Actinium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

89 Radium ← Actinium → Thorium La ↑ Ac ↓ Ute Det periodiske system

Udseende Billede:- Sølvskinnende metal Generelt Navn(e): Actinium Kemisk symbol: Ac Atomnummer: 89 Atommasse: (227) g/mol Grundstofserie: Actinid Gruppe: 3 Periode: 7 Blok: f Elektronkonfiguration: [Rn] 6d1 7s2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 18, 9, 2 Kemiske egenskaber Oxidationstrin: 3 (neutralt oxid) Elektronegativitet: 1,1 (Paulings skala) Fysiske egenskaber Tilstandsform: Fast Krystalstruktur: Kubisk fladecentreret Massefylde: 10,07 g/cm3 Smeltepunkt: 1050 °C Kogepunkt: 3198 °C Smeltevarme: 14,2 kJ/mol Fordampningsvarme: 293 kJ/mol Varmeledningsevne: (300 K) 12 W/m·K W·m–1K–1 Magnetiske egenskaber: Ikke oplyst

Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ac: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette actinid som et stærkt radioaktivt sølvhvidt metal.

Indholdsfortegnelse 1 Egenskaber 2 Tekniske anvendelser 3 Historie 4 Forekomst og udvinding 5 Isotoper af actinium

[redigér] Egenskaber

Actinium er omkring 150 gange så radioaktivt som radium; mere aktivt end plutonium. På grund af den intense stråling "gløder" dette relativt bløde metal med et svagt, blåligt lys, som kan ses i "mørkelagte" omgivelser. I kemisk henseende har actinium egenskaber der ligner lanthan.

[redigér] Tekniske anvendelser

Actiniums stærke radioaktivitet udnyttes i neutron-kilder. Isotopen ²²⁵Ac bruges til fremstilling af ²¹³Bi, som indgår i radiologisk behandling af immunforsvaret. ²²⁷Ac henfalder for det meste med en betapartikel og bliver til ²²⁷Th, men ca. 1% af henfaldene er alfapartikler, og efterlader en ²²³Fr: En opløsning der indeholder ²²⁷Ac er derfor en kilde til francium; et grundstof der selv henfalder meget hurtigt, og derfor skal "fremstilles til lejligheden" når der er brug for det til et eksperiment.

[redigér] Historie

Actinium blev opdaget i 1899 af den franske kemiker André-Louis Debierne, som isolerede stoffet fra begblende. I 1902 opdagede Friedrich Otto Giesel opdagede også actinium, uafhægigt af Debierne.

[redigér] Forekomst og udvinding

Actinium er et henfaldsprodukt af uran, og findes derfor i uranholdige mineraler, primært begblende, men oftere fremstilles stoffet ved at bombardere ²²⁶Ra med neutroner i en atomreaktor. Det rene metal udvindes ved at reducere actiniumfluorid med dampe af lithium ved 1100–1300°C.

[redigér] Isotoper af actinium

Man kender 36 isotoper af actinium, men naturligt forekommende actinium består af én isotop; ²²⁷Ac — den mest "sejlivede" af actiniumisotoperne med en halveringstid på 21,772 år. De øvrige isotoper har halveringstider fra 10 dage og ned til 69 nanosekunder.