Den danske tronfølge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fyrster

Kongelige og fyrstelige titler
Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug
Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins
Det danske kongehus
Slægten - Tronfølgen - Kongerækken
Kategori:Regenters titler

Den danske tronfølge er kognatisk arvefølge i kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt, dog således at sønner går forud for døtre. For tiden ser arvefølgen til den danske trone derfor således ud (ved dronning Margrethe II's død):

Kronprins Frederik
Prins Christian
Prins Joachim
Prins Nikolai
Prins Felix
Prinsesse Benedikte (dronning Margrethes søster)
Prinsesse Elisabeth (datter af arveprins Knud)

Andre nulevende medlemmer af Christian X' efterslægt, som ikke er arvinger til tronen, er:

Ingolf, greve af Rosenborg, søn af arveprins Knud, giftede sig i 1968 med Inge Terney og udtrådte dermed af tronfølgen.
Christian, greve af Rosenborg, søn af arveprins Knud, giftede sig i 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen og udtrådte dermed af tronfølgen.
Dronning Anne-Marie af Grækenland, dronning Margrethes søster, udtrådte af tronfølgen ved ægteskabet med kong Konstantin II af Grækenland.
Prinsesse Benediktes børn formodes at være udtrådt af tronfølgen, eftersom de ikke tog permanent ophold i Danmark i forbindelse med undervisningspligten.
- Prinsesse Benediktes børnebørn (og disses arvinger) må formodes at kunne indtræde i tronfølgen, hvis de efterlever betingelserne i det kongelige samtykke til prinsesse Benediktes ægteskab.

[redigér] Ændring af arvefølgen

For at en ændring af tronfølgeloven kan træde i kraft er det tilsyneladende nødvendigt at ændre grundloven som i sin § 2 har: "Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler."

Imidlertid er det (2006) regeringens opfattelse at tronfølgeloven kan ændres uden at ændre grundloven når blot ændringen af tronfølgeloven sker efter samme procedure som den der er nødvendig ved grundlovsændring.

Folketinget vedtog den 2. juni 2006 en ændring af tronfølgeloven ifølge hvilken drenge ikke længere går forud for piger. Men da loven ønskes vedtaget efter proceduren i grundlovens § 88, mangler der nyvalg til folketinget, genvedtagelse af det nyvalgte ting samt folkeafstemning for at loven træder i kraft. Det er ikke intentionen at ændre den ovenfor citerede linje i selve grundloven selvom et mindretal i folketinget ønskede dette.

[redigér] Tronfølgen under Kongeloven

Om kvindelig arvefølge under Kongeloven, og om følgerne af misforståelse af denne, se Arveprinsesse Caroline.

[redigér] Regler for tronfølgere efter 1660

Før 1660 var Danmark et valgrige, hvor man blev konge ved at blive valgt snarere end ved at nedstamme fra den tidligere konge. Nogle konger forsøgte alligevel at udpege deres efterfølger. Dette kunne ske ved at få valgt en medkonge eller ved at få en søn udpeget som udvalgt prins. Traditionelt er disse medkonger og udvalgte prinser først kommet med i kongerækken, hvis og når de er blevet enekonger.

Siden Danmark blev et arvekongerige i 1660, er der blevet fastsat arveregler tre gange:

Kongeloven af 1665.
Tronfølgeloven af 1853.
Tronfølgeloven af 1953.

Alle senere tronfølgere nedstammer fra Frederik 3. Derfor er han blevet kaldt første generation i oversigten over tronfølgere, hans søn (den senere Christian 5.) kaldes anden generation og så fremdeles.