FM via VHF bånd II

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

I det meste af verden er FM-bånd, VHF bånd II eller FM-radio, elektromagnetiske bølger i frekvensbåndet 87,5 MHz til 108 MHz. Tidligere dækkede det europæiske FM-bånd kun 87,5 MHz til 104 MHz som det kan ses på ældre radiomodtagere.

Det kaldes FM-båndet fordi hensigten er, at man kun sender radiofoni via FM (Frekvensmodulation). Radiofoni via FM har den fordel at have mindre støj og forvrængning. Ulempen ved FM er, at modulationsformen kræver en større båndbredde til en radiokanal, men det er der plads til i FM-båndet.

[redigér] Historisk

W1XOJ var den første eksperimentielle FM-radiostation, som fik tilladelse af FCC (Federal communications commission) i 1937 i USA.

Den 27. juni 1945 anbefalede FCC flytning af FM-båndet fra 42 til 50 MHz til 88 og 106 MHz fordi Kenneth Norton mente at solens solpletter ville forårsage signaludfald. Senere blev frekvenserne 106-108 MHz tilføjet fordi de ikke blev anvendt til det de tidligere var blevet reserveret til; faksimile.

I 1960'erne blev en ny teknologi tilføjet til FM-radio der tillod FM stereo radiofoni og som var bagudkompatibel med de ældre radiomodtagere.

I 1987 begyndte stationer i EBU (European Broadcasting Union) at tilbyde Radio Data System (RDS), som udbudte tekst information om de aktuelle programmer såvel som trafikinformation, klokken og andre servicetyper.

[redigér] Teknisk

En FM-radioforsats er teknisk set sværere end en forsats til AM-radio. Herudover kræver FM stereo og RDS en rent signal, der kan fordre en udendørs radioantenne beregnet til FM-båndet.