Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Shang-dynastiet - Wikipedia

Shang-dynastiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Shang-dynastiet ( 商朝) (ca. 1550-1045 f.Kr.), af og til fejlagtig kaldt Yin-dynastiet (殷代), er det første historiske kinesiske dynasti. Forgængeren til Shang-dynastiet var det legendariske Xia-dynastiet. Shangdynastiets andet halvdel er knyttet til hovedstaden Yin ved nutidens storby Anyang i Henan-provinsen. Det er denne periode, som af og til kaldes Yin-dynastiet. Shang-dynastiet blev afløst af Zhou-dynastiet, der begynder med byen Yins erobring ca. 1045.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Særtræk

Shang-dynastiet var en broncealderkultur. Blev en lensstat under en konge, der havde visse præstelige funktioner. Selv om det var et rige, der byggede på landbrug, opstod der byer, som havde tempelanlæg og som gerne blev omgivet af bymure. Man udviklede tegnskrift, som blev benyttet af orakelpræster. Ved krigførelse benyttede man hesteforspændte stridsvogne, noget som var nøglen til deres militære slagkraft. Centralt i religiøs sammenhæng stod Tao (vejen), som betegnede det lovmæssigt ledende princip for det ordnede verdensalt. Man dyrkede ellers den ærværdige himmel, naturen og forfædrenes ånder og havde offerkult og orakelvæsen.

Shang var ikke Kinas første broncealderkultur. Den var selv efterfølger af Xia-kulturen, som kendte bronce. Desuden har arkæologiske fund godtgjort eksistensen af broncetradition længere nordpå i Kina, i syd (særligt i Hunan) og to traditioner i vest, som kaldes broncetraditionerne Sanxingdui og Dian.

[redigér] Tidsmæssig afgrænsning

Shang-dynastiets epoke dateres tidmæssigt noget forskelligt. Begyndelsestidspunktet 1550 f.Kr. er det strammeste; nogle historikere er villige til at sætte begyndelsestidspunktet til ca. 1750 eller ca. 1600 f.Kr. Andre forskere markere lidt andre afslutningstidspunkter. Blandt de andre afgrænsninger, man finder i faglig litteratur, er de almindeligste ca. 1766-1122 f.Kr. (den "ortodokse" skole), 1751-1122 f.Kr. (Tung Tso-pin), 1558-1051 f.Kr. eller 1523-1027 f.Kr. Variationen vedrørende afslutningstidspunkt hænger sammen med forskellige beregninger af, hvornår byen Yin blev erobret.

[redigér] Geografisk udstrækning

Shang-dynastiets geografiske udstrækning.
Forstør
Shang-dynastiets geografiske udstrækning.

Der er mindre spredning hvad angår opfattelserne vedrørende Shangrigets geografiske udstrækning. Man tager udgangspunkt i udgravningsfund og oplysninger i skriftlige kilder, som er delvis støttet af udgravninger. Hovedtyngden er langs Huang He (Den gule flod) fra områdene fra nutidens Xian i vest til Jinan i øst (for det meste i det nordlige Hunan). Under Yin-epoken blev området væsentligt udvidet.

Yin-herskernes vasaller var først og fremmest hertugdømmerne Xing (i det nordligste Henan), Guang, Wang, Huo, Dang og Wei (alle i nutidens Shanxi) og Zhou (i Shaanxi).

Man kender også navnene på en række af de stater og folk, som Shang-dynastiet til tider lå i krig mod ("feng", fjendestater):

  • I Shanxi: Yowu Rong, Fang og Tu.
  • I Shaanxi: Di (også kaldet Gui), Wei (tidligere en vasalstat), Peng, Ren og Quanrong (også kaldet Kunyi).
  • I Shandong: Dongyi.
  • I Jiangsu: Cao Rong, Xu-yi.
  • I Anhui: Huai-yi.

[redigér] Hovedstæder

Efter at høvdingen for Shang-stammen, Tang, ifølge legenden anførte en oprørshær og styrtede Xia-dynastiet, skal han have gjort byen Bo (i dag i Cao Xian fylke helt vestpå i Shandong-provinsen) til hovedstad. Senere tiders dokumenter hævder, at Shang-herskerne flyttede deres hof en række gange, og arkæologiske fund synes at bekræfte dette.

Shang-dynastiet havde disse vigtigere byer, som til tider også var residensbyer (hovedstæder):

  • Bo (det er nær samstemmighet om, at byen lå i nutidens Cao Xian amt i Shandong, andre mener, den lå nær Bózhōu i Anhui),
  • Ao (Henan),
  • Xiang (Neihuang amt, Henan),
  • Geng (Xingtai amt, Hebei eller Wenxian i Henan),
  • Bi (Yuncheng amt, Shandong),
  • Yan (Qufu amt, Shandong),
  • Yin, også kaldet Beimeng (Anyang, Henan),
  • Mo, også kaldet Chaoge (Qixian, Henan)

To byer skiller sig særligt ud som vigtige, Ao og Yin.

[redigér] Ao

Ved den moderne by Zhengzhous østlige udkant, et sted som hedder Shangcheng, har arkæologer afdækket en bybebyggelse omgivet af mure. Dette er efter de flestes opfattelse den gamle Shen-hovedstad Ao. De arkæologiske fund viser, at stedet var et kulturelt centrum også før Shang-perioden (uanset hvordan denne dateres), og det ser åbenbart ud til, at Shang-kulturen stod særligt stærkt her. Broncegenstande som knive, fiskekroge og pilespidser blev udfærdiget her. Der er fundet gravkamre med hellebarder (ko, en type, som åbenbart var vigtigt i Shang-perioden), beninskriptioner (blandt andet på oksebrystben og skilpaddeskjold, benyttet til forudsigelse af helbred og fremtid).

Kinesisk skrift: Det er på disse ben, at man finder de første kinesiske skrifttegn. Enkelte af tegnene er i brug den dag i dag. Hvorvidt denne skrivekunst opstod lokalt eller var påvirket af kendskab til skriftsprog i brug i Mesopotamien er vanskeligt at sige.

Inskriptionerne på orakelbenene har i regelen tre sektioner: Et spørsmål til orakelet, orakelets svar (prognose) samt en kommentar om, hvorvidt oraklet havde ret (verifikation). Benene, som blev brugt, kunne komme fra de almindeligt udbredte dyr (som kvæg og aber), men aldrig fra kat eller hund.

[redigér] Yin

Ifølge gamle historiske kilder var det en Shang-hersker ved navn Pan-keng som lagde sin hovedstad Yin ved den lille flod Huan (lige ved den moderne by Anyang). Denne byen forblev Shang-hovedstaden i ca. 250 år. Her er der gjort endnu rigere arkæologiske fund end i Zhengzhou, og udgravningrene fortsætter. Det drejer sig om et af verdens rigeste arkæologiske udgravningsfelter fra broncealderen.

Yin-epoken har efterladt sig optegnelser, som giver indblik i tidens politik, økonomi, kultur, religion, geografi, astronomi, kalender, kunst og medicin.

[redigér] Andre steder med Shang-fund

Arkæologerne har også afdækket en række andre steder med tydelige tegn efter Shang-kulturen. Nogle af dem ligger klart udenfor Shang-herskernes magtområde, endda langt udenfor. Det, som i nogle tilfælde ligger til grund for, at de identificeres som Shang-steder, er fund af beskrevne orakelben tidfæstede til den aktuelle periode. Det var nemlig kun Shang-staten, som på det tidspunkt havde udviklet skriftsprog.

[redigér] Tidlige Shang-steder (foruden hovedstæderne nævnt ovenfor)

  1. I eller nær Shang-kulturens kærneområde: Pinggu, Gaocheng, Xingtai, Daiyuan, Handan, Cixian, Huixian, Xiaxian, Jinan, Shangqiu.
  2. Vest for Shang-kulturens kærneområde: Fufeng, Qishan (begge i Shaanxi, øverst i Wei-dalen).
  3. Syd for Shang-kulturens kærneområde: Jiashan (i Anhui, Huangpi (i Hubei), Qingjiang (i Jiangxi).

[redigér] Senere Shang-steder (Shang-Yin)

  1. I eller nær Shang-Yin-kulturens kærneområde: Baoding, Quyang, Lingshou, Gaocheng, Xingtai, Xin Xian, Handan, Cixian, Baode, Suide, Shilou, Qishan, Yidu, Xuzhou, Funan.
  2. Vest for Shang-Yin-kulturens kærneområde: Peng Xian (i Sichuan).
  3. Syd for Shang-Yin-kulturens kærneområde: Feixi (i Anhui, Chongyang (i Hubei), Duchan (i Jiangxi), og Ningxiang, Liling og Changning (i Hunan).

[redigér] Yinherskerne

Det kongehus, som herskede fra Yin, bragte Shang-dynastiet til sit højdepunkt. På højden kan de have domineret alt land mellem havet i øst, de sydlige dele af nutidens Hebei-provins i nord, langt ind i Shaanxi i vest og helt til Yangtzefloden i syd. Kongen var omgivet af et embetsværk bestående af et adelshierarki. Riget baserede sig på, at undersåtterne betalte afgift til kongen, og et militærvæsen førte krige mod de genstridige. De fleste konger var dermed krigerkonger. Arvefølgen gik fra far til søn (19 tilfælde) eller fra ældre bror til yngre bror (14 tilfælde).

Fund fra og omkring de mest veludstyrede kongegrave ved Yin tyder på, at når kongerne blev begravet med værdi- og brugsgenstande, som kunne være til nytte for dem i det næste liv, fik de hundredevis af slaver med, som efter alt at dømme blev begravet levende. (Udgravningerne af gravkamrene i Yin har også afdækket grøftegraver med halshogde.)

Shang Zhou, den sidste Yinkonge, begik selvmord efter at han blev slået i kamp med Zhou-folkets styrker. Legenderne fortæller, at han blev forrådt, da egne styrker gik over til fjenden under det afgørende slag. Den klassiske roman Fengshen Yanyi omhandler krigen mellem Yin og Zhou, og om at begge sider blev støttet af hver sin gruppe af guder.

Byen Yin blev ødelagt under Zhou-dynastiets første konge, "krigskongen" Wu Wang. Efter Shang-dynastiets fald svor kongehusets medlemmer troskabsed til de nye Zhou-konger. De blev vasaller under Zhou-dynastiet, og mange af dem tjente i vigtige ministerposter. De tog familienavnet Yin, og det er sådan, at dette navn kom ind i kinesisk navneskik.

[redigér] Shang-dynastiets guder

Man sagde, at de "egentlige" herskere var kongernes forfædre, noget, som er et tidligt udtryk for kinesisk forfædrekult (det lader sig dog ikke fastslå, om forfædrekulten allerede havde udbredelse udenfor kongeslægtens rækker).

I panteonet finner man den højeste gud (Ti) og mindre guddomme som vindguden (Tis budbringer), flodguden (knyttet til Den gule flod), jordguden, solguden, måneguden, de syv skyer, og Yueh (Tai Shan)

Udgravede figurer forestiller musikanter og dansere. Om sådanne kulturudtryk var afgrænset til den religiøse sfære, kan man i dag ikke vide noget sikkert om.

Et Gu-vinkar fra Shang-dynastiet.
Forstør
Et Gu-vinkar fra Shang-dynastiet.
Kniv- og spademynter fra Shang- og Zhou-dynastiene.
Forstør
Kniv- og spademynter fra Shang- og Zhou-dynastiene.

[redigér] Økonomi

Landbruget var vigtigste erhverv og blev drevet organiseret og over store områder. Der blev brygget alkoholholdige drikke af kornet. Det lader sig også påvise, at man brugte silke.

Der blev holdt kvæg og alle de almindelige husdyr. Der findes til og med en optegnelse om, at der blev benyttet tamme elefanter ved større byggeprojecter.

Shang-riget drev intensiv handel med de omliggende folk og stammer. Til i dag bliver handelsfolk gerne kaldt shangmennesker (Shang jen) i Kina. Et udbygget vejnet fremmede væksten af de første kinesiske byer.

[redigér] Videnskab og teknik

På udgravningsfelterne ved Yin blev det ældste kinesiske jernværktøj fundet. Man var allerede i stand til at lave ret raffinerede broncebeholdere og -værktøj. Der er også udgravet beholdere af hvidt keramik. På orakelknoglerne er der fundet optegnelser om kometer. Planeten Mars' bevægelser blev også beskrevet. Materialet viser, at man fulgte med i måneformørkelser og havde navn på flere stjerner og kendte til planeten Jupiter.

Man finder også bemærkninger om matematiske problemer og dokumentation om sygdomme.

[redigér] Koreansk efterspil?

Både koreanske og kinesiske legender siger, at en Yin-fyrste ved navn Jizi (koreansk: Kija), der nægtede at underkaste sig de nye Zhou-herrer, forlod Kina med sin garnison og grundlagde Chosen nær det moderne Pyeongyang og dermed startede den første koreanske statsdannelse. Men denne legende - og i hvert fald det element, at Jizi drog til den koreanske halvø - anses i dag for at være en myte uden historisk belæg.

Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com