Gratist
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En gratist er en person, der har fordele af et gode tilgængeligt for alle, uden selv at bidrage til fællesskabet. Dette kan f.eks. være økonomisk til omkostningerne ved produktionen.
At være gratist er et spørgsmål om moral. Hvis alle var gratister ville det ikke kunne forsvare sig økonomisk at opretholde det offentlige gode. En gratist handler herved ikke efter Kants kategoriske imperativ moral, der handler om forestillingen ved at gøre din egen handling til almen lov. Det er i stedet en egennyttig moral, der handler om at andre ikke tager direkte skade af din handling.
En løsning er at indkræve en skat fra alle, og lade det betale det offentlige gode. En anden løsning er brugerbetaling. Mange gange er det økonomiske puslespil mere kompliceret end som så.
[redigér] Et eksempel
Grundlæggelsen af vejnettet i Danmark er betalt af den danske stat fra skattepenge den har indkrævet. Vedligeholdelsen bliver ligeledes betalt af skattepenge. Idéen er her at alle skal have adgang til vejnettet på lige fod.
Der findes forskellige brugere af vejnettet: Fodgængere, cyklister, bilister, lastbilchauffører. De to sidste grupper er pålagt en slags brugerbetaling i form af vægtafgift. Idéen er her at de slider ekstra på vejnettet, og derfor skal betale tilsvarende for vedligeholdelsen.
Alt i alt er det et kompromis i mellem to modstridende idéer, der gør det største antal folk tilfredse.
Gratisterne kunne i dette eksempel være cyklister, som ikke betaler skat, fordi de er under den nedre skattegrænse. De benytter vejnettet – et offentlig gode – uden at betale til dets vedligeholdelse. Nogle grupper af gratister er dog accepteret pga. andre faktorer: Studerende der ikke betaler skat og modtager SU, får en uddannelse, som højst sandsynligt får dem til at tjene flere penge i sidste ende. Cyklister der ikke betaler vejafgift, giver ingen miljø-forurening i modsætning til biler.
[redigér] Slang
Nogle bruger ordet gratist om folk der vil have alting gratis, uden dog det altid er et offentlig gode. F.eks. folk der piratkopierer musik, film og software, fordi de ikke har lyst til at betale for det. Her har betydningen en karakter af bedrageri.
Inden for open source verdenen er gratister et kontroversielt emne. Nogle mener at software-leverandørene, der vælger en open source licens selv har fraskrevet sig rettigheden til at tjene på softwaren, og at gratister er helt accepterede. Mange mener dog at gratister er urimelige, og burde donere penge til projekter, hvis de bruger dem i stor grad.
