Stedord
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stedord (latin: pronomen) er en ordklasse i det danske sprog.
Stedord opdeles traditionelt i et antal undergrupper:
- Personlige stedord (personligt pronomen):
| grundled | genstandsled | hensynsled | |
| 1. person ental | jeg | mig | mig |
| 2. person ental | du, De | dig, Dem | dig, Dem |
| 3. person ental | han, hun, den, det | ham, hende, den, det | ham, hende, den, det |
| 1. person flertal | vi | os | os |
| 2. person flertal | I, De | jer, Dem | jer, Dem |
| 3. person flertal | de | dem | dem |
F.eks.: Jeg er rask, han er syg.
- Ejestedord (possesivt pronomen):
| Fælleskøn | Enkeltkøn | Pluralis | |
| 1. person ental | min | mit | mine |
| 2. person ental | din, Deres | dit, Deres | dine, Deres |
| 3. person ental | sin, hans, hendes, dens, dets | sit, hans, hendes, dens, dets | sine, hans, hendes, dens, dets |
| 1. person flertal | vor, vores | vort, vores | vore, vores |
| 2. person flertal | jeres, Deres | jeres, Deres | jeres, Deres |
| 3. person flertal | deres | deres | deres |
F.eks.: Det er hans børn, men vores hus.
- Henførende stedord (relativt pronomen): [der, som, hvilken, hvilket, hvilke, hvad, hvem, hvis]
- F.eks.: Det er alt, hvad jeg ved.
- Påpegende stedord (demonstrativt pronomen): [den, denne, sådan, det, dette, sådant, de, disse, sådanne, begge, samme, selv, hin]
- F.eks.: Jeg beholder denne bog.
- Gensidige stedord (reciprokt pronomen): [hinanden, hverandre]
- F.eks.: De kunne lide hinanden.
- Ubestemte stedord (indefinit pronomen): [en, et, man, ingen, nogen, nogle, hver, nogenting, ingenting, enhver, al, alting]
- F.eks.: Det ved enhver.
- Spørgende stedord (interrogativt pronomen): [hvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke]
- F.eks.: Hvad er klokken?
- Tilbagevisende stedord (refleksivt pronomen): [mig, dig, sig, os, jer]
- F.eks.: Han slog sig på armen.
[redigér] Reference
Mønsteds Kursus i Modersmålet, hæfte 13 og 14, januar 1999.
