Det jødiske år
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Formatering Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Religion | |
Abrahamitiske religioner | |
jødedom - islam | |
kristendom Denne artikel er del af serien |
|
Skrifter | |
Tora · Tanakh · Mishna |
|
Mærkedage | |
det jødiske år |
|
Livscyklus | |
brit milah |
|
Gudstjeneste og bøn | |
Templet i Jerusalem |
|
Rituelle hverv | |
Rabbiner · Chazzan · Dajan |
|
Dagligt liv | |
halakha · bet din |
|
Teologiske retninger | |
samaritansk · karaitisk ortodoks · kabbala · chasidisk konservativ · reform rekonstruktionistisk renewal · humanistisk |
|
Geografiske inddelinger | |
sefardisk · ashkenazisk |
Den jødiske kalender tager udgangspunkt i månens placering mens den vestlige verden generelt bruger den gregorianske kalender, som tager udgangspunkt i solens placering i forhold til jorden. Hver måned begynder ved nymåne. Da jordens bevægelse om solen tager ca 12,4 ”nymåner”, bliver der en uoverensstemmelse mellem ”måneds-beregningerne”. Den 13. måned (adar II) bliver med mellemrum indlagt for at justere månederne i forhold til årstiderne; så svarer den også mere til den vestlige kalender. 1. Nissan er første dag i et nyt jødisk kalenderår, den falder altid om foråret. Navnene på månederne stammer fra Ezras tid, hvor det var babylonske navne, der blev taget med af eksil-jøderne. Den jødiske kalender forskydes i forhold til den gregorianske kalender i en 19 års cyklus, derfor kan der kun gives en omtrentlig sammenligning.
[redigér] Månederne
- Nisan - 30 dage lang, marts-april
- Ijjar - 29 dage lang, april-maj
- Sivan - 30 dage lang, maj-juni
- Tammuz - 29 dage lang - juni-juli
- Av - 30 dage lang, juli-august
- Elul - 29 dage lang, august-september
- Tishre - 30 dage lang, september-oktober
- Cheshvan - 29/30 dage lang, oktober-november
- Kislev - 29/30 dage lang, november-december
- Tevet - 29 dage lang, december-januar
- Shevat - 30 dage lang, januar-februar
- Adar - 29 dage lang, februar-martz
(Adar II - 29 dage lang, marts-april)