Etruskisk (sprog)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Etruskisk er det sprog, der blev talt og skrevet af etruskerne i oldtidens Italien.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tekster
Etruskisk blev skrevet i et alfabet, der er afledt af det græske, og som er nært beslægtet med det latinske. Sproget kan derfor læses uden problemer. Det er dog ikke det samme som, at man også kan forstå de tekster, man læser.
Hvad der har været af etruskisk litteratur i oldtiden, er stor set gået tabt; genbrugt som mumiebind har man dog fundet den såkaldte Zagreb linnedbog, der indeholder en rituel kalender (ca. 250 f.Kr.). Teksten kan dog ikke forstås i sin helhed. I 2003 blev det kendt, at der i Sofia befandt sig en kostbar etruskisk bog bestående af seks guldsider (se [1]). Teksten, der angiveligt har forbindelse til orfiske efterlivsforestillinger, er dog endnu ikke offentliggjort.
Vores primære kilde til det etruskiske sprog er de ca. 10.000 indskrifter. Det drejer sig først og fremmest om korte gravindskrifter, der er holdt i typiske formler og derfor kan tydes uden problemer. Der er dog også en række længere indskrifter. Vigtige er de såkaldte Pyrgi-tavler (ca. 500 f.Kr.), der er affattet på både fønikisk og etruskisk. Eftersom vi kan læse det fønikiske sprog uden problemer (det er tæt beslægtet med hebraisk), kan vi også forstå den etruskiske tekst.
På den græske ø Lemnos er der desuden blevet fundet en gravindskrift i et sprog, der ser ud til at være en dialekt af etruskisk. Om den er sat af indvandrere fra Etrurien eller omvendt beviser, at etruskerne oprindelig er indvandret fra Ægæerhavet, er omstridt.
[redigér] Slægtskab
Det etruskiske sprogs oprindelse er omdiskuteret. Det ser ud til at være isoleret, dvs. det tilhører ikke nogen af de eksisterende sprogfamilier, f.eks. den indoeuropæiske, der ellers også på etruskernes egen tid var dominerende i Europa. Denne kendsgerning har bidraget til at give etruskerne et omdømme som et mystisk folk, men det må understreges, at der ikke i sig selv er noget besynderligt i, at et sprog er isoleret. Rundtom i verden er der adskillige sprogfamilier, der kun består af ét sprog (f.eks. baskisk), og det er højst sandsynligt, at der har været flere i oldtiden.
Der har været forsøg på at sætte etruskisk sammen med andre sprog. Muligvis var det tæt beslægtet med det ligeledes uddøde rætisk, men det fører os egentlig ikke videre, men udvider kun sprogfamilien til at bestå af to nabosprog. Nogle forskere har ment, at etruskisk tilhørte den anatoliske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie (ligesom hittitisk), men selv om etruskisk har visse træk til fælles med indoeuropæisk, har dette forslag langtfra vundet tilslutning blandt forskerne. Andre har sat etruskisk i forbindelse med de kaukasiske sprog, men heller ikke det er sikkert. En teoretisk mulighed er også, at minoerne, grækernes forløbere på Kreta, var beslægtet med etruskerne, men så længe Linear A ikke er tydet, er det højst usikkert. Nogle peger på, at det uddøde eteokretiske sprog (der optræder i indskrifter fra Kreta fra klassisk tid) har lighedstræk med etruskisk, men heller ikke det har vundet almen anerkendelse blandt forskerne.
[redigér] Ekstern henvisning
Links til hjemmesider om det etruskiske sprogs oprindelse kan findes på http://www.open.ac.uk/Arts/etrweb/language.htm. Der skelnes mellem (videnskabeligt funderede) mainstreamteorier og alternative (mere eller mindre fantastiske) teorier.
[redigér] Litteratur
- Bonfante, Giuliano; Bonfante, Larissa, The Etruscan Language: An Introduction. Manchester, University of Manchester Press 2002. ISBN 0-7190-5540-7.
- Rix, Helmut, Etruskische Texte, 1-2, G. Narr 1991. ISBN 3823342401.
- Perrotin, Damien Erwan : Paroles étrusques , liens entre l'étrusque et l'indo-européen ancien , Paris [u.a.] , L' Harmattan , 1999 , ISBN 2-7384-7746-1
- Pallottino, Massimo : La langue étrusque Problèemes et perspectives , 1978
- Guignard, Maurice : Comment j'ai déchiffré la langue étrusque , Burg Puttlingen , Impr. Avisseau , 1962
