Kileskrift

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kileskrift er det ældste kendte skriftsprog. Det stammer fra det sydlige Babylonien i Sumer i anden halvdel af det 4. årtusinde f.Kr., hvor det sandsynligvis blev udviklet til at skrive sumerisk. Det er dog ikke helt sikkert, fordi skriften på det tidlige stadie er et billedsprog, der ikke entydigt kan kædes sammen med sumerisk. Det svarer lidt til morsealfabetet, der ikke kræver et særligt sprog for at blive afkodet.

Kileskrift er ikke et sprog, men et skriftsystem! Fx er alfabetet heller ikke et sprog, men et skriftsystem. Navnet på skriftsystemet - kileskrift - skyldes, at tegnene blev afsat på fugtige lertavler med en griffel, der gav tegnene et kileformet udseende. Efterfølgende kunne lertavlen blive hærdet ved enten at blive lagt til tørre i solen eller ved at blive bagt. Det har betydet, at studiet af Mesopotamien (jf. assyriologi) er velsignet med en umådelig rig mængde af skriftlige kilder, der langt overgår, hvad der er til rådighed for de øvrige oldtidskulturer.

Kileskriften spredte sig fra Mesopotamien til den øvrige nære Orient, men brugen af kileskrift forblev mest udbredt i Mesopotamien, hvor den først døde ud ca. 100 evt. I hele perioden fra ca. 3400 fvt. til 100 evt. blev de oprindelige tegninger efterhånden mere og mere stiliserede og antallet af tegn varierede betydeligt.

Foruden til sumerisk og akkadisk blev kileskrift brugt til at skrive en lang række andre sprog i oldtidens nære Orient, som alle betegnes som kileskrift ud fra deres ydre præg.

I modsætning til sumerisk, der som hurrittisk er et isoleret sprog, er akkadisk et semitisk sprog. Akkadisk bruges som en sproglig betegnelse for oldakkadisk (ca. 2300-2100 fvt.) samt de to dialekter babylonisk og assyrisk.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne kilder

Her findes bl.a. henvisninger til en række digitale kileskriftsamlinger: http://cdli.ucla.edu/
Sfinx 25. årgang (2002) nr. 3: "Verdens ældste skrift" af Jakob Flygare

Højkulturer - (3000 til 200 f.Kr.)