Simon Wiesenthal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Simon Wiesenthal (31. december 1908 – 20. september 2005) var født i det nuværende Ukraine. Under 2. verdenskrig sad han som jøde i en række koncentrationslejre. Efter krigen åbnede han Jødisk Historisk Dokumentationscenter i Linz, Østrig, med den hensigt at samle bevismateriale til fremtidige eftersporinger af naziforbrydere. Centret lukkede i 1954. De fleste sagsakter blev da overgivet til Yad Vashem Arkiverne i Israel. Dog beholdt Wiesenthal dossieret vedr. Adolf Eichmann, der blev pågrebet i Buenos Aires, Argentina, i 1960 og ført til rettergang og domfældelse i Israel. Forskellige kilder giver modstridende oplysninger om hhv. Wiesenthals, FBI's og Mossad's roller ved opsporingen og tilfangetagelsen af Eichmann. Simon Wiesenthal Center angiver, at Wiesenthal allerede i 1953 modtog information om Eichmanns ophold i Argentina, og at han videregav disse oplysninger til Israel (Simon Wiesenthal Center, A Short Biography, 2005). Den tidligere chef for Mossad, Isser Harel, har i skarpe vendinger, kritiseret Wiesenthal for hverken at have assisteret med anholdelsen, eller leveret vigtige informationer, og andre nazijægere har omtalt ham som en fantast og egoman. (Blumenthal, 2005). Efter tilfangetagelsen af Eichmann genåbnede Det Jødiske Dokumentationscenter, denne gang i Wien. I denne periode omhandlede en højt prioriteret sag Karl Silberbauer, der arresterede den jødiske pige Anne Frank og hendes familie i Holland. Idag hedder centret Simon Wiesenthal Center. Der er flere afdelinger, og Wien-kontoret er en underafdeling af hovedkontoret i Los Angeles. Simon Wiesenthal har modtaget Kaj Munk-medaljen.

[redigér] Kilder

• Blumenthal, Ralph (2005). Obituary: Simon Wiesenthal, hunter of Nazi fugitives. The New York Times

• Simon Wiesenthal Center (2005). A Short Biography.

Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.