Britisk Columbia
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||
| Motto:Splendor Sine Occasu | |||
 |
|||
Britisk Columbia, eller British Columbia, er en canadisk provins beliggende i Vestcanada ved Stillehavet. Vigtige byer er blandt andre hovedstaden Victoria, og Vancouver.
Britisk Columbia har ca. 4.095.900 (2001) indbyggere, dækker 944.735 km² og er således den tredjestørste af de ti provinser både hvad befolkning og areal angår. Premierministeren er den konservative Gordon Campbell. Britisk Columbia blev en provins i 1871. Økonomien har traditionelt været baseret på skovbrug.
Provinsens største ø er Vancouver Island.
Opdagelsen af guld i Canada 1858 startede et væddeløb med mere end 30.000 guldgravere, som kom op ad Fraser floden. De fleste kom fra guldfelterne i Californien. Af frygt for, at amerikanerne skulle overtage området, suspenderede den britiske regering det monopol, som the Hudson's Bay Company hidtil havde haft, og erklærede direkte kontrol over området. Kronkolonien Britisk Columbia blev udråbt af guvernør James Douglas i dronning Victorias navn den 19. november 1858.
Denne ceremoni fandt sted på den øverste etage i the Big House i Fort Langley. Dette er forklaringen på, at Fort Langley kaldes the Birthplace of B.C. I 1871 blev Britisk Columbia medlem af det nye Dominion of Canada, hvis grænser gik nu fra Atlanterhavet til Stillehavet.
[redigér] Kilder
| Canadas provinser og territorier |  |
|---|---|
| Provinser: Britisk Columbia | Alberta | Saskatchewan | Manitoba | Ontario | Quebec | New Brunswick | Prince Edward Island | Nova Scotia | Newfoundland og Labrador | |
| Territorier: Yukon | Northwest Territories | Nunavut | |
