Salt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Almindeligt køkkensalt er beskrevet under natriumklorid

I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem ioner. Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber:

I tør, fast form er de krystaller.
Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk ledningsevne.
Ingen samlet elektrisk ladning.

Ionerne i en del salte er vigtige for kroppen, og flere salttyper bliver brugt til madlavning.

I daglig tale anvendes ordet "salt" normalt om et bestemt medlem af denne kemiske gruppe, nemlig natriumchlorid.

Indholdsfortegnelse

1 Salt i kemien
- 1.1 Navngivning
- 1.2 Egenskaber
2 Artikler om specifikke salte
3 Se også

[redigér] Salt i kemien

Et salt er en kemisk forbindelse mellem to eller flere ioner, ofte en positivt ladet metalion (kation) og en negativt ladet, ikke metallisk ion (anion). Anioner er ofte sammensat af flere atomer, f.eks. nitrat NO₃⁻, sulfat SO₄²⁻ og acetat CH₃COO⁻. Enkelte kationer er også sammensat af flere atomer, f.eks. ammonium NH₄⁺.

Salte er hovedsagelig uorganiske forbindelser, som kan dannes ved neutralisering af en syre med en base eller ved en reaktion mellem en syre og et metal. Eksempler på de to typer af reaktioner er:

Neutralisering af saltsyre (HCl) med natriumhydroxid (NaOH)

HCl + NaOH → NaCl + H₂O

Opløsning af fast zink (Zn) i saltsyre (HCl)

2 Zn + 2 HCl → 2 ZnCl + H₂

[redigér] Navngivning

Salte navngives efter de ioner, det indeholder. Navnet dannes så ud fra kationen efterfulgt af anionen. Metallets navn bliver benyttet for metalioner. Kationer som NH₄⁺ (ammonium) har deres eget navn. Nogle få eksempler:

KaCl: Kaliumklorid
NH₄⁺Cl: Ammoniumklorid

[redigér] Egenskaber

Et salts egenskaber afhænger af, hvilke ioner det er sammensat af.

Rene krystaller af nogle salte er farveløse. At mange salte ser hvide ud, skyldes urenheder og lysets brydning. Nogle ioner er farvede og er med til at farve saltet; eksempelvis er kobbersalte blå eller grønne, og permanganationer er med til at give kaliumpermanganat den meget kraftige mørklilla farve.

Salte kan være gifte, selv natriumklorid er giftig i større mængder.

Salte har som regel et højt smeltepunkt og kogepunkt.

Når salte opløses i vand, deler de sig i de frie ioner, de er dannet af. Tilstedeværelsen af frie ioner gør saltopløsninger ledende for elektrisk strøm; i smeltede salte er der også frie ioner, så de er også elektrisk ledende. Opløseligheden varierer meget mellem forskellige typer salte. Natriumklorid er letopløseligt i vand, mens sølvklorid er næsten helt uopløseligt. Generelt er salte indeholdende alkalimetaller og nitrater letopløselige. I mættede opløsninger er der kemisk ligevægt mellem ionerne i opløsningen og ikke opløste saltkrystaller.

Salte kan være neutrale, sure eller basiske, afhængig af hvilke ioner de indeholder. Salte af en stærk syre og en stærk base er neutrale. Salte af en svag syre og en stærk base er ofte basiske. Det er, fordi en ion som er den korresponderende base til en svag syre, er basisk.

Rene salte er som regel lugtfrie.

Krystaller af salte er sjældent særligt hårde.