Assyrien

Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 evt. blev skulpturen flyttet til Louvre

Assyrien var i oldtiden et landskab og et kongerige i det nordlige Irak opkaldt efter guden Assur (i Biblen nævnes Assur som navngiver, og på akkadisk kaldes landet for "Assurs land").

Guden Assur var heros eponymos for assyrerne, og ligesom fx Athene var bygudinde for Athen, lagde Assur allerede i det 3. årtusinde f.Kr. navn til den gamle assyriske hovedstad Assur. Den ligger på den vestlige bred af floden Tigris ca. 110 km syd for byen Mosul. Assur forblev det gamle, religiøse centrum også senere, hvor bl.a. byen Nineve (ved Mosul) overtog funktionen som politisk hovedstad.

Den semitiske befolkning i Assyrien talte en assyrisk dialekt af akkadisk.

[redigér] Det assyriske imperium

I den sidste del af Assyriens historie i første halvdel af det 1. årtusinde f.Kr. rakte det assyriske imperium fra Iran til Middelhavet og så langt sydpå som Ægypten. Dets herskere, særligt Kong Assurnasirpal II, har fået ry for at være ufatteligt brutale, fordi de i Biblen optræder som fjenden, selv om deres afskrækkelsesmetoder såmænd ikke var værre, end det ofte var tilfældet i deres samtid.

Riget blev svækket af borgerkrig og derefter totalt udslettet af en alliance mellem Mederriget og Babylonien kort før år 600 f.Kr. (Forskellige kilder siger 606 og 614).

[redigér] Opdagelsen af Assyrien

De første udgravninger af assyriske ruinhøje fandt sted i 1830-1840'erne, der bl.a. tjente datidens kolonialisters efterretning i Orienten. Udgravningerne var initieret af nogle få personers nysgerrighed om det i græske kilder (og biblen iøvrigt) nævnte Assyrien. De første udgravninger var i byhøjene Nineve (ved Mosul), Khorsabad lidt nordøst herfor samt Nimrud noget sydligere.

Udgravningerne foregik ikke arkæologisk i nutidig forstand, men havde form af skattejagt, fordi formålet var at finde ruiner og i særdeleshed antikviteter, der kunne bringes hjem og fastslå kolonimagternes storhed på British Museum i England og i Louvre i Frankrig. De paladser, der gradvist afdækkedes, var stort set alle ødelagt af brand. De mange assyriske paladsrelieffer og inskriptioner på væggene vakte opsigt, og en stor del blev nedtaget (flere af dem hugget i mindre stykker for at lette transporten) og fragtet til Europa. Mange genstande og optegnelser forsvandt under afdækkelsen og transporten og er for evigt gået tabt.

I de assyriske paladsers fandt man mange lertavler med kileskrift. I Nineves fandt man sågar Assurbanipals bibliotek med titusinder af lertavler med kataloger og litteratur fra hele Mesopotamien. Navnet på det fag, der beskæftiger sig med oldtidens Mesopotamien, assyriologi (læren om Assyrien), er opkaldt efter Assyrien, fordi det netop opstod i forbindelse med opdagelsen af tekster fra Assyrien. Sammen med inskriptioner fra paladserne og kileskriftens svar på hieroglyffernes rosettasten: Klippeinskriptionerne i Bisutun, lykkedes det gradvist og gennem de næste årtier at tyde akkadisk.

[redigér] Hvad er hovedstaden i Assyrien?

For dem der leder på svaret på spørgsmålet "What is the capital of Assyria?" fra Monty Python and the Holy Grail, var der fire hovedstæder i Assyrien Ashur (eller Qalat Sherqat), Calah (eller Nimrud), den kortvarige Dur Sharrukin (eller Khorsabad), samt Nineve. Ruinerne af disse fire oldtidsbyer ligger alle i vore dages Irak.

[redigér] Se også

[redigér] Litteratur

Mogens Trolle Larsen: Sunkne paladser. Historien om Orientens opdagelse. Kbh. 1995.
Mogens Trolle Larsen: Gudens skygge. Det assyriske imperiums historie. Kbh. 1997.

Højkulturer - (3000 til 200 f.Kr.)