Kvæde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Kvædeblomst. Palheiro, Madeira.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Kvæde (Cydonia oblonga) er et lille, løvfældende træ med en kort stamme og en tætgrenet, bred krone. Barken er først grågrøn af den tætte, hvide hårklædning. Senere bliver den mørkebrun og næsten glat, og gamle grene kan få en grå, furet bark. De brune knopper sidder spredt, og de er ægformede, spidse og tilliggende. Bladene er ægformede og helrandede, og der er ejendommelige ved, at de bliver større og større ud ad skuddet. Oversiden er græsgrøn og lidt læderagtig, mens undersiden er helt gråhvid på grund af hårbeklædningen. Blomstringen sker i maj, og de enkelte blomster er meget store, lyserøde og skålformede. Frugterne er enten æble- eller pæreformede, gule og dækket af et tykt lag grålige filthår. Frugterne modner godt og kernerne spirer villigt, når de er befriet for frugtkødet.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er hjerteformet med ret få, kraftige hovedrødder og masser af tynde siderødder. Planten sætter rodskud, hvis toppen bliver ødelagt for meget. Frugterne dufter dejligt, men de er meget sure. Vegetativt formerede planter af sorten 'Kvæde A' bruges som dværgstamme for pæresorter.
- Størrelse
4 x 4 m (20 x 20 cm/år)
- Hjemsted
Kvæde er varmeelskende og frostfølsom. Den hører hjemme på kalkbund i bjergskove fra Kaukasus over Iran til Centralasien og Yemen. I de sydvendte, tørre Talysh-bjerge i Aserbajdsjan vokser den bl.a. sammen med Almindelig Hassel, Carpinus caucasica (dominerende), Fagus orientalis, Hvid Morbær, Kirsebær-Kornel, Prunus divaricata, Sort Morbær og forskellige arter af Pære, Tjørn og Æble.
- Anvendelse
Frugterne, kvæder, er anvendelige til marmelade, "flæsk" og kvædebrød.
