Nanoteknologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab med strukturer af størrelsesorden 0,1 - 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter.

Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik. Man kan dermed nærme sig nanoteknologi fra to kanter; enten nedenfra, ved at tage udgangspunkt i molekylær kemi og fysik for så at bygge strukturene større og mere komplicerede, eller ovenfra, ved at tage udgangspunkt i klassiske, makroskopiske modeller, men med tillæg af kvante-effekter og andre brud på makroskopisk naturvidenskab.

Feltet er af natur tværfagligt, og betegnelsen nanoteknologi bruges, til dels med forskellig betydning, i fysik, kemi, biologi, medicin og materialevidenskab. Disse felter har alle hver for sig over længere tid arbejdet med forskning og anvendelser på nano-niveau. Det nye de sidste år er at samle alt nano-relateret i et begreb på tværs af faggrænser. Nyt er også en drejning af fokus fra grundforskning til anvendelser. Fysikdelen af nanoteknologien kaldes også mesoskopisk fysik.

Årsagen til den senere tids fokus på nanoteknologi er anvendelserne: Mange eksisterende teknologier kan kun forbedres på nanoniveau, samtidig med at der findes et stort antal helt nye anvendelser.

Det findes flere eksempler på nanoteknologi som er i brug i dag:

Indenfor elektronikken har man indtil nu opereret på mikroniveau (dvs. over 100 nm), men i kampen for at gøre komponentene hurtigere og strukturerne mindre må man gå over til nanoniveau. De nyeste processorer opererer f.eks. på 90 nm, og de er derfor pr. definition nanoteknologi.
Genteknologien indenfor biologi og medicin, som er et felt i voldsom vækst, opererer naturligt på nanoniveau.
Indenfor kemi og materialevidenskab har man i længere tid været i stand til at designe stoffer og strukturer nærmest atom for atom og molekyle for molekyle. Det nye nu er, at teknikkerne er blevet bedre og strukturerne, som kan laves, større og mere komplicerede.

[redigér] Hvad der findes på nanoniveau

Grunden til at nanoniveauet er så interessant er, at mange strukturer i naturen netop er i denne størrelsesorden

Enkeltatomer, 0,1 nm.
Bølgelængden til synligt lys, 400-700nm.
Virus, mellem 20 og 400nm.
Cellekerner og andre organeller. En celle i menneskekroppen er normalt på 10 - 100µm, dvs. 10.000 - 100.000nm, som er langt over nanoniveau, men organellerne er på nanoniveau.
Domæner og domænegrænser for krystaller og andre strukturer. Generelt er grænsesnit og kanteffekter vigtige i nanoteknologi.

Derudover findes fænomener og konstruktioner som kun optræder på nanoniveau