Nobelprisen i fysiologi eller medicin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institut, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.
Prismodtagere af Nobelprisen i fysiologi eller medicin.
- 1901 Emil Adolf von Behring (Serumterapi.)
- 1902 Ronald Ross (Opdagelsen af hvordan malaria trænger ind i legemet.)
- 1903 Niels Ryberg Finsen (Lysbehandling af hudsygdomme.)
- 1904 Ivan Petrovich Pavlov (Fordøjelsens fysiologi.)
- 1905 Robert Koch (Tuberkuloseforskning.)
- 1906 Camillo Golgi, Santiago Ramón y Cajal (Nervesystemets opbygning.)
- 1907 Charles Louis Alphonse Laveran (Protozoers betydning for sygdom.)
- 1908 Ilya Ilyich Mechnikov, Paul Ehrlich (Immunsystemet.)
- 1909 Emil Theodor Kocher (Skjoldbruskkirtelens fysiologi, patologi og kirurgi.)
- 1910 Albrecht Kossel (Cellens kemi.)
- 1911 Allvar Gullstrand (Øjets brydning.)
- 1912 Alexis Carrel (Blodkarsammensyning og organtransplantation.)
- 1913 Charles Robert Richet (Anafylaksi.)
- 1914 Robert Bárány (Det indre øres ligevægtsapparat.)
- 1919 Jules Bordet (Immunsystemet.)
- 1920 Schack August Steenberg Krogh (Kapillærsystemets motoriske regulation.)
- 1922 Archibald Vivian Hill, Otto Fritz Meyerhof (Varmeproduktion i musklerne.), (Mælkesyrestofskifte i musklerne.)
- 1923 Frederick Grant Banting, John James Richard Macleod (Opdagelsen af insulin.)
- 1924 Willem Einthoven (Opdagelse af elektroardiogrammet.)
- 1926 Johannes Fibiger (Kræftforskning.)
- 1927 Julius Wagner-Jauregg (Malariapodning ved syfilis i nervesystemet.)
- 1928 Charles Jules Henri Nicolle (Plettyfus.)
- 1929 Christiaan Eijkman , Sir Frederick Gowland Hopkins (Opdagelse af Vitamin B1.) , (Opdagelsen af vækststimulerende vitaminer.)
- 1930 Karl Landsteiner (Blodtyper.)
- 1931 Otto Heinrich Warburg (Opdagelse af et åndedrætsenzym.)
- 1932 Sir Charles Scott Sherrington, Edgar Douglas Adrian (Nervecellens funktion.)
- 1933 Thomas Hunt Morgan (Kromosomernes betydning for nedarvning.)
- 1934 George Hoyt Whipple, George Richards Minot, William Parry Murphy (Leverbehandling mod blodmangel.)
- 1935 Hans Spemann (Fosterudvikling.)
- 1936 Sir Henry Hallett Dale, Otto Loewi (Kemisk overførsel af nerveimpulser.)
- 1937 Albert von Szent-Györgyi Nagyrapolt (Biologisk forbrænding.)
- 1938 Corneille Jean François Heymans (Vejrtrækningsregulation.)
- 1939 Gerhard Domagk (Prontosils antibakterielle virkning.)
- 1943 Henrik Dam, Edward Adelbert Doisy (Vitamin K's kemiske struktur.)
- 1944 Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasser (Nervefibres forskellige funktioner.)
- 1945 Sir Alexander Fleming, Ernst Boris Chain, Sir Howard Walter Florey (Opdagelse af penicillin og dets terapeutiske muligheder.)
- 1946 Hermann Joseph Muller (Dannelse af mutationer ved røntgenbestråling.)
- 1947 Carl Ferdinand Cori og Gerty Theresa, née Radnitz Cori, Bernardo Alberto Houssay (Glykosens nedbrydning.), (Hypofysehormoners betydning for sukkerstofskifte.)
- 1948 Paul Hermann Müller (DDT's muligheder.)
- 1949 Walter Rudolf Hess, Antonio Caetano De Abreu Freire Egas Moniz (Midthjernens funktion.), (Værdien af det hvide snit ved sindsygdomme.)
- 1950 Edward Calvin Kendall, Tadeus Reichstein, Philip Showalter Hench (Binyrebarkhormoner.)
- 1951 Max Theiler (Gul feber.)
- 1952 Selman Abraham Waksman (Opdagelse af streptomycin.)
- 1953 Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann (Opdagelse af coenzymer og citronsyrecyklus betydning for sukkerstofskiftet.)
- 1954 John Franklin Enders, Thomas Huckle Weller, Frederick Chapman Robbins (Dyrkning af poliovirus.)
- 1955 Axel Hugo Theodor Theorell (Iltningsenzymers opbygning og virkning.)
- 1956 André Frédéric Cournand, Werner Forssmann, Dickinson W. Richards (Hjertekaterisation og kredsløbsforandringer.)
- 1957 Daniel Bovet (Kunstig kurare.)
- 1958 George Wells Beadle og Edward Lawrie Tatum, Joshua Lederberg (Genetisk regulation af kemiske processor.), (Genetisk rekombination.)
- 1959 Severo Ochoa, Arthur Kornberg (Kunstige nukleinsyrer.)
- 1960 Sir Frank Macfarlane Burnet, Peter Brian Medawar (Immunitet ved vævstransplation.)
- 1961 Georg von Békésy (Det indre øres funktioner.)
- 1962 Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, Maurice Hugh Frederick Wilkins (DNAs molekylære opbygning.)
- 1963 Sir John Carew Eccles, Alan Lloyd Hodgkin, Andrew Fielding Huxley (Nerveledning langs nervefiberen.)
- 1964 Konrad Bloch, Feodor Lynen (Kolesterol- og fedtsyrestofskifte.)
- 1965 François Jacob, André Lwoff, Jacques Monod (Cellens regulationsmekanismer.)
- 1966 Peyton Rous, Charles Brenton Huggins (Kræftforskning.)
- 1967 Ragnar Granit, Haldan Keffer Hartline, George Wald (Kemiske og fysiologiske synsprocesser i øjet.)
- 1968 Robert W. Holley, Har Gobind Khorana, Marshall W. Nirenberg (Den genetiske kode.)
- 1969 Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria (Virus og virussygdomme.)
- 1970 Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrod (Nerveledningens kemi.)
- 1971 Earl W. Sutherland, Jr. (Hormoners virkningsmekanisme.)
- 1972 Gerald M. Edelman, Rodney R. Porter (Antistoffers kemiske opbygning.)
- 1973 Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergen (Dyrs adfærdsmønstre.)
- 1974 Albert Claude, Christian de Duve, George E. Palade (Cellens strukturelle og funktionelle opbygning.)
- 1975 David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Temin (Kræftfremkaldende virus og cellens genetiske materiale.)
- 1976 Baruch S. Blumberg, D. Carleton Gajdusek (Infektionssygdommes opståen og spredning.)
- 1977 Roger Guillemin, Andrew V. Schally, Rosalyn Yalow (Immunulogisk målemetode og hypofysehormoner.)
- 1978 Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O. Smith (DNA-spaltende enzymer.)
- 1979 Allan M. Cormack, Godfrey N. Hounsfield (CT-scanning.)
- 1980 Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George D. Snell (Genetisk kontrol af immunreaktioner på fremmede stoffer.)
- 1981 Roger W. Sperry, David H. Hubel, Torsten N. Wiesel (Hjernens behandling af synsimpulser.)
- 1982 Sune K. Bergström, Bengt I. Samuelsson, John R. Vane (Prostaglandinernes biokemi og fysiologi.)
- 1983 Barbara McClintock (Bevægelige plantegener, der påvirker arveligheden.)
- 1984 Niels K. Jerne, Georges J.F. Köhler, César Milstein (Monoklonale antistoffer.)
- 1985 Michael S. Brown, Joseph L. Goldstein (Modtagemolekyler for kolesterol på celleoverfladen.)
- 1986 Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcini (Cellens vækststoffer.)
- 1987 Susumu Tonegawa (Genetiske aspekter omkring antistoffer.)
- 1988 Sir James W. Black, Gertrude B. Elion, George H. Hitchings (Udvikling af nye lægemidler.)
- 1989 J. Michael Bishop, Harold E. Varmus (Kræftforskning.)
- 1990 Joseph E. Murray, E. Donnall Thomas (Transplantationskirurgi.)
- 1991 Erwin Neher, Bert Sakmann (Cellernes kommunikation.)
- 1992 Edmond H. Fischer, Edwin G. Krebs (Celleproteinforskning.)
- 1993 Richard J. Roberts, Phillip A. Sharp
- 1994 Alfred G. Gilman, Martin Rodbell
- 1995 Edward B. Lewis, Christiane Nüsslein-Volhard, Eric F. Wieschaus
- 1996 Peter C. Doherty, Rolf M. Zinkernagel
- 1997 Stanley B. Prusiner, (Opdagelsen af prioner)
- 1998 Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro, Ferid Murad
- 1999 Günter Blobel
- 2000 Arvid Carlsson, Paul Greengard, Eric R Kandel
- 2001 Leland H. Hartwell, R. Timothy Hunt, Paul M. Nurse
- 2002 Sydney Brenner, H. Robert Horvitz, John E. Sulston
- 2003 Paul C. Lauterbur, Sir Peter Mansfield
- 2004 Linda B. Buck, Richard Axel
- 2005 Barry J. Marshall, J. Robin Warren (Opdagelse af at mavesår oftest skyldes bakterieinfektioner og ikke stress)
- 2006 Andrew Z. Fire, Craig C. Mello (Opdagelsen af en mekanisme af central betydning for informationsstrømmen i cellen)
