Akkad
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Akkad (eller Agade) er en historisk dokumenteret by, der lå på den venstre bred af Eufrat mellem byerne Sippar og Kish (det er i det nuværende Iraq, ca. 50 km sydvest for Baghdads centrum (33,1°N 44,1°Ø). Af de bevarede tekster kan man se, at skibe fra steder ved den Persiske golf lagde til ved Akkad, som altså må have haft en flodhavn. Akkads herskere regerede i tidsrummet mellem det 3. dynasti af Uruk og det 3. dynasti af Ur, dvs. mellem 2371 f.Kr. og 2191 f.Kr.. Riget brød sammen under uenigheder mellem Akkad og resterne af sumererriget, hvorefter det blev erobret af gutierne. Byen Akkad bliver dog nævnt helt frem til det 12. århundrede f.Kr., hvor den stadig havde statholdere.
[redigér] Historie
Man har fundet henvisninger til byen fra store dele af Mesopotamien på lertavler, rullesegl og sejrssøjler med inskriptioner i kileskrift. Desuden er den kendt fra arkitektoniske fund i Tell Brak, Assur og Tell Asmar og fra kunstgenstande, der stammer fra Susa.
Akkad blev grundlagt af Sargon (akkadisk: Sharrukin eller Sarruken) ca. år 2340 f.Kr.. Han var efter eget udsagn forældreløs og søn af en tempeltjenerinde. Han blev først statholder i byen Kish og tog magten i riget under uopklarede omstændigheder. Ifølge de bevarede tekster gjorde Sargon Akkad til en hovedstad, der var et billede på hans magt: Han lod opføre et stort, kongeligt palads og talrige templer. Blandt dem var det, der var indviet til Ishtar, det vigtigste, for gudinden var skytsguddom for Akkaddynastiet. Det ser ud til, at man har bygget en ziggurat ved siden af dette tempel. Indtil Akkad stod klar, regerede Sargon fra Kish. Sargon erobrede hele Mesopotamien og indlemmede sydpå bystaterne Uruk, Ur, Umma, Lagash og Eninmar ned til den Persiske golf. Mod vest indtog han store dele af det nuværende Syrien, dvs. bystaterne Mari, Jarmuti og Ebla, mens han underlagde sig alt land østpå indtil Zagros bjergene. Sargon krævede monopol for Akkad over al søhandel ved den persiske golf og langs kysten af det Indiske ocean. På den måde grundlagde Sargon den første territorialstat i Mesopotamien, der ellers var præget af lokale bystater.
I begyndelsen talte man fortsat sumerisk i Akkad og dens opland, men med tiden blev det fortrængt af akkadisk.
[redigér] Kultur
Akkadtidens kunst og håndværk adskiller sig markant fra både den foregående og den efterfølgende periode. De vigtigste fundsteder for Akkadkulturen er til dato Provinshovedstaden i Tell Brak, det gamle Palads i Assur, en mere kompleks bystruktur i Tell Asmar samt byerne Susa og Ninive. De skrifttavler, der er fundet, giver viden om Akkads herskere og deres regeringstider. I Ninive har man fundet en bronzeskulptur af en ukendt, akkadisk herskers hoved. På den baggrund har man fået viden om tidens kunstneriske færdigheder. I Susa har man blandt andet fundet Naram-Sins sejrssøjle, der sammen med bronzehovedet og forskellige rullesegl giver kendskab til periodens kunsthåndværk. Rulleseglene viser detaljerede, individuelle og anatomisk korrekte fremstillinger.
Naram-Sin grundlagde den kultisk-religiøse dyrkelse af de akkadiske herskere. Han lod sig kalde "Gud fra Akkad", og senere tilbad man statuer af ham selv og Sargon. Guddommeliggørelsen af herskerne kan yderligere ses af, at de bar en krone med horn, hvad der tidligere havde været forbeholdt guderne.
Der findes så godt som ingen arkæologiske fund fra Akkadtiden, der kunne give viden om arkitektur, levevis eller billedkunst. Hovedparten af forskningen må derfor baseres på tekster. Et andet problem er, at de fleste af de hidtil fundne sager er blevet ført til Susa som krigsbytte, sådan at man ikke kender deres oprindelsessteder.
[redigér] Se også
- Konger af Akkad
