Imam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom Denne artikel er del af serien Islam
Religiøse dogmer
Trosbekendelsen Bøn · Faste · Halal · Haram Pilgrimsrejsen til Mekka · Velgørenhed
Centrale personer
Muhammed · Ali · Abu Bakr Muhammeds følgesvende Ahl Al-Bayt · Imamer Islams profeter · Mahdi
Skrifter og love
Koran · Hadith · Sira Fiqh · Sharia
Retninger
Sunni · Shi'a · Sufisme Religiøse retninger inden for islam
Sociopolitiske aspekter
Byer · Arkitektur Kunst · Kalender Islamiske religiøse ledere Imamate · Kalifat Islam og kvinder Politisk islam · Jihad
Se også
Islamiske begreber Islams historie Kritik af islam Indeks over artikler der handler om islam

Imām (arabisk إمام) er et arabisk ord med betydningen "leder" eller "anfører". Det anvendes i en række forskellige betydninger i muslimske og mellemøstlige kontekster.

Indholdsfortegnelse

1 Bønneleder
2 Klerikale imamer
- 2.1 Sunni
- 2.2 Shia

[redigér] Bønneleder

Den nok almindeligste brug af ordet imam er som titel på den, der står for at lede de obligatoriske bønner (salah) i muslimske forsamlinger, f.eks. ved fredagsbønnen. I denne betydning ser man undertiden imamer sammenlignet med kristne præster, men det er en kende misvisende, da en imam ikke nødvendigvis har nogen teologisk uddannelse eller er en autoritet på læremæssige spørgsmål, men sagtens kan være en almindelig læg muslim.

[redigér] Klerikale imamer

[redigér] Sunni

Imam bruges inden for sunni-islam som betegnelse for bestemte anerkendte religiøse ledere eller lærere, f.eks. om grundlæggerne af de fire islamiske lovskoler (madhāhib) eller de store hadith-kompilatører.

[redigér] Shia

Inden for shia-islam bruges imam i en særlig betydning. Imamen er her betegnelsen for en universel religiøs leder, udpeget af Gud til at lede alle muslimer, og imamen indtager dermed inden for shia-islam en rolle, der ligner den, som paven har inden for den romersk-katolske kirke.

Specifikt lærer man inden for den største shia-tradition, den såkaldte tolver-shiisme, at der siden profeten Muhammeds tid har været netop tolv sådanne imamer, hvoraf den første var Muhammeds fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (600-661) og den sidste var Muhammad al Mahdi (868–?). Denne blev i sit femte år skjult (eller okkulteret) af Gud, men menes at skulle vende tilbage i de sidste tider for at bringe fred og retfærdighed til en plaget verden.