Bakkehusmuseet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bakkehusmuseet ligger på Rahbeks Allé på Frederiksberg.
Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, Bakkehuset, som stammer tilbage fra 1620'erne. Det var oprindelig en firlænget gård, som igennem tiden har haft mange funktioner såsom landevejskro, åndssvageanstalt (i 1890 blev beboerne flyttet til den nyindkøbte Ebberødgård), børneasyl og funktionærbolig.
Museet kaldes også de Rahbekske Mindestuer efter Knud Lyne Rahbek, der boede som fast gæst på kroen i perioden 1787 indtil 1802, hvorefter han købte stedet og havde det til sin død i 1830. I Bakkehuset holdt hans hustru, Kamma Rahbek, sin salon. Efterfølgende har bl.a. Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg, og N.F.S. Grundtvig boet derude om sommeren.
Museet blev åbnet i 1925 og er indrettet som en række mindestuer for de kendte personer, der i tidens løb har boet i huset.
[redigér] Bakkehusets gæstebolig
I Bakkehuset indgår også en gæstebolig, som tildeles en forfatter eller videnskabelig skribent med interesse for Guldalderen i dansk litteratur. Gæsteboligen har siden 1953 været fribolig.
[redigér] Beboere
| 1925 | - | 1951 | Louis Bobé, kgl. ordenshistoriograf. |
| 1952 | ingen | ||
| 1953 | - | 1957 | Bjørn Kornerup, historiker |
| 1958 | - | 1986 | Hans Hartvig Seedorff |
| 1986 | - | 1989 | ingen |
| 1990 | - | 1992 | Leif Ludwig Albertsen, professor |
| 1992 | - | 1994 | Søren Ulrik Thomsen |
| 1994 | - | 1997 | Solvej Balle |
| 1997 | - | 2002 | Peter Poulsen |
| 2002 | - | Charlotte Weitze |
[redigér] Ekstern henvisning
