Slaget ved Little Bighorn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jernskulptur lavet til ære for de indfødte amerikanere, der deltog i slaget ved Little Bighorn

Dato	25. juni – 26. juni, 1876
Sted	Nær ved Little Bighorn River, Big Horn County, Montana
Resultat	Indiansk sejr

Parter

Lakota,
Cheyenne,
Arapaho

USA

Førere

Sitting Bull,
Crazy Horse

George Armstrong Custer †

Styrke

Omkring 950-1.200 krigere

31 officerer
566 menige
15 civile
~35-40 spejdere

Tab

Ca. 200 døde

268 døde (16 officerer, 242 menige, ca. 10 civile(spejdere)
ca. 55 sårede

Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en varm søndag den 25. juni 1876.

Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 264 soldater fra USA's 7. kavaleri faldt i slaget i kamp mod sioux-folket (Lakota-stammen samt deres allierede, herunder Cheyenne-stammen). Custer, den langhårede og lyshårede Boy General, som aldrig havde tabt et slag, delte sine tropper i tre bataljoner under ledelse af en major og to kaptajner. Custer selv anførte fem kompagnier (i alt ca. 220 mand), da de rettede et overraskelsesangreb på lejren. Men den var lige så stor, som spejderne havde fortalt Custer. Som heller ikke vidste, at de indfødte amerikanere en uge forinden i Slaget ved Rosebud havde tvunget en enorm hærafdeling på over 1.000 mand ledet af General Crook på tilbagetog. Man kan måske sige, at dumdristighed, utålmodighed, uvidenhed og overmod førte til Custers død.

I løbet af kort tid var Custer og hans tropper fuldstændig udslettet af måske mere end 1.500 sioux-krigere under ledelse af høvdingen Sitting Bull og strategen Crazy Horse. Fire dage senere blev de to øvrige bataljoner undsat af kavaleritropper. Ikke én af Custers soldater overlevede. To af af Custers brødre - Tom og Boston Custer omkom. I alt 647 mænd udgjorde styrken i det 7. kavaleri, så det tjener til de indfødte amerikaneres ære, at de stoppede den korte kamp og traditionen tro delte sig og rejste i hver sin retning.

Trods sejren blev Slaget ved Little Bighorn begyndelsen til enden for de oprindelige beboere af prærien i det midterste USA. Den amerikanske regering satte alt ind på at nedkæmpe dem, og i løbet af de næste to år havde så godt som alle Sioux- og Cheyenne-stammer overgivet sig og var flyttet ind på reservater. Sitting Bull og hans Hunkpapa-sioux'er flygtede dog til Canada, hvorfra de først vendte tilbage og overgav sig i 1881.

Slaget ved Little Bighorn er blevet filmatiseret mange gange, først fremstillende en heroisk amerikansk officer i kamp mod vilde indfødte. Senere mod slutningen af det 20. århundrede, som en blodtørstig erobrers endeligt i kamp mod modige indfødte amerikanere i forsvar for deres land og levevis.

I midten af 1980'erne var en steppebrand i området årsag til, at man fandt en del effekter, som klargjorde slagets gang. Det førte senere til, at Præsident Bush i slutningen af 1991 underskrev en lov, der ændrede navnet på mindesmærket fra Custer Battlefield National Monument til Little Bighorn Battlefield National Monument.

De indfødte amerikanere kaldte i øvrigt området/slaget for Greasy Grass.