Werner Heisenberg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Nobelprisen i fysik 1932 |
Werner Karl Heisenberg (5. december 1901 - 1. februar 1976), tysk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken. Heisenberg modtog Nobelprisen i fysik i 1932.
Som student mødte han Niels Bohr i Göttingen i 1922. Det udviklede sig til et meget frugtbart samarbejde.
Han gav en teoretisk beskrivelse af kvantemekanikken som matrixmekanik i 1925. Året efter kom Erwin Schrödingers alternative bølgemekanik, som umiddelbart så ud til at være en rivaliserende teori. Men Heisenberg beviste, at de to beskrivelser var ækvivalente. I 1927 formulerede han ubestemthedsprincippet, der sammen med Bohrs komplementaritet ligger til grund for Københavnerfortolkningen af kvantemekanikken.
Han modtog nobelprisen i fysik i 1932 for "skabelsen af kvantemekanik, der blandt andet er anvendt til opdagelsen af de forskellige former for brint".
Op til anden verdenskrig blev Heisenberg chikaneret som den hvide jøde, fordi han underviste i Einsteins relativitetsteori. Han forlangte at blive renset, og efter en undersøgelse dikterede Heinrich Himmler, at Heisenberg ikke måtte angribes politisk.
Under anden verdenskrig stod Heisenberg bag det tyske forsøg på at udvikle atombomben. Om han stod helhjertet bag projektet, det er en åben diskussion. Han fortalte Bohr om det i København i september 1941. Efter mødet sluttede deres tætte venskab. Heisenberg gav efter krigen selv udtryk for, at han havde moralske skrupler, men Bohr var af den modsatte opfattelse. Uenigheden er blandt andet udtrykt i teaterstykket Copenhagen.
