibelen står f. eks. at i "begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden", hvilket fra et teologisk synspunkt indbefatter at skabe "ex nihilo", eller "ud af intet". For troende mennesker betyder dette ydermere at det kreative er gudgivent, og altså et menneskeligt grundvilkår.
Et yderligere aspekt af begrebet findes i Arthur Koestlers forfatterskab, idet han påpeger at kreativitet kan "opløses" i de to begreber "progression" og "regression", hver i sær er hinandens forudsætning, på samme måde som "tro og tvivl" eller "lys og mørke". Progression er den udøvende fase af den kreative proces, mens regression er den ide-genererende fase, som ikke nødvendigvis medfører handling.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Videnskab og religion
Visse danske religionsforskere har fremført en påstand om at religion er et udtryk for menneskets basale fantasi. Denne påstand er dog atter blevet afvist, med den begrundelse, at påstanden bygger på en ateistisk religionsforståelse og -tolkning.
Ud fra en tilgangsvinkel hvor man skelner mere skarpt, mellem videnskab og Teologi definitioner vil sådanne kategorifejl delvis kunne undgås. I videnskaben vil man således frit kunne identificere kreative tanker ud fra en formel definition som slet og ret afviser religiøse/teologiske fortolkninger. Inden for teologien vil man ligeledes kunne arbejde med religøse fantasier - uden at denne definiton tolkes nedsættende.
I tillæg til de videnskabelige og teologiske forståelser må vi desuden iagttage de rent psykologiske tolkninger.
[redigér] Videnskab og kreativitet
Videnskaben har gennem forrige århundrede givet os en ganske god forstålse af de kognitive processer som kan føre til kreative ideer. Disse processer kan man i vidt omfang opdage/fremprovokere gennem bionik, brainstorming, tilfældigeheder eller mere systematisk gennem Lateral Tænkning.
I den videnskabelige forståelse er der således ingen behov for yderligere viden omkring forløbet - frem til en kreativ indsigt. Videnskaben kan derimod ikke afgøre, eller definere, hvornår man kan tale om at der er skabt en meningsfuld kobling. Man kan dog sige at forudsætningerne for at man kan tale om en kvalificeret kreativ/innovativ indsigt, blandt meget andet, må være:
- En forudgående faglig forståelse og indsigt
- En bred erfaring inden for emne området
- Forstålese for bagvedliggende fakta
- Indblik i risiko og potentialer
Ateister vil, uden store problemer, kunne tilsutte sig denne udlægning af kreativitet.
[redigér] Religion og kreativitet
Inden for teologien har man i århundreder arbejdet med en række radikalt anderledes definitioner. Dette blandt andet for, at kunne forstå menneskelige fantasier og kreativitet. Hvis man således vil placere begrebet kreativitet i en teologisk ramme, må man også bruge visse af disse Teologiske grundbegreber.
Hvis man således mener at menneskelig kreativitet og fantasi er en vej til religiøs indsigt ville man med god ret kunne påstå at dette også er udtryk for en Gnostisk tankegang.
Agnostikere vil naturligvis afvise Gnosis, hvorved det logiske resultat være at kreativitet ikke kan føre til religiøs indsigt. I en agnoistisk forståelses ramme er kreativitet altså en almen menneskelig egenskab, en egenskab som ikke har en direkte relation til en Teologisk/religiøs indsigt.
Gnostikeren vil naturligvis hævde at netop en den menneskelige fantasi, goodt hjulpet af en gnostisk praksis, vil fører til indsigten. Agnostikere (og skeptikere) vil derimod afvise dette som et ringe forsøg på "videnskabeliggøre"/bevise en gnostisk indsigt.
[redigér] Psykologi og kreativitet
Psykologiens forskellige skoler har mange forskellige forklaringer på kreativitetens opståen. En generel forklaring går dog på at kreativiteten opstår i underbevidstheden. Hverved lægger psykologien sig også ofte op af den opfattelse at kreativitet i praksis kan iagttages som en subjektiv oplevelse, og evnen til at frembringe kreative ideer er betinget af forskellige subjektive forudsætninger.
Hermed kam man, måske, placere pyskologiens kreativitets forståelse som en ligeværdig "tredie position" i forhold til den religiøse og den "strengt" videnskabelige.
På linje med andre skoler henviser psykologer gerne til diverse 'kreativitets teknikker', som angiveligt skulle føre til kreative ideer. Visse skoler afviser iøvrigt at kreativitet kan føre til radikale nye opdagelser.
[redigér] Bøger om kreativitet
- Guide til større kreativitet (ISBN 87-7953-299-3)
- Kreativ problemløsning og praktisk ideudvikling (ISBN 87-00-45820-1)
- Design Selv - Kreativ tænkning - problemløsning - tegning (ISBN 87-418-6325-9)
- Serious Creativity - Edward de Bono
Kategorier: Filosofi | Psykologi | Religion | Teologi
