Kromosom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider rør hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm.

Et kromosom er en struktur, der findes i alle cellekerner, men som kun er synlig ved optakt til en celledeling. Kromosomerne er bærere af organismens gener, og de forekommer i et konstant antal hos hver art. Bortset fra i kønsceller, er der et sæt kromosomer i hver eneste celle, den ene halvdel af sættet stammer fra moderen, og den anden fra faderen. I menneskets celler er der 23 par, ialt 46 kromosomer. To ens kromosomer kaldes for homologe kromosomer. De arveegenskaber de bærer er dog ikke de samme! Kromosom betyder "farvet legeme". Det er DNA trådene, som er rullet op omkring særlige proteiner. Denne sammenrulning sker i forbindelse med celledeling.

Ved den almindelige celledeling (mitosen) bliver kromosomerne også spaltet, og der opstår to nye kromosomer af det oprindelige kromosom. Kromosomerne har først lavet et tro kopi af sig selv inden denne deling. På denne måde overføres alle vore arveanlæg, generne, fra celle til celle. Ved kønscelledannelsen (meiosen) forholder det sig noget anderledes, idet kønscellerne kun modtager halve kromosomsæt. Menneskets ægceller og sædceller indeholder således kun 23 kromosomer. I ægcellen vil det 23. altid være "x"-krosomet, men i sædcellen er det enten "x"- eller "y"-kromosomet, som styrer henholdsvis hunligt og hanligt køn.

En forælder kan danne 2²³ = 8.388.608 kombinationer af kromosomer i kønscellen.

[redigér] Kromosomer hos bakterier og mennesket

Bakterier har normalt et enkelt, ringformet kromosom bestående af DNA. Hos mennesket har pigerne kønskromosomerne XX, mens drenge har XY. På Y-kromosomet sidder et gen, der tidligt i forsterudviklingen fremmer udviklingen af mandlige kønsorganer og undertrykker udviklingen af kvindelige kønsorganer. Hos andre dyregrupper kan det forholde sig anderledes.
Mennesket har 46 kromosomer (22 almindelige par + 2 kønskromosomer). Menneskets kromosomer ligger i en cellekerne. Kerneholdige celler/organismer kaldes eukaryoter. Bakterier har ingen cellekerne og kaldes for kerneløse (prokaryoter).

[redigér] Kromosommutationer

Ved iagttagelse af kromosomerne i mikroskopet, kan man se, om der er sket større ændringer af kromoserne (kromosommutationer), fx. kan der bortfalde dele af kromosomerne (tabsmutation/deletion), eller dele kan flyttes fra et kromosom til et andet (translokation).
I nogle tilfælde vil der ske fejl ved celledelingerne (meiosen) og der kan mistes eller tilføres et helt kromosom til den befrugtede ægcelle. Disse såkaldte kromosomtalsmutationer hos mennesket medfører derfor, at man enten har for få eller for mange kromosomer: Turner-pige (X0), Klinefelter-mand (XXY) og Downs-syndrom/Mongolisme (3 stk. kromosom nr. 21) er eksempler på sådanne mutationer.