Panzer I

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den tyske Panzer I kampvogn

Panzer I var en tysk kampvogn der blev udviklet i 1930'erne. Den var oprindeligt meningen at den primært skulle anvendes til uddannelsesformål, men blev imidlertid også anvendt i både den spanske borgerkrig og under den anden verdenskrig.

Panzer I gik under mange navn og betegnelser. De mest almindelige var Panzerkampfwagen I eller PzKpfw I. Den formelle betegnelse var Sonderkraftfahrzeug 101 eller SdKfz 101. Kampvognen blev også brugt som basis for en række specialudgaver og forskellige typer selvkørende artilleri.

[redigér] Historie

Panzer I var den første kampvogn der blev designet og sat i produktion i Tyskland efter den første verdenskrig. I 1932 udarbejdede man specifikationene for en let (5 ton) kampvogn, og disse blev sendt til Rheinmetall, Krupp, Henschel, MAN og Daimler Benz. I 1933 valgte man Krupps design. Den var baseret på den britiske Carden Loyd Mk IV Tankette, som Tyskland i al hemmelighed havde købt to af fra Sovjetunionen.

Versailles-traktaten forbød Tyskland at producere kampvogne, så den blev i starten kaldt for en Landwirtschaftlicher Schlepper (jordbrugstraktor). Designet blev modificert i 1933 for at kombinere Krupp-chassiet med tårnet fra Daimler Benz. I 1934 fik den endelige version navnet Panzer I Ausf A (udgave A), og produktionen blev påbegyndt i juli.

Oprindeligt var Panzer I beregnet til opklaring og infanteristøtte, men dens vigtigste formål var at træne mandskabet til de senere tyske kampvognenheder. Meningen var løbende at erstatte Panzer I med tungere kampvogne, men da den andre verdenskrig startede blav Panzer I modellen stadig anvendt i stor udstrækning. Grunden var forsinkelser i produktionen af de mere moderne og avancerede kampvogne.

Panzer I blev producert i to hovedvarianter. Den originale PzKpfw IA var havde en motor der ikke var kraftig nok og blev derfor erstattet af PzKpfw IB, som havde en kraftigere motor samt andre forbedringer. B-modellen kan kendes på at den er lidt længere og har et ekstra hjul, hvilket var nødvendigt for at der skulle være plads til den større motor. Det var flere forsøg på at skabe en variant med kraftigere våben, eller en som kunne deltage i luftbårne operationer, men kun få af sådanne modeller blev produceret.

På det tidspunkt hvor man begyndte at erstatte Panzer I med mere moderne modeller, var den allerede særdeles umoderne. Mange af de overlevende eksemplarer blev konvertert til andre typer køretøjer. Forsøgene på at montere en kraftigere bevæbning strandede på det faktum,, at køretøjet var meget lille. Det var dog stadig brugbart som en tårnløs traktor, og modellen blev blandt andet brugt til træningsformål og som ammunitionsbærer og lastbil for de tyske kampenheder.

[redigér] Panzer I i kamp

Panzer I kampvognen blev første gang taget i anvendelse i 1936 under den spanske borgerkrig, hvor den blev anvendt af de tyske tropper, der blev sendt afsted for at støtte general Franco og nationalistene. Den viste sig at den både havde en for svag motor, en for let bevæbning og var underlegen iforhold til de sovjetiske T-26 og BT-5 kampvogne, der anvendte på den republikanske side af konflikten. Et antal Panzer I kampvogne blev desuden erobret af de republikanske styrker, og udstyret med 20 mm eller 25 mm panserværnskanoner.

På grund af forsinkelserne i produktionen af den mere moderne Panzer III kampvogn, blev Panzer I den mest almindeligt anvendte kampvogn på tysk side under invasionen af Polen, Frankrig, Danmark og Norge. Under invasionen af Norge var de norske styrker ikke udstyret med nogen form for effektive anti-panser våben, og kunne derfor ikke hamle op med selv en let kampvogn som Panzer I.

Femten Panzer IA blev købt af de nationalistiske styrker i Kina, og blev anvendt under den kinesiske borgerkrig.

[redigér] Teknisk

Panzer I havde 13 mm front-, side- og hækpanser, 8 mm på taget af tårnet og 6 mm på dækket og i bunden af chassiset. Det var nok til at yde en effektiv beskyttelse mod gevær- og maskingeværild, men kunne ikke yde en effektiv beskyttelse mod tungere våben. Selv om panseret var tyndt, så var det hærdet, hvilket er en kostbar proces. Dette indikerer at man forudså at de ville blive brugt i kamp, allerede da de befandt sig i produktionsstadiet.

Bevæbningen bestod af to 7,92 mm maskingeværer i tårnet. Disse var fastmonteret i tårnet og blev samlet hævet og sænket manuelt. Bevæbningen var brugbar mod infanteri, kavaleri og ikke-pansrede køretøjer, men var helt uden virkning mod pansede køretøjer.

Motoren på Panzer IA var en Krupp M305 firecylindret benzinmotor på 57 hk (43 kW), der gav en tophastighed på 37 km i timen i fladt terræn, og en rækkevidde på 145 km på vej. IB-udgaven havde en sekscylindret Maybach NL38TR på 100 hk (75 kW), der forøgede tophastigheden til 40 km/t og rækkevidden til 170 km.

Mandskabet bestod af to mand; en kører forrest i chassiset og en vognkommandør i tårnet som betjente maskingeværerne og radioen.