Islamiske begreber
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det følgende er en liste over islamiske begreber, dvs. begreber, som man hyppigt vil støde på i tekster om islam. Begreberne stammer stort set alle uden undtagelse fra arabisk.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Begrebernes betydning
Mange af de her nævnte begreber hører hjemme i det traditionelle, islamiske verdenssyn og forholder sig også ofte til retslige aspekter. Selv om de vel nok stadig mest bliver brugt i deres traditionelle betydning i bred forstand, har der været og er der bestræbelser på at nydefinere nogle af begreberne. Det bedste eksempel er nok "jihad", som blot bliver forstået defensivt-fredeligt af den ene side, mens begrebet bliver forstået ekstremt aggressivt fra fundamentalistisk hold, hvad der fører til, at man ofte kalder disse folk for "jihadister".
[redigér] Transskription
Den latinske transskription af de arabiske bogstaver er den mest gængse i forhold til klassisk arabisk, men som ikke nødvendigvis gengiver de mange forskellige udtaler i de forskellige moderne arabiske dialekter. Der findes flere transkriptionssystemer, men de hjælper primært dem, der i forvejen er fortrolige med det arabiske sprog eller i det mindste dets lydlære. Derfor gengives originalformen vedføjet i arabisk skrift.
[redigér] Begrebernes opbygning
I forståelsen af denne liste hjælper det at vide, at det på arabisk som på de fleste andre semitiske sprog gør sig gældende, at de fleste ord kan anskues som bestående af tre radikaler eller grundkonsonanter, der angiver en bestemt grundbetydning og da kan sættes sammen med forskellige vokalmønstre eller udvides med bestemte konsonanter fortil og bagtil og dermed danne en række ord, der på forskellige måder relaterer til denne grundbetydning. På den måde hører visse begreber sammen, selv om europæere ikke ville forbinde dem med hinanden som f.eks. et europæisk fremmedord som en film (”film”), flere film (”aflam”).
Eksempler fra listen:
- s-l-m: salam, muslim, islam
- k-f-r: kufr, kafir, takfir
- r-d-d: ridda, murtadd
- j-h-d: jihad, mujahid, ijtihad
- h-j-r: hijra, muhajir
- ‘-l-m: ‘alim, ‘ulama, mu‘allim, ‘ilm
[redigér] Se også
[redigér] Liste
- adab (أَدَب) klassisk dannelsesnorm, litteraturform
- adhan ( أَذَان) bønnekald
- ‘adl (عَدْل ) retfærdighed
- ‘urf (عُرْف) sædvane, sædvaneret
- ahl al-kitab (اهل الكتاب) "bogens folk", de andre monoteistiske religioner, fortrinsvist jøder og kristne
- akhira (آخِرَة) det hinsides
- Allah (الله) Gud
- bida‘ (بدع) "fornyelse" i betydningen: "et nyt påfund, som ikke er del af den oprindelige religion"
- dar ul-harb (دار الحرب ) "krigens hus", alle områder af Verden, der ikke står under islamisk herredømme.
- dar ul-'islam (دار الاسلام) "fredens hus", alle områder under islamisk herredømme.
- dhimmi (ذمي) Monoteister, der bliver tålt med en begrænset retsstatus.
- dhikr (ذكر) fordybelse i bøn, anråbelse af Gud
- kalif خَلِيفَة - islamisk hersker (Muhammeds efterfølger), se også kalifat
- fana' (فناء) - centralt begreb i sufismen, det at "miste sig selv" i Allah
- fard (فَرْض) pligt, den kategori af handlinger, som muslimer har pligt til at udføre, delvist et modstykke til haram
- fatwa (فتوى) domserklæring
- fiqh (فقه) islamisk jura
- hadith (حَدِيث) overlevering, for det meste om profeten Muhammed
- hafiz (حافظ) en, som kender Koranen udenad
- halal (هلال) tilladt (særligt om mad, hvor det svarer til det jødiske kosher), delvis modsætning til haram
- hanif (حَنِيف ) en samlebetegnelse for fem monoteistiske profeter (Adam, Abraham/Ibrahim, Moses/Musa, Jesus/Isa, Muhammed)
- haram (حَرَام) forbud, det forbudte (f.eks. forbud mod bestemte madvarer), modsætningen til "halal"
- hijab (حجاب) slør
- hijra (هِجْرَة) udrejse (Muhammed og hans følge fra Mekka til Medina)
- hadj (حَجّ ) pilgrimsfærd til Mekka, én af de fem søjler
- hudna (هدنة) våbenstilstand
- hadd, pl. hudud (حُدُود ) "grænser", straffe ifølge islamisk lov, der er fastlagt i Koranen
- ihram (ِحْرام ) den tilstand af indvielse (inkl. dragt og bøn), som man skal være i for at udføre [hadj]]
- ijma (إجماع) enighed blandt ‘umma eller ‘ulema
- ijtihad (إِجْتِهَاد) juridisk begreb, domsafgørelse på grundlag af selvstændige fortolkninger af retskilderne (se fiqh)
- ‘ilm (عِلْم ) islamisk (rets-)videnskab
- imam (إِمَام) en (bønne)leder, inden for shia-islam et særligt religiøst overhovede
- imamah (إِمَامَة) imamatet
- isnad (إِسْنَاد) overleveringskæde for en hadith
- islam (إسلام) "underkastelse" (under Guds vilje), islam
- jahiliya (جاهليّة) islamisk betegnelse for den præislamiske tid med „uvidenhed“
- jamia (جامع) "forsamling" (stor) fredagsmoske, hvor der bliver prædiket, centralt forsamlingssted
- jihad (جِهَاد) "anstrengelse", "stræben", "omhu", "kamp" (for troen), ofte med våbenmagt. For det meste ensidigt oversat til ”hellig krig“
- kafir (كفير) "de vantro", hovedsageligt om ikke-tålte polyteister
- ‘ilm al-kalam (كلام) islamisk teologi
- kufr (كفر) vantro, tilhængere af kufr hedder kafir
- khawaridj (خوارج) "udvandring", en anden form for navnet på kharijitterne, en af Islams grundretninger
- khutba (خطبة) fredagsbøn
- madhhab (مَذْهَب) juridisk eller anden videnskabelig skole
- madrasa (مَدْرَسَة) koranskole eller universitet
- mahdi (مَهْدِ) den ventede verdens- og trosfornyer
- masjid (مسجد) "sted, hvor man kaster sig ned", en moske (ofte af mindre størrelse), til de fem daglige bedestunder, i modsætning til jamia.
- minbar (مِنْبَر) "podie", hævet sted til fremførelse af fredagens khutba
- mihrab (مِحْرَاب) bedeniche, som viser retningen til Mekka
- mu'allim (معلّم) almindelig lærer
- mujahid (مجاهد) forkæmper for troen
- mufti (مفتي) (statslig anerkendt) retslærd, som kan udstede fatwaer.
- muhajir (مهاجر) "udvandrer" (f.eks. fra Indien til Pakistan)
- murtadd (مرتد ) apostat, en, som har opgivet islam, hvad der straffes med døden.
- nahw (نَحْو) arabisk grammatik
- qibla (قبلة) bederetning
- qiyas (قِيَاس) "analogislutning" i den islamiske retsvidenskab, Fiqh
- Qur'an (قرآن) "recitation", Koranen
- salam (سلام) fred
- salat (صلاة) de fem daglige bønner, én af de fem søjler
- sawm (صَوْم) fasten i Ramadanen, én af de fem søjler
- shahada (شَهَادَة) trosbekendelsen: "Jeg bekender, at der ikke findes nogen anden guddom end den ene Gud og Muhammed er hans profet”, én af de fem søjler.
- shari‘a (شَرِيعَة) evig, egentlig uforanderlig (guddommelig), islamisk lov; basis for fiqh
- shiat (Ali) (شيعة علي) "(Alis) parti", den ene af de to store trosretninger inden for islam
- shirk (شرك) "polyteisme", "afgudsdyrkelse", "idolatri", i den videste forstand af ordet
- shura (شُورَى) rådslagning, (en ikke-valgt) rådsforsamling, ofte oversat med "parlament"
- sunna (سُنَّة) "sædvane", også navnet på den største trosretning i Islam
- tafsir (تَفْسِير) korankommentar
- takfir (تكفير ) at erklære nogen for kafir, dvs. vantro.
- taqlid (تَقْلِيد) efterligning, modsætningen til ijtihad
- tasawwuf, (صُوفِي) sufisme
- tariqa (طَرِيقة) "vej", sufistisk vej eller sufistisk fællesskab om en bestemt retning
- tawhid (تَوْحِيد) "Monoteisme", enhedsbekendelsen, én af de afgørende trosgrundsætninger
- ‘ulama (علامة) (ental: 'alim (عالم) "vidende") islamisk lærd, "videnskabsmand", "udøver" af ‘ilm
- umma (أُمَّة) det fællesskab, der omfatter alle muslimer
- wahdat al-wujud (وحدة الوجود) sufistisk dommedag
- zakat (زكاة) almisseskat, en af de fem søjler.
