Klit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Se større billede Hvid klit ved Grenen

I geografi er en klit en bakke af sand dannet af vindens bevægelser. Klitten er en af de mest ustabile biotoper, da sandet konstant flyttes rundt. Først når ekstremt hårdføre planter får fat bliver klitten stabiliseret. Flere steder i Danmark består kystsikringen af udplantning af hjælme, til at holde på klitterne, for at forhindre sandflugt. Klitter, der ikke sikres kan vandre langt i løbet af forholdsvis kort tid. Den største vandreklit i Danmark, som nu er fredet og altså får lov til at bevæge sig frit er Råbjerg Mile ved Skagen. Klitten bevæger sig i øst-vestlig retning og er formet som en såkaldt parabelklit med to lange parabel-arme, der strækker sig mod vest.

Kystklitterne findes specielt ved Jyllands vestkyst, ved Vadehavsøerne, på Læsø og Anholt og ved Nordsjællands kyst. Ved Jyllands vestkyst kan klitbæltet blive op til 15 km bredt. Her findes også Blåbjerg Klit, der med ca. 64 m er Danmarks højeste. Ifølge oplysninger fra Landbrugsministeriets arealdatakontor består 4% af landets areal af flyvesandsarealer.

Klitternes bevoksning varierer meget og kan inddeles i bælter: Den hvide klit, den grønne klit, eller grønsværklitten og den grå klit.

Indholdsfortegnelse 1 Klitflora 1.1 Den hvide klit 1.2 Grønsværklitten 1.3 Den grå klit 1.4 Klithede 2 Se også 3 Henvisninger/kilder 4 Eksterne henvisniger

[redigér] Klitflora

[redigér] Den hvide klit

Den yderste klit, der konstant er i bevægelse og kun nogle steder er bevokset med de mest hårdføre planter som marehalm og hjælme kaldes den hvide klit. Sandet er her ofte meget kalkrigt, da det er blandet op med stumper af døde havdyrs skaller. Den hvide klit er et barsk sted for planter - da der både er ekstremt tørt, salt og vindpåvirket. Kun enkelte arter er så godt tilpassede at de kan overleve i den hvide klit. Det gælder f.eks.

• Almindelig Marehalm
• Almindelig Strandkål
• Sand-Hjælme
• Strand-Kvik
• Strand-Mandstro

[redigér] Grønsværklitten

Når den hvide klit langsomt bliver bevokset, bliver samfundet gradvist mere stabilt og andre planter kan dermed indvandre. Sandet er her stadig meget kalkholdigt. Næste stadie i successionen er nu grønsværklitten. Her er en frodig vegetation af forskellige græsser og blomsterplanter - f.eks.

• Gul Snerre
• Rød Svingel
• Sand-Hjælme
• mosser
• laver.

[redigér] Den grå klit

I overgangen videre fra grønsværklitten forekommer ofte et bælte, der bliver kaldt den brune klit. Her vokser overvejende brune mosser og laver, der giver klitten dens navn. Den brune klit går over i den grå klit. Sandet ved den grå klit er udvasket for de fleste næringsstoffer og det reagerer surt, det er samtidig så stabiliseret, så mosser og laver, f.eks. rensdyrlaver og bægerlaver, kan gro. Den ringe næring favoriserer laverne og mosserne, der er meget nøjsomme. Det er mosaikker af disse vækster, der giver klitten dens farve og særpræg. Mosser og laver vokser ekstremt langsomt, selv en lille pude mos, eller en stump rensdyrlav på størrelse med en hånd kan være 10-30 år om at gro op, så den grå klits samfund er gammelt. Rodnettet er overfladisk og gør dette bælte meget sårbart overfor slid - f.eks. strandgæsters færden. Bliver der først slidt hul i bevoksningen, så vinden igen kan få fat i sandet udvikles bare indsande, kaldet vindbrud, hvor sandet igen flyttes rundt og planterne har svært ved at indvandre igen.

[redigér] Klithede

Næste trin i udviklingen fremkommer når et lille lag af organisk materiale, har lejret sig ovenpå sandet. Hermed indvandrer igen nye planter og klitten kaldes nu en klithede. Her dominerer

• Almindelig Revling
• Hedelyng.

I våde områder på klitheden ses også

• Klokke-Lyng
• Liden Klokke

Ved de fleste danske sandstrande, er der hvide klitter, hvor strandens gæster ofte ligger i læ i gryderne mellem de enkelte klitter et stykke fra vandkanten.

[redigér] Se også

• Bakke (geologi)
• Høfde
• Frank Herbert (forfatter til romanserien Klit)
• Forstrand og begyndende klitdannelse
• Hvide klitter og vandremiler
• Grå klitter og grønsværklitter
• Kystklitter med dværgbuskvegetation
• Kystklitter med Havtorn
• Kystklitter med Gråris
• Kystklitter med selvsåede, hjemmehørende træarter
• Fugtige klitlavninger
• Kystklitter med Ene

[redigér] Henvisninger/kilder

• Naturturist: Råbjerg Mile
• Skagen Guide: Kort: Råbjerg Mile
• Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen: Naturplejebogen - en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab, 1993. side 125-130

[redigér] Eksterne henvisniger

• 8 December 2004, Physicsweb: Physicist solves desert mystery Citat: "..."The sounds result from avalanches in which the grains drum on one another, exciting elastic waves on the dune surface, with the vibration of the sand bed tending to synchronise the collisions," he told PhysicsWeb. "In many ways the surface of the sand bed acts like the membrane in a loudspeaker."..."
  • 12 July 2006 , Physicsweb: Singing to the tune of sand Citat: "...Now, Stéphane Douady from the French national research council and colleagues have proposed that the sounds come from the synchronisation of the motion of the sand grains as they pass over each other...105 decibels and have frequencies between about 65 and 110 Hertz...Grains that sing are round with a smooth coating of silica gel, while grains that are wet or don't have this layer do not emit a sound..."