Bibliotek
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bibliotek (fra det græske βιβλιοθήκη boglager) er en samling af bøger, håndskrifter og andet referencemateriale (kort, film, bånd, etc.) og for stedet, hvor disse opbevares. I nyere tid kan man skelne mellem følgende bibliotekstyper:
- Folkebiblioteker
- Forskningsbiblioteker
- Privatbiblioteker, herunder Firmabiblioteker
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] De ældste biblioteker
Verdens ældste biblioteker er de ægyptiske tempelsamlinger i Memfis, de persiske kongers i Susa og assyrerkongen Assurbanipals bibliotek af lertavler, som nu til dels findes i British Museum. Hos de gamle grækere og andre samtidige folkeslag var de i gudetemplerne bevarede arkiver at betragte som de første biblioteker. I Athen skal Peisistratos have grundlagt det ældste offentlige bibliotek, og i Rom synes det ældste at have været den samling, som Æmilius Paulus (168 f. Kr.) bragte hjem som krigsbytte, og som senere blev forøget af Sulla.
Augustus virkeliggjorde Julius Cæsars plan om et offentligt bibliotek og grundlagde to sådanne: det octavianske og det palatinske, hvilket sidste bestod helt til pave Gregor den Store. Fra Augustus' dage hørte et privatbibliotek til en fornem romers fornødenheder. Disse romerske samlingers ydre indretning kendes dels fra Vitruvius og Plinius, dels gennem udgravningerne i Herculaneum. I det 4. århundrede skal der i Rom have været 29 offentlige, af de fornemme klasser meget benyttede biblioteker.
Af antikkens litterære samlinger ragede biblioteket i Alexandria dog i omfang op over alle andre. I folkevandringens tid blev størstedelen af, hvad der således var samlet, tilintetgjort, og uerstattelige kulturskatte gik for bestandig tabt.
[redigér] Middelalderen
Med middelalderens munkeordener vågnede igen sansen for biblioteker, og navnlig tilvejebragte benediktinerne masser af afskrifter af ældre litteraturmindesmærker. Navnkundige klosterbiblioteker opstod i Monte Cassino, Corvei (i Westfalen), Tours, Cambridge, Canterbury, Saint-Germain-des-Prés i Paris, men fornemmelig i St. Gallen, hvis samling (grundlagt af Abbed Gosbert 816–836) overgik alle datidens. Da humanismen vakte de antikke studier til nyt liv, vågnede den litterære samleriver påny, og de lærdes eksempel fulgtes af fyrster og rige patricierslægter. I Firenze gik Medicierne i spidsen, og her oprettede Cosimo de' Medici (1444) efter Petrarcas idé det første offentlige bibliotek, det berømte Mediceiske Bibliotek; i Ungarn samlede kong Matthias Corvinus en kostbar og pragtfuld samling (ca. 50.000 bind), som dog blev spredt for alle vinde ved tyrkernes erobring af Budapest (1526); nogle få levninger deraf findes rundt omkring i Europas samlinger.
[redigér] Efter bogtrykkerkunsten
Et revolutionært opsving fremkaldtes i alt biblioteksvæsen, da papirfabrikation af klude var opfundet inden udgangen af 14. århundrede, og endnu mere ved bogtrykkerkunstens opfindelse i det følgende århundrede. Fra denne tid af bliver bibliotekets navn først og fremmest for samlinger af trykte bøger. Indflydelse i en anden retning paa biblioteksvæsenets udvikling øvede Reformationen. Da klostrene blev ophævet, tilfaldt deres bogsamlinger enten byer og kirker eller lærde institutioner eller regerende fyrster. Det blev væsentlig fyrstebibliotekerne og universitetsbibliotekerne, der fra nu af fik betydning, og de fleste af nutidens nationalbiblioteker er grundlagt af fyrster, således, nogle af Europas største biblioteker, som Bayerische Staatsbibliothek i München, Hofbiblioteket i Wien og Bibliothèque Nationale i Paris.
[redigér] 1600–1800
Men helt op til det 19. århundrede var adgangen til disse fyrstelige biblioteker så stærkt begrænset, at deres nytte var overordentlig ringe. Dette gælder også universitetsbibliotekerne, blandt hvilke et af de berømteste er Bodleian Library i Oxford. I det 17. århundrede begyndte mange steder pligtaflevering fra bogtrykkerne, hvorved der skaffedes nationalbibliotekerne en fast forøgelse af landets litteratur. I 18. århundrede, som forøvrigt er de store privatbibliotekers glansperiode, finder oprettelsen af det første offentlige biblioteker i moderne forstand sted, nemlig Universitetsbiblioteket i Göttingen, som var tilgængeligt i udstrakt grad, og hvis katalog blev forbilledet for mange senere. I løbet af det 19. århundrede bliver de fleste fyrstebiblioteker efterhånden statsejendom, men med deres indre ordning stod det som regel dårligt til, og bibliotekarposterne var lige til nyere tid bierhverv for professorer.
[redigér] Nyere biblioteker
I Frankrig skete der efter revolutionen en stærk centralisering af biblioteker, hvorved Bibliothèque Nationale voksede så stærkt, at det siden har haft vanskelighed ved at følge med i indre ordning, trods det store Arbejde, L. Delisle udrettede; derimod blev England førende inden for biblioteksvæsenet, da italieneren A. Panizzi overtog ledelsen af British Museums bibliotek (nu British Library) og skabte dette Europas største bibliotek om i moderne skikkelse, dels ved sine fortrinlige planer til dets ombygning, dels ved at påbegynde en nykatalogisering, der har sat frugt i det vældige trykte katalog, som nu foreligger. Tyskland har først fra 1870'erne fået stærkere liv i sit biblioteksvæsen; en række nye biblioteker er byggede og fælleskatalogiseringsregler indført i Preussen; kendte bibliotekarer er K. Dziatzko, O. Hartwig og P. Schwenke. I begyndelsen af 1900-tallet tog USA's biblioteker taget et stærkt opsving og er særlig på det tekniske område blevet forbilledet for de europæiske; ved rigelige pengemidler har man her kunnet rejse det ene store pragtbibliotek efter det andet, men i henseende til værdifuldt indhold kan de ikke måle sig med Europas, og det er da også mere paa folkebibliotekernes område, at dette land står som et afgjort nummer 1.
[redigér] Danmark
I Danmark er den største bogsamling i de nordiske riger er Det kgl. Bibliotek i København, landets nationalbibliotek. Dets grundlægger er Kong Frederik 3., der 1661–64 erhvervede de tre adelsbiblioteker: Joachim Gersdorffs, Laurids Ulfeldts og Peder Scavenius', som udgør dets grundstamme, rige på udenlandsk, særlig romansk litteratur, men fattige paa nordisk. Som gave fra den islandske Biskop Brynjulf Sveinsson modtog kongen overordentlig vigtige oldnorsk-oldislandske håndskrifter (den ældre Edda, Flatø-hogen), og af Kepler's søn købtes for 600 rigsdaler Tycho Brahes håndskrevne originalobservationer. Ved kongens død bestod biblioteket af ca. 20.000 bind. Under hans efterfølgere Christian V og Frederik IV voksede det ved købet af Esaias Pufendorffs og Chr. Reitzers B. til ca. 40.000 bind. Under Christian VI øgedes det til ca. 70.000 bind; særlig værdifuld var erhvervelsen af Chr. Danneskjold-Samsøes Håndskrifts- og Palæotypsamling. Under Frederik V kom det Gottorpske Bibliotek til som krigsbytte; navnlig dets håndskrifter, der stammede fra de middelalderlige klosterbiblioteker i Bordesholm og Cismar, var af betydeligt værd. Ved køb erhvervedes store dele af Hans Grams bibliotek og af Niels Foss' på danske bøger rige bogsamling.
Men bibliotekets glansperiode falder dog under Christian VII's regering, da D.G. Moldenhawer var overbibliotekar; da indgik største delen af 18. århundredes rige og overordentlig alsidige privatbiblioteker i det. Ved testamente modtog det efter Danmarks største bogsamler, Otto Thott, en manuskriptsamling på ca. 4.000 numre og 6.000 bøger trykt før 1530; paa auktionen over hans bibliotek, der omfattede henved 138.000 bind, købtes desuden 60.000 bind for 10.000 rigsdaler. Det vigtigste af Luxdorphs, Kofod Anchers, Henrik Stampes, C.F. Rottbølls, Chr. Martfelts, Henrik Gerners, I.I. Bergers fagbiblioteker indlemmedes i det, ligeledes af lensgreve J.L. Holstein-Ledreborgs (en Luthersamling på 2.000 bind) og statsminister J.H.E. Bernstorffs; F.A. Müllers samling af kobberstukne blade, Uldalls og Kalls håndskriftsamlinger blev bibliotekts ejendom, og for ca. 10.000 rigsdaler erhvervedes P.F. Suhms store B. paa 100.000 bind, medens Henrik Hjelmstjernes enestående samling af ældre dansk litteratur på 10.000 bind efter ejerens død skænkedes til det. Ved 18. århundredes slutning udgjorde biblioteket ca. 250.000 bind fraregnet dubletterne. Betydelige forøgelser i 19. århundrede har biblioteket fået ved Rasmus Rasks gave af 110 håndskrifter på palmeblade og 40 på papir i Pali, Sanskrit og Singhalesisk – i sin tid en af de første samlinger i Europa; ved afleveringer fra gehejmearkivet af Mathias Moths store samlinger til en dansk ordbog og Jakob Langebeks righoldige ekscerpter til dansk historie, ved erhvervelsen af C.E.F. Weyses musiksamling, Jens Baggesens og K.L. Rahbek's papirer, Svend Grundtvigs omfattende samlinger til Danmarks Folkeviser og dansk folklore-litteratur, Niels W. Gade og J.P.E. Hartmanns musikmanuskripter, den Collinske Manuskript- og Brevsamling (ca. 9.000 bind originalmanuskripter af danske digtere og videnskabsmænd fra 19. århundrede, navnlig H.C. Andersens kladder og håndskrifter til de allerfleste af eventyrene) og den Windingske billedsamling paa c. 25.000 blade til dansk historie. Biblioteket anslås nu til at omfatte over 725.000 bind trykte bøger, ca. 35.000 håndskrifter, henved 3.000 palæotyper (tidsgrænse: år 1500). Dets hovedstyrke ligger i de historiske fag, og det er for litteraturen i alle videnskaber til henimod det 18. århundredes slutning et af de rigeste biblioteker i Europa.
Biblioteket, hvis første bibliotekar var Griffenfeld, var som andre fyrstebiblioteker længe utilgængeligt, om end der af Hans Gram som overbibliotekar under Christian VI vistes ikke ringe liberalitet over for videnskabsmænd; under D.G. Moldenhawer åbnedes det ved kgl. Reskript af 15. november 1793 for publikum. Af dets chefer har foruden Gram og Moldenhawer i det 18. århundrede J.H. Schlegel og Jon Erichsen, i det 19. århundrede Chr. Bruun indlagt sig store fortjenester. Biblioteket, der indtil 1906 havde til huse i den af Frederik III opførte bygning, flyttedes nævnte år ind i en ny biblioteksbygning (Arkitekt: Hans J. Holm).
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
[redigér] Administration
I Danmark styres de offentlige biblioteker af Biblioteksstyrelsen, som igen styres af Kulturministeriet. Tidligere var det overvejende folkebiblioteker, der blev styret herfra – hvorimod forskningsbibliotekerne blev styret af Undervisningsministeriet. Den almindelige drift varetages af kommunerne, ofte via et udvalg, f.eks. i Lyngby-Taarbæk Kommune af "Bibliotek og kultur" udvalget.
[redigér] Biblioteker
- British Library
- Mediceiske Bibliotek (Biblioteca Medicea Laurenziana)
- Det Amerikanske kongresbibliotek (Library of Congress)
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne Henvisninger/kilder
- http://bibliotek.dk er en katalog over hvad der findes på danske offentlige biblioteker.
- http://deff.dk giver adgang til forskningsbibliotekernes søge- og informationstjenester
- http://bs.dk er det sagkyndige organ for hele det offentlige biblioteksvæsen
- http://www.db.dk viser hvorledes man på Danmarks Biblioteksskole kan uddannes til bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab, bibliotekar DB og cand.scient.bibl..
