Nazisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes. |
Nazisme eller nationalsocialisme, som dens tilhængere selv kalder den, er en stærkt racistisk politisk ideologi. Den oprindelige nazisme er (til forskel fra nynazismen) et distinkt tysk fænomen, men ideologien er ofte blevet kategoriseret som et specialtilfælde af den bredere fascistiske ideologi.
Nazismen sammenblandes ofte med den italienske fascisme, selvom der er klare forskelle på de to bevægelser. Fx er det bærende element i samfundet hos nazismen racen, mens det hos fascismen er staten. Af samme årsager forekom etniske udrensninger kun i ringe grad i Italien.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Før 1933
Nationalsocialismen opstod i Tyskland omkring 1920 i partiet Deutsche Arbeiterpartei (DAP), og blev op til magtovertagelsen i 1933 nærmest identisk med partiets og Tysklands leder Adolf Hitler. Før de blev myrdet, var der dog nazister, der stod i opposition til Hitler.
Partiet opstod af utilfredshed med afslutningen på 1. verdenskrig, og et ønske om at lægge skylden for nederlaget på nogle andre, nogle indre fjender, især jøder og marxister. På DAP's første offentlige stormøde 24. februar 1920 i Hofbräuhaus, fremlagde man partiets program, der var præget af antikapitalisme, antimarxisme og antisemitisme. Kort efter skiftede partiet navn til Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP).
[redigér] Efter 1933
Hitler tilhørte nationalsocialismens højrefløj, og han udryddede ad flere omgange sine fjender, blandt andet under de lange knives nat 30. juni 1934, herunder lederne af partiets venstrefløj som SAs leder Ernst Röhm.
Efter 1. Verdenskrig var Tyskland overordentligt svækket både på grund af krigsskade, krigsskade erstatning og efterkrigstraktaten, Versaillestraktaten, dette gjorde, sammen med en industri der lå i ruiner, at Tyskland var nær sultegrænsen. Dette fik folk til at efterspørge drastiske ændringer, hvilket er et typisk typisk træk ved lavkonjukturer, krisesituationer og lignende. Samtidig førte Hitler en snedig udenrigspolitik, hvor han stille og roligt indlemmede mindre landområder som Tyskland tidligere havde mistet, for så straks at udsende en udtalelse til alle andre nationer om at dette var det sidste der var i Tysklands interesse, og at man ikke ville stille yderligere krav. På denne måde fik Tyskland hurtigere oprejsning efter krigen en nogen havde forventet, men Versaillestraktaten, som begrænsede Tyskland på mange vigtige punkter, var stadig en torn i øjet på såvel Hitler som den almindelige tyske borger, der havde oplevet vanærelsen og ydmygelsen efter Tysklands kapitulation i 1918. Når Hitler kunne blive så populær, skyldtes det desuden at han effektivt modarbejdede arbejdsløsheden, indførte folkepension og gav folk håb og drømme om, at alle kunne købe en folkevogn til at køre på de nye motorveje. Disse nye motorveje var dog i højere grad bygget så tyskerne hurtigt kunne transportere sit militær ud til fronten. Han gennemførte succesfulde besættelser eller magtovertagelser af Østrig, Böhmen, Holland, Belgien, Luxembourg, Danmark og Norge og effektive lynkrige mod Polen og Frankrig samt startede en overraskelseskrig mod Sovjetunionen. Først sidst i 1941, begyndte krigslykken at vende.
Historisk står nazismen som indbegrebet af ondskab og rædsel, særligt på grund af holocausts udryddelseslejre. Men også uden holocaust ville mange formentlig finde nazismen forkastelig, da den opdeler mennesker i klasser, ikke blot efter evner og forstand, men også værdighed og rettigheder. Udryddelseslejrene har det desuden med at skygge for de mindst lige så frygtelige dødspatruljer, som dræbte mange civile og krigsfanger; stik imod al militær logik rendte mange soldater rundt og udryddede den befolkning, som forsynede samfundet.
Dette skyldtes, at Hitler ønskede områderne i Østeuropa skulle befolkes med en ren avlet ariske menneskerace, som skulle danne grundlag for et 1000 års rige, og derfor var den eksisterende befolkning i vejen og skulle udrydes.
[redigér] Nazisme fra efter 2. verdenskrig til i dag
I en del lande findes der såkaldt 'nynazisme'. Eftersom nazisme i dag er forbudt i nogle lande er der her ofte tale om undergrundsbevægelser. I Danmark fandtes før og under 2. verdenskrig et nazistisk parti, DNSAP. I 70'erne opstod Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), der var en lidt halvakademisk forening. Den nye DNSB af 1990 er mere aktivistisk.
DNSBs principprogram er for bl.a. arvelighedslære, miljø, genbrug, kernefamilien, dødsstraf til vaneforbrydere (folk der ernærer sig ved kriminalitet) og imod kapitalisme, økonomisk spekulation, kulturimperialisme og udbytning af den tredje verden. Bevægelsen drager den almindeligt anerkendte historieskrivning om folkemordet på Europas jøder under 2. verdenskrig i tvivl.
Af nyere danske nynazistiske grupper kan nævnes: Blood & Honour.
Dansk Front sættes ofte i direkte forbindelse med nazisme i medierne, da enkelte medlemmer har nazitiske sympatier. Foreningen betegner sig selv som 'nationalsindede patrioter', og afviser forbindelse til nazisme.
[redigér] Litteratur
- John T. Lauridsen: "Dansk nazisme 1930 - 45 - og derefter", Gyldendal, 2002
- John T. Lauridsen: "Føreren har ordet. Frits Clausen om sig selv og DNSAP", Museum Tusculanums Forlag, 2003
- Malene Djursaa: "DNSAP. Danske nazister 1930 - 45", bd. 1-2, Gyldendal, 1981
