Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Sne - Wikipedia

Sne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sne anvendes også som et slangudtryk for kokain.
Snedækket landskab
Forstør
Snedækket landskab

Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør. Hvert lille snefnug består af snekrystaller, der almindeligvis påstås aldrig at være helt ens. Eftersom sne er sammensat af små, ru partikler, er det et kornet materiale. Dets struktur er åben, og sne er derfor blødt, medmindre det udsættes for eksternt tryk.

Sne dannes i almindelighed, når vanddamp fryser højt oppe i jordens atmosfære ved temperaturer under 0°C (uden først at passere flydende form) og derefter falder ned til jordoverfladen. Som nedbør kan sne være blandet med regn, og nedbøren betegnes så som slud.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Udbredelse

Lande med snedække.Turkis: sne under 1.000 m over havets overfladeLilla: Sne falder kun i højder over 1.000 m.
Forstør
Lande med snedække.
Turkis: sne under 1.000 m over havets overflade
Lilla: Sne falder kun i højder over 1.000 m.
Animation af snedækkets udbredelse med årstiden
Forstør
Animation af snedækkets udbredelse med årstiden
Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz, Østrig
Forstør
Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz, Østrig

Sandsynligheden for snefald varierer med årstiden og stedet samt med andre geografiske faktorer som breddegrad og højde over havet. På breddegraderne nærmest ækvator er sandsynligheden for snefald mindre, og bredderne 35° N og 40° S nævnes ofte som grove grænser. I almindelighed ligger grænsen for snedækket ved vestvendte kyster af store kontinenter på højere bredde end ved de østvendte.

Vedvarende snedække påvirkes af faktorer som landskabets hældning, mængde af snefald og vindens styrke og retning. Eftersom temperaturen falder med højden, kan høje bjerge, endog beliggende tæt ved ækvator, have permanent snedække på toppen, fra omkring 5.300 meters højde. Eksempler herpå er Kilimanjaro i Tanzania og Andesbjergene i Sydamerikas tropiske område. Den eneste sne, som i realiteten optræder ved ækvator, findes i 4.690 meters højde på sydskråningen af vulkanen Volcán Cayambe i Ecuador. Omvendt modtager mange områder i Arktis og Antarktis meget lidt nedbør og har derfor ringe snefald trods den ofte stærke kulde, fordi luft under en vis temperatur mister evnen til at indeholde vanddamp. Disse steder smelter sneen ikke engang ved havets overflade.

Sne er varmeisolerende og medvirker derfor til at bevare jordoverfladens varme og beskytte afgrøder mod frost. Væsentligt snefald kan til tider medføre sammenbrud af infrastrukturen, selv i egne hvor det ofte optræder, og samfundet derfor er forberedt på det. Forstyrrelserne kan bla. ramme trafikken og elektricitetsforsyningen, ligesom telefonlinjer og gasforsyning kan blive lukket ned. I områder, der normalt har meget lidt sne, kan disse virkninger optræde ved selv små snemængder, hvilket ofte latterliggøres af folk fra koldere egne, hvor samfundet fungerer uhindret ved samme snemængde.

Det største samlede snefald set over en årstid er målt på Mount Baker i staten Washington i USA i sæsonen 19981999. Mount Baker var udsat for en overvældende mængde på 28,96 m sne og overgik dermed den foregående rekordindehaver, Mount Rainier, som i sæsonen 19711972 fik 28,5 m sne.

[redigér] Geometri

Snefnug af Wilson Bentley, 1902
Forstør
Snefnug af Wilson Bentley, 1902

Et snefnug har altid seks symmetriakser, hvilket afspejler den hexagonale krystalstruktur af almindelig is (kendt som is Ih) langs dennes 'basale' plan.

I brede træk er der to mulige forklaringer på snefnugs symmetri. Ifølge den første kan der være en form for kommunikation eller overførsel af information mellem fnuggets arme, så væksten i hver arm påvirker, hvorledes de øvrige arme vokser. Overfladespænding eller fononer er måder, hvorpå sådan kommunikation kunne optræde. En anden forklaring, som synes at være den mest fremherskende, er, at et snefnugs arme vokser uafhængigt af hinanden i omgivelser, som anses for at variere hurtigt med hensyn til temperatur, fugtighed og andre atmosfæriske betingelser. Disse omgivelser menes at være relativt homogene i den skala, som det enkelte snefug har, og fører derfor til, at armene vokser til en høj grad af visuel lighed, fordi de reagerer identisk på identiske betingelser. Tilsvarende fører forskelle i betingelserne på større skalaer end det enkelte snefnug til den observerede mangel på lighed mellem formen på forskellige fnug.

Det skal bemærkes, at opfattelsen af, at der ikke findes to ens snefnug, ikke nødvendigvis er sand. I streng forstand er det ekstremt usandsynligt, at to forskellige genstande i universet har identisk molekylestruktur, omend der ikke er nogen kendte videnskabelige love, som forhindrer det. I mere pragmatisk betydning er det mere sandsynligt, omend ikke meget mere, at et par snefnug er visuelt identiske, hvis deres omgivelser var tilstrækkeligt ens, enten fordi de voksede i hinandens nærhed eller simpelthen ved tilfældighed. Det kan bemærkes, at det amerikanske American Meteorological Society har rapporteret opdagelsen af matchende snekrystaller, men det var ikke snefnug i den almindelige betydning, men snarere hule, hexagonale prismer.

[redigér] Snefnug i elektronmikroskop

[redigér] Tæthed

Vandækvivalenten af et snelag udtrykker den mængde vand, laget indeholder, uafhængigt af snelagets tykkelse. Hvis den sne, der dækker et givet areal har en vandækvivalent på 20 cm, vil sneen kunne danne en sø med en dybde på 20 cm over det samme areal, når den smelter. Dette er et nyttigere mål for hydrologer end sneens dybde, fordi tætheden af selv nyfalden sne varierer meget. Ny sne har often en tæthed på ca. 12% af vands, og selv under stærk kulde vil den samme sne synke sammen under sin egen vægt indtil det er omkring 33% vand. Yderligere sne ovenpå vil sammenpresse det endnu mere. Efter en lang vinter kan snetætheden ofte overstige 50% vand. [1].

[redigér] Rekreative aktiviteter

Bygning af en snemand.
Forstør
Bygning af en snemand.

Nogle former for rekreative aktiviteter, som forudsætter sne:

Hvor sne mangler, men hvor temperaturen er lav nok, kan snekanoner bruges til at producere nok (kunstig) sne til sådanne udfoldelser.

Verdens største sneslot bygges hver vinter i Kemi i Finland.

[redigér] Snevejr

  • Snefygning
  • Slud
  • Snestorm

[redigér] Former for sne

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger


Se også galleriet
»Sne« i Wikimedia Commons.
Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com