Panzer III

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Panzer IIIM

Panzer III var en tysk kampvogn, der blev anvendt under den anden verdenskrig. Den var primært designet til at bekæmpe andre kampvogne, og skulle fungere i et samarbejde med infanteristøttekampvognen Panzer IV.

Indholdsfortegnelse

1 Historie
2 Teknik
3 Varianter
4 Andre køretøjer baseret på Panzer III modellens chassis
5 Eksterne henvisninger

[redigér] Historie

Den 11. januar 1934 fremlagde den tyske hærs våbenafdeling en plan for en middeltung kampvogn, med maksimalvægt på 24 ton og en tophastighed på 35 km/t. Det var meningen at modellen skulle være den primære kampvogn i de tyske panserdivisioner, og den skulle samtidig være i stand til selvstændigt at tage kampen op mod fjendens panserstyrker. Specifikationerne var udarbejdet af Heinz Guderian.

Panzer III kampvognen udmærkede sig ikke specielt hvad angik pansring, bevæbning eller mobilitet. Designet havde dog en vis indflydelse, igennem det at den havde et tårn med plads til tre mand (skytte, lader og vognkommandør), hvilket gjorde det muligt at vognkommandøren bedre kunne koncentrere sig om at skabe sig et overblik over omgivelserne. Andre kampvogne fra perioden var på papiret bedre, men havde samtidig forskellige mangler hvad angik den praktiske indretning.

Daimler-Benz, Krupp, MAN og Rheinmetall fremstillede alle forskellige prototyper. Daimler-Benz model blev valgt som den man ville producere. Den første Panzer IIIA forlod samlebåndet i maj 1937, og i løbet af året blev ti eksemplarer fremstillet. Den egentlige masseproduktion startede i 1939 med model III F.

Mellem 1937 og 1940 forsøgte man at standardisere delene fra Krupps Panzer IV og Daimler-Benz' Panzer III.

Da Panzer III modellen for alvor begyndte at blive anvendt i kamp, blev det klart at den 50 mm-kanonen som den var bevæbnet med, ikke var i stand til at trænge gennem panseret på eksempelvis den sovjetiske T-34 kampvogn. Bevæbningen blev derfor erstattet med en kraftigere 75 mm kanon, som havde en høj udgangshastighed.

Senere i krigen blev visse udgaver af Panzer III kampvognen udrustet med en 75 mm kanon der havde lav udgangshastighed, og som var beregnet til at blive anvendt mod infanteri.

Panzer III kampvognen blev anvendt af den tyske hær i Polen, Frankrig, Sovjetunionen og Nordafrika. Enkelte eksemparer blev stadig anvendt så sent som i 1944 i Normandiet og Arnhem.

[redigér] Teknik

Panzer III kampvognen havde et mandskab på 5 personer; vognkommandøren, skytten og laderen sad i tårnet, køreren og en maskingeværskytte/radiooperatør sad forrest i chassiset.

Panzer III variantene A til C havde 15 mm panser omkring sig, med 10 mm i bunden og på dækket. Man vurderede dog hurtigt at pansringen var utilstrækkelig, og man opgraderede derfor til 30 mm i varianterne D, E, F, og G, mens udgave H havde et ekstra lag 30 mm panser foran og bag på chassiset. J havde én 50 mm plade foran og bagpå, mens L, M og N havde et ekstra 20 mm lag panser foran.

Den ualmindeligt kraftige pansring bag på Panzer III kampvognen betød at den kunne forsvare sig effektivt både i forbindelse med angreb og retræte. Mange andre kampvognsmodeller måtte være langt mere forsigtige med, ikke at eksponere den almindeligvis tyndere hækpansring for meget.

Panzer III modellen var primært designet til at skulle bekæmpe andre kampvogne. Da den mest udbredte tyske panserværnkanon i 1935 var en 37 mm KWK36 L/45, blev de tidlige varianter (A til F) derfor udstyret med denne type kanon som primær bevæbning. Da tårnet fra starten var konstrueret stærkere end hvad der var nødvendigt for at have en 37 mm kanon monteret, var det muligt at udstyre senere varianter (G til M) med en tungere 50 mm KwK37 L/42 og KwK39 L/60 kanon.

Varianten "N" havde en 75 mm KwK37 L/24, hvilket var den samme type kanon, som dem der blev brugt på tidlige modeller af Panzer IV. Udgaverne med denne bevæbning blev brugt som erstatning for stormkanonen StuG III, der tilgengæld ofte blev brugt som en panserjager.

Alle varianter frem til F-modellen havde to 7,92 mm maskingeværer monteret koaksialt med hovedskytset, og et ekstra 7,92 mm maskingevær monteret i chassiset. Senere modeller var kun udstyret med koaksiale maskingeværer.

Udgaverne A til C havde en 230 hk 12-cylindret Maybach HL 108 TR-motor, hvilket gav kampvognen en tophastighed på 32 km/t og en rækkevidde på 150 km. Alle senere modeller blev drevet af en Maybach 320 hk, 12-cylindrede HL 120 TRM-motor. Tophastigheden varierede mellem de forskellige modeller, alt afhængigt af gearkassen, pansringen og bevæbningen, men den lå almindeligvis på omkring 40 km/t. Rækkevidden var typisk omkring 150 km.

Brændstoffet der blev anvendt af Panzer III kampvognen var, som det var tilfældet med alle tyske kampvogne fra denne periode; benzin.

[redigér] Varianter

Panzer III Ausf A,B,C,D - førproduktionsmodeller 1937-1938. 75 produceret.
Panzer III Ausf E,F - Produktionsmodeller 1939-1940. Bevæbnet med 37 mm (senere 50 mm) kanoner. 531 produceret.
Panzer III Ausf E(Tp) - Tp=Tropisch, særlig udgave til Afrika Korpset.
Panzer III Ausf G - Tyndere pansring om kanonløbet. Bevæbnet med 50mm L/42 kanon. 600 producert i 1940-1941.
Panzer III Ausf H - Mindre modifikationer. Ekstra pansring foran (30 mm + 30 mm plader). 308 produceret 1940-1941.
Panzer III Ausf J - Skroget blev forlænget, frontpansring 50 mm enkelt plade. 482 producert i 1941
Panzer III Ausf J/1 - længere 50 mm L/60 kanon. 1.067 produceret ultimo 1941 til medio 1942.
Panzer III Ausf L - Pansringen øget til 50 mm + 20 mm plade. 653 producert i 1942.
Panzer III Ausf M - Mindre modifikationer, 250 produceret 1942-1943.
Panzer III Ausf N - Bevæbnet med en 75 mm L/24 kanon. 700 ombygget fra J/L/M-modeller i 1942-1943.

[redigér] Andre køretøjer baseret på Panzer III modellens chassis

Tauchpanzer III - Amfibieversion til brug under den planlagte Operation Søløve; landgangsoperation i England.
Panzerbefehlswagen III - Kommandovogn. Tungere pansring, attrapkanon og omfattende radioudstyr.
Artillerie-Panzerbeobachtungswagen III - Måludpegningsvogn for artilleriet. 262 produceret.
Flammpanzer III Ausf M - Flammekaster. 100 konverteret fra Panzer IIIM.
Bergepanzer III - I 1944 blev de fleste Panzer III konverteret til bjærgningsvogne.
Sturmgeschütz III - Stormkanon med 75 mm StuK.

Den sovjetiske Su-76i selvkørende kanon, var baseret på erobrede tyske Panzer III- og StuG III-kampvogne. Næsten 1.200 af disse kampvogne blev konverteret ved at man fjernede tårnet, og placerede en ZiS-5 76,2 mm kanon i en overbygning.