Telegrafi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Telegram omdirigeres hertil. For andre betydninger af Telegram, se Telegram (flertydig).

Telegrafi (af græsk; tele = fjern og grapho = skrive) er tekniske indretninger der kan bruges til at overføre en skriftlig meddelelse over en længere distance, typisk mellem større byer.

Røg og lys har været i brug fra gammel tid til dette formål, men i slutningen af det 18. århundrede blev den optiske telegraf opfundet i Frankrig og taget i brug, især i Europa.

I 1837 blev den elektriske telegraf opfundet i to forskellige udformninger uafhængigt af hinanden: Sir Charles Wheatstone og William Fothergill Cooke tog deres system i brug i London, og Samuel Morse udtog patent på sit eget system i USA. Det såkaldte morsealfabet der hører til sidstnævnte system er i brug den dag i dag.

Lige før indgangen til det 20. århundrede var en ny teknologi tilstrækkelig udviklet til at revolutionere telegrafen: Radio. Guglielmo Marconi afsendte og modtog et radiosignal for første gang i 1895, og fire år senere sendte han signaler hen over den Engelske Kanal: Nu behøvede der ikke længere være en telegrafledning mellem afsender og modtager — skibe til havs kunne nu have en telegraf med; noget der især viste sig nyttigt ved nødsituationer.

I kapløbet om at sænke omkostningerne tilstræbte man at gøre hele processen med at kode, overføre og afkode meddelelserne fuldautomatisk. Et sådant system, kaldet telex, blev implementeret i Tyskland i 1930'erne. Det blev brugt af statslige kontorer, og var en triumf for tysk effektivitet. Samtidig udviklede Bell laboratorierne deres eget system, kaldet TWX (Teletype Wide-area eXchange) — den ASCII-kode der bruges i computere i dag, er en variant af koden fra TWX-systemet.