Avicenna
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Avicenna (980-1037) var en persisk læge, filosof og politiker, som havde betydelig indflydelse i datidens muslimske verden. "Avicenna" er en latinisering af ibn Sina og er længe blevet brugt i vestlig omtale af ham. Hans fulde navn var Abu Ali al-Husain ibn Abdallah ibn Sina.
Ibn Sina blev født i Kharmaithen (i det nuværende Usbekistan), som hørte ind under Persien, og han døde i Hamadan, ligeledes under Persien (i dag: Iran). Mange forfattere mener, at han i virkeligheden var tadsjiker fra Balkh).
Mellem 1200 og 1550 fik hans skriftlige arbejder også stor betydning i den kristne verden. Han skrev mere end 400 bøger f.eks. Helbredelsens bog og Medicinsk regelsæt, også kendt som Qanun. Denne medicinske encyklopædi blev oversat til latin under navnet Canon medicinae og blev brugt som lærebog i Vesteuropa op til det 17. århundrede. Ibn Sina kan sammenlignes med en lægelige kapacitet som Abu Bakr Mohammad Ibn Zakariya al-Razi. Alligevel huskes han sjældent i Vesten og hans grundlæggende bidrag til medicin og den europæiske renæssance bliver overset.
I sine filosofiske skrifter er Ibn Sina tydeligt påvirket af Platon og Aristoteles, som han fortolker med al-Farabi som mellemled. Han betragtes som én af de fire store, mutazilitiske lærde, hvor de andre tre erAl-Kindi, Al-Farabi og Ibn Rushd (som dog ikke er hans samtidige).