Kannibalisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I kannibalisme æder en art sine egne artsfæller. Begrebet gælder også i forbindelse med mennesker.
Hos mennesket ses kannibalisme hovedsageligt i tre situationer[1]:
- Rituel spisning af døde slægtninge, som det f.eks. foregik (foregår?) på Ny Guinea.
- Spisning af fjender dræbt i krig.
- Kannibalisme i forbindelse med nødsituationer. For eksempel under belejringen af Leningrad i Anden Verdenskrig var der kannibalisme blandt de udsultede russere.
Den rituelle spisning af døde slægtninge i Ny Guineas højland er blevet forklaret med at det har været et nødvendigt protein-tilskud for landbrugscivilisationen, der ellers kun havde adgang til lav-protein-holdige afgrøder og små dyr som mus, edderkopper og frøer[2]. Sygdommen kuru er spredt som følge af kannibalisme af slægtninges hjerne.
I 1972 styrtede et fly ned i Andesbjergene med en gruppe Rugby-spillere fra Uruguay. Nogle af dem der ikke døde i selve flystyrtet overlevede flere måneder ved af spise de døde. Denne hændelse er senere beskrevet i bøger og film, blandt andet den amerikanske film Alive.
[redigér] Henvisning
- ↑ Jared Diamond, Collapse. How Societies Choose to Fail or Succeed, Penguin Books, 2006.
- ↑ Jared Diamond, Guns, Germs and Steel. A short history of everybody for the last 13,000 years, Vintage, 1998
