Pesach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel handler i første række om den jødiske påske. For den kristne påske, se påske.


Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom Denne artikel er del af serien Jødedom
Skrifter
Tora · Tanakh · Mishna Talmud · Jerushalmi · Bavli Mishné Tora · Moré Nevukhim Shulchan Arukh · Mappa Sefer Jetzira · Bahir · Zohar Haggada · Siddur
Mærkedage
det jødiske år pesach · shavuot tisha beav · selichot rosh hashaná yom kippur sukkot · sheminí atzeret simchat Tora · chanukka tu bishvat · purim
Livscyklus
brit milah pidjon habbén zeved habbát bar mitzva · bat mitzva
Gudstjeneste og bøn
Templet i Jerusalem synagoge · minjan Modé ani · Shemá Jisrael toralæsning · Kaddish Amida · præstesigningen Kiddush · Birkat hammazon
Rituelle hverv
Rabbiner · Chazzan · Dajan Gabbaj · Sofer · Sjochet
Dagligt liv
halakha · bet din mad · kashrut · schæchtning mikvé · tevila · shabbat tallit · tefillin
Teologiske retninger
samaritansk · karaitisk ortodoks · kabbala · chasidisk konservativ · reform rekonstruktionistisk renewal · humanistisk
Geografiske inddelinger
sefardisk · ashkenazisk italkisk (bené Roma) romaniotisk mizrahisk · yemenitisk Beta Esrael (etiopisk) Bene Israel (indisk) Jøder i Danmark

En mand holder to matzot (usyrede brød). Illustration fra København-haggadaen — et illustreret manuskript fra 1739.

Pesach (hebraisk פֶּסַח [pesaḥ]), også kaldt jødisk påske, er den største jødiske fest og den kristne påskes historiske ophav. Under de syv eller otte dage pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller nogen anden mad der indeholder Durum-Hvede/spelt, brødhvede/emmer, enkorn, byg og toradet byg (Rashi siger havre i stedet for toradet byg) undtagen når disse ingredienser er bagt som matzot, eller usyrede brød.

På den første aften blandt alle jøder, og også på den anden aften blandt traditionelle jøder udenfor Israel, holder man et rituelt måltid, en seder, hvor haggada shel pesach (påskefortællingen) læses, og der serveres symbolske madretter som matzot, maror (bitre urter), karpas (selleri), charoset (frugtsovs), betza (æg) og zeroa (et grillet lammeben med noget kød på).

[redigér] Historie

Oprindeligt var pesach en gammel israelitisk landbrugsfest, hvor man fejrede foråret med kornets og kvægets frugtbarhed. Et sandsynligvis noget nyere element er forbindelsen med udvandringen fra Egypten, hvor hver familie slagtede et lam. Lammet blev tilberedt og spistes med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Til minde om dengang blev det en tradition at spise lam hvert år om aftenen ved udgangen af den 14. nisan. Lammet skulle slagtes og spises i Templet i Jerusalem, men det blev efterhånden for besværligt, så lammet blev slagtet i templet, hvorefter hver familie spiste det ceremonielle måltid i hjemmet.