Guitar
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En guitar er et strengeinstrument med normalt 6 strenge, dog nogle gange 7 eller 12 strenge. Guitaren er et meget udbredt instrument, ikke kun til fremstilling af musik, men også til almen hygge og underholdning. Der findes flere typer guitarer. De mest almindelige er:
En guitar har som regel 21, 22 eller 24 bånd, der alle er adskilt af tynde metalstænger. Ned over gribebrættet bliver et bånds bredde mindre og mindre. Tonen bestemmes ud fra hvilken streng og hvilket bånd man har placeret fingeren i, og naturligvis med udgangspunkt i hvordan strengen er stemt.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Musikinstrumenter som guitaren har været populære i mindst 5.000 år. Figurer fra Egypten forestiller kvinder, der spiller guitarer, som set på billedet til højre. Disse figurer er fra Faraoernes tid. Selve betegnelsen "guitar" kommer dog fra Spanien i det 13. århundrede. Det stammer sandsynligvis fra det persiske ord "Gui-Tar" det betyder "Halvcirkel og strenge". Det er dog ikke usandsynligt, at det også kan stamme fra det differentierede arabiske ord "Qitara" der var navnet på et instrument, der blev bragt til Spanien i det 10. århundrede. Der er dog også instrumenter fra andre kulturer, der kan have lagt navn til guitaren. Den elektriske guitar blev opfundet af Adolf Rickenbacker i samarbejde med George Beauchamp og Paul Berth i 1931. Humbucker-pick-uppen blev opfundet af Seth Lover fra Gibson.
[redigér] Konstruktion
En guitars konstruktion spiller en stor rolle for bl.a.
Specielt lydkvalitet er blevet en vigtig faktor inden for guitarkonstruktion. De forskellige faktorer opnås ved at kombinere gode materialer med god opbygning.
[redigér] Gribebræt
Gribebrættet eller halsen, er den aflange arm, der sidder på guitaren. Gribebrættet består af bånd, hvoraf der typisk er fra 21 til 24. Gribebrættet kan sættes på guitarkroppen med følgende metoder:
Guitarens bånd sidder på gribebrættet og er adskilt af tynde metalstænger. Hvert bånd ned langs gribebrættet markerer hver især en tone, der igen afhænger af hvordan den individuelle streng er stemt.
På gribebrættet er der også nogle indlæg (eng. inlays). Indlæggene udgør det mønster, der er lavet på gribebrættet, der delvist bruges som design og delvist til at nummerere båndene. Nummeringen er typisk i rækkefølgen: 3, 5, 7, 9, 12, per oktav. I de fleste tilfælde er de blot lavet som prikker, mens andre er mere kreativt designet. Eksempel er der skelethoveder på nogle af Kirk Hammetts signature modeller.
[redigér] Krop
Vigtigheden af guitarkroppens konstruktion afhænger af, om man har med en elektrisk eller akustisk guitar at gøre. Den akustiske guitar behøver det store resonanskammer, fordi det er her lyden bliver underbygget og forstærket. Men på en elektrisk guitar foregår opfangelse af lyden, og eventuel forstærkelse, via pick-up'erne og forstærkeren. Fælles for begge typer er at deres sustain afhænger af bl.a. materiale og måden hvorpå gribebrættet er sat fast på kroppen.
[redigér] Finish
Guitarens finish er den farve, og evt. det mønster, der præger den. De fleste guitarer har blot en gennemgående farve, som fx sort, hvid, rød eller blå. Men på nogle findes der større mønstre, der giver guitaren et helt anderledes præg. Det mest almindelige mønster er "sunburst". Et mønster med sort langs kanten, hvor farven bliver tydeligere jo længere man kommer ind mod midten.
[redigér] Notationer
Der findes flere måder, at nedskrive hvordan en sang skal spilles.
Noder og akkorder fungerer godt på tværs af andre instrumenter, hvor tabulaturer er meget egnet til strengeinstrumenter. Fordelen ved tabs er, at de er forholdsvis nemme at læse og skrive, men de forklarer derimod ikke den takt sangen skal spilles i.
[redigér] Toner & tuning
[redigér] Toner
En tone på en guitar bestemmes ud fra strengens relative længde. Det betyder, at i det du trykker strengen ned i et bånd på guitaren "forkortes" længden og tonen bliver lysere. Strengene er i forvejen spændt op mellem guitarkroppen og op langs gribebrættet. Hvor kraftigt de er stramt op er bestemmende for hvad tone strengen er stemt i. Har du en streng, der er stemt i tonen E, og trykker en finger ned i bånd to, ændres den relative længde af strengen og tonen bliver til F# i stedet for E.
[redigér] Tuning
Guitar tuning betyder at stemme en guitar. Til dette formål man kan man benytte en guitar tuner.
Den almindelige måde at stemme en guitar på, er at stemme strengen i tonerne
E, A, D, G, H, E
regnet oppefra og nedefter.
En guitars strenge kan stemmes i en af tonerne:
A, H, C, D, E, F og G
Bemærk desuden at H til engelsk hedder B. Desuden kan stregene også stemmes i:
A#, C#, D#, F# og G#
Alle disse toner kaldes "-is" og betyder "en halv tone op". Det betyder af F# er en halv tone højere end F. Modstykket til "#" er "b", hvilket er en halv tone ned.
[redigér] Alternative tuninger
Som standard stemmes en guitar i E-A-D-G-H-E, hvilket skal læses fra den dybeste/øverste streng og nedefter. Men eftersom alle strengene kan stemmes i, i alt, 12 forskellige toner (inkl. #- og b-toner) findes der en lang række. Herunder følger en liste over udbredte alternative måder at stemme sin guitar på.
Der findes naturligvis mange flere, og nogle går også under andre navne.
[redigér] Skalaer
En skala bruges når man skal improvisere, for eksempel i en solo. En skala består af nogle udvalgte toner på guitaren, der vil harmonere når man spiller dem efter hinanden. For eksempel findes der en blues skala, der trods sit navn, faktisk anvendes til, at fremstille og improvisere soloer i mange genre, som fx blues, metal og rock. Grundprincippet i en skala, er at man tager udgangspunkt i en af de toner som ligger i skalaen, og herefter bestemmer man selv hvilke efterfølgende toner, der skal spilles (dog inden for dem, der er at finde i skalaen), samt hvilket tempo og hvilken rytme. Tonerne skal dog helst harmonere med de andre instrumenter i sangen.
[redigér] Teknikker
Der findes en del guitarteknikker. Disse bruges til at krydre den sang man spiller og når de bruges rigtigt, kan de næsten lyde som noget helt andet, i forhold til hvis man bare spiller normalt. Nogle af de mest almindelige teknikker er:
Og naturligvis kan man også selv gå ind og være kreativ, og måske finde på noget nyt selv.
[redigér] Plekter
Mange kan bruge en plekter til at frembringe en klarere og kraftigere lyd, end fingerne kan klare. De fleste guitarister bruger plektre, med undtagelse af når de spiller veksel- og fingerspil, selvom den godt kan bruges til fingerspil. Ved vekselspil er det dog ikke muligt. Plektere findes i mange forskellige tykkelser fra typisk ca. 0,5 millimeter til 1 millimeter - men kan også findes med både mindre og større tykkelse. Valg af plekter og tykkelse af samme er en smagssag, de fleste nybegyndere bruger medium og går med tiden over til tykkere plektre.
[redigér] Fingerspil
Fingerspil er en stemningsfuld måde at spille på. Grundprincippet er at man griber en akkord som man altid gør, men uden at anslå strengene som man plejer. Hver akkord har fået defineret en primær og en sekundær streng, der skal bruges ved fingerspillet. Først anslås den primære streng. Herefter anslår man streng 3 (hvor streng 1 er den lyseste), herefter streng 2, så streng 1 og tilbage til streng 3 igen. Altså faktisk: 3 - 2 - 1 - 2 - 3. Herefter anslås den sekundære streng, hvis man stadig ønsker at spille med samme akkord, og så spiller man mønstret med de tre nederste streng igen. Den sekundære streng skal først anslås hvis man fortsætter med at spille den samme akkord. Det er selvfølgelig muligt at variere ens metode, og bruge andre mønstre på de lysere strenge.
[redigér] Vekselspil
Vekselspil er næsten det samme som fingerspil. Men i stedet for at anslå de tre nederste strenge en ad gangen, anslår man dem alle på samme tid. Dette gøres ved at holde lang-, ring- og lillefingeren blidt under strengene, og så hive op og på den måde anslå, når de skal spilles. Ellers er systemet det samme med brug af primær og sekundære strenge per akkord.
[redigér] Akustisk guitar
Akustiske guitarer består af et stort hulrum (til at skabe resonans). Uden dette hulrum ville der næsten ikke fremkomme nogen lyd ved anslag af en streng. Hele dette område kaldes for guitarens krop. Både det træ den er fremstillet af og formen har indflydelse på hvordan lyden er. Der findes to typer akustisk guitar - klassiske guitarer er kortere, har et bredere gribebræt, og nylon-strenge, hvorimod en western guitar er lidt længere, har et tyndere gribebræt, og benytter strenge af stål eller andet metal. Den lange "arm" guitaren har på kroppen, kaldes for gribebrættet. Ude i enden af gribebrættet er typisk seks "knopper" (stemmeskruer), som man bruger til at stemme strengene.
[redigér] Elektrisk guitar
En elektrisk guitar har i modsætning til den akustiske guitar ikke "brug" for det hulrum der frembringer lyden. På en elektrisk guitar sidder der gerne 1-3 pick-up'er, der opfanger vibrationerne for strengene og sender disse ud til en forstærker, der på den måde kan forstærke lyden. Guitarens opbygning er bortset fra det grundlæggende det samme. Ligesom ved den akustiske guitar har det træ, guitaren er bygget af, også en lille indflydelse på lydens kvalitet. Mange vælger også, at forvrænge lyden på en elektrisk guitar ved hjælp af en distortion effekt-pedal, der får lyden til, at "knase"/forvrænge. Dette er meget bredt anvendt i rock og heavy metal.
Der findes et stort antal effekter til elguitarer, f. eks. reverb (rumklang), delay (ekko), phaser (lyden bevæger sig i "cirkler"), chorus (lyden modulerer i et lille interval mellem stemt og ustemt), wau wau (med en pedal styrer man tonen mellem bas og diskant - "opfundet" af Jimi Hendrix), flanger (snurrende rå lyd) m. fl. Effekterne skal naturligvis høres for den fulde forståelse. Brugen af effekter startede i den analoge tidsalder. Med de digitale muligheder er antallet øget betragteligt. Nogle musikere anvender helst analoge effekter med den overbevisning at de digitale "stjæler" sounden.
[redigér] Fabrikanter
Der findes en del guitarfabrikanter, men enkelte skiller sig ud. Nogle af de mere kendte er:
Fender er sandsynligvis den mest kendte guitarfabrikant.
[redigér] Signature Models
Til ære for de største guitarister fremstiller de fleste større fabrikanter såkaldte signature modeller. Disse har som regel et specielt design og/eller nogle specielle specifikationer, ofte efter guitaristens eget ønske. Signature models er udbredte blandt fans, men bruges som regel også af kunstneren selv og nogle gange også af andre kunstnere.
[redigér] Se også
- Fingerpicking
- Flatpicking
- Guitarbygger under Håndværk
- Plekter
- Populære Guitarmodeller:
- Kendte guitarister på klassisk guitar
-
- Segovia
- Julian Bream
- Kendte guitarister på western guitar
-
- Bert Jansch
- John Renbourn
- Kendte guitarister på jazz guitar
-
- Django Rheinhart
- Joe Pass
- Kendte guitarister på el-guitar
- Kendte shred-guitarister
-
- Yngwie J. Malmsteen
- micael angelo
- buckethead
- Guitar Designs:
-
- Explorer
- Firebird (guitar)
- Flying V
- SG
- Stratocaster
- Les Paul
[redigér] Eksterne links
- Guitarsiden - teknik og justering
- Guitarinfo - akkorder, skalaer m.m.
- Guitaren - akkorder, skalaer, tabulatur, noder, undervisning m.m.
- Leonardo Michelin-Salomon guitarbygger
