Elektronrør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Billedet viser elektronrøret med typenummeret PF86 (pentode) med symbol til venstre. Glødetråden er synlig via den perforerede anode.

Symbol for elektronrørsdiode med indirekte opvarmet katode.

De fleste elektronrør (kaldes også radiorør) ligner lidt af ydre en klar glødelampe og de er normalt lufttomme. I højeffektselektronrør er glasindkapslingen typisk erstattet af keramik.

[redigér] Almindelige elektronrørstyper

Elektronrør kommer i mange varianter med forskellig anvendelse. De navngives efter antallet af aktive terminaler/tilledninger/ben:

Elektronrørsdiode (radiorørsdiode) - 2 aktive terminaler. Blev primært anvendt som ensretter eller i en radiomodtagers signaldetektortrin. Var meget udbredt.
triode - 3 aktive terminaler. Blev primært anvendt som forstærker. Var meget udbredt.
tetrode - 4 aktive terminaler. Blev primært anvendt som forstærker.
pentode - 5 aktive terminaler. Blev primært anvendt som forstærker. Var meget udbredt.
heptode - 7 aktive terminaler. Blev primært anvendt som en radiomodtagers signalblander.

[redigér] Specielle elektronrør

Billedrør, billedrørskanon - med mange terminaler. Anvendes i fjernsynsmodtagere og monitorer til at vise et sort/hvidt- eller farve-billede. Er meget udbredt.
Det magiske øje - Et radiorør som virker som en art signalstyrkeviser. Var udbredt.
Thyratron - Rørets svar på thyristoren.
Klystron - Til at skabe bærebølger med høj effekt.
Magnetron - Skaber meget højfrekvente bærebølger med høj effekt. Anvendes i radaranlæg og (i lille målestok) i mikrobølgeovne til at generere mikrobølger med en effekt på ca. 600W.
lysstofrør

[redigér] Aktive terminaler

Alle elektronrør har en elektrode (katoden) som kan udsende elektroner. Katoden kan være af 2 typer; direkte opvarmet, indirekte opvarmet:

I den direkte opvarmede katode anvendes glødeterminalerne også som katodeterminal.
I den indirekte opvarmede katode anvendes glødeterminalerne alene til glødefunktionen og en separat elektrode anvendes til katodeforbindelse. Katoden omfavner den keramikindkapslede glødetråd.

Alle elektronrør har også en elektrode til modtagelse/opsamling af elektroner kaldet en anode. Den er lavet af et elektrisk ledende materiale der kan tåle høje temperaturer som f.eks. grundstoffet wolfram. Grunden er at anoden bliver opvarmet, når elektronerne bliver bremset ned i anoden.

Herudover har elektronrør nul eller flere gitre. Et gitter er et net af elektrisk ledende tråd, som via en potentialeforskel mellem katoden og gitteret virker styrende eller afskærmende på elektroner i deres rejse fra katoden til anoden. Et gitter med et sådant potentiale danner et elektrisk felt. Gitterets formål er alene at styre elektronstrømmen, ikke at opfange elektroner.

[redigér] Støtteterminaler

Udover de aktive terminaler, havde de fleste elektronrør terminaler, der støttede radiorørsfunktionen:

Katodeglødetrådsterminaler (2-3 stk).
Terminaler til afskærmningsplader.

[redigér] Almindelige europæiske elektronrør

Almindelige europæiske elektronrør anvendte følgende type nummereringssystem: Åke's Tubedata: European type numbering system from 1934 (Andre nummereringssystemer):

Elektronrørseksempler:

elektronrørsdiode - (effekt-) PY88, PY500, GZ34; (detektor-) EAA81.
triode - (effekt-) PD500; (småsignal-) PC88, ECC83; (højfrekvens-) ECC88, ECC188.
pentode - (effekt-) PL509, PL508, EL84; (småsignal-) PF86; (mellemfrekvens-) EF184, EF183.
heptode - (højfrekvens-) EH90.

Mange almindelige elektronrør havde flere ens eller forskellige rørfunktioner i samme hylster f.eks.: PCH200, PCF86, ECL84, ECC83, EABC80.