Solenergi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Solens energi, vist som funktion af bølgelængden, udenfor jordens atmosfære og i klart vejr ved havoverfladen. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400(violet)-780(rød)nm.

Amerikansk solvarmeanlæg

Hvis solceller med en virkningsgrad på 8% dækkede de sorte små cirker på jorden, kunne hele jorden energibehov dækkes. Dog kræver det, at man kan gemme energien til om natten - eller sende energien til den side af jorden der er i skygge.

Solenergi er energien i lyset fra Solen. Solens lyseffekt i Jordens afstand, er ca. 1370 W/m² målt vinkelret i forhold til solen. Soleffekten (solarkonstanten, S₀) 1370 W/m² svarer til 1370 J/m² per sekund. Ved jordoverfladen om dagen uden skyer mellem solen og målepunktet vil soleffekten, efter at være blevet filtreret af atmosfæren, være ca. 1000 W/m² målt vinkelret i forhold til solen. Nogle kalder en lyseffekt på 1000 W/m² for 1 sol eller på engelsk 1 sun.

Da denne soleffekt afhænger af den vej som sollyset går igennem atmosfæren, er denne effekt naturligvis lavere ved højere bredder, dvs. breddegrader. Ved ækvator kommer solens stråler direkte ind på jorden, hvorved der er et minimalt tab. Jo længere nordpå/sydpå fra ækvator (afstand til ækvator) kommer der en mindre del af solens stråler ned på jorden. Solstrålerne rammer ikke rammer jordens overflade vertikalt, men mere skråt. Se kortet.

Et andet eksempel er solbadning. Her bruner solen også allermest ved middagstid, hvor solen står lige over hovedet på os, morgen og aften står solen lavt - og skal dermed gennem mere luft, inden den når ned på jordoverfladen.