Elektromagnetisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse. Samtidig påvirker partiklernes ladning og bevægelse det elektromagnetiske felt.
[redigér] Historisk udvikling
Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang hvordan en kompasnål påvirkedes af en elektrisk strøm i to avisartikler i byerne Trento og Rovereto i maj 1802, 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret. Romagnosis opdagelse af en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme blev i det store og hele overset af samtidens videnskabelige miljø.
Opdagelsen af elektromagnetismen tilskrives derfor ofte H.C. Ørsted, der ved et tilfælde observerede den samme effekt i 1820, mens han forberedte sig til en forelæsning. En mere komplet teori, der bl.a. samlede og udvidede Faradays og Ampères resultater, blev udviklet af James Clerk Maxwell i 1873.
I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme med 18 år.
[redigér] Se også
- Elektricitet
- Magnetisme
- Elektromagnetisk stråling
- Almen relativitetsteori
- Kvantemekanik
- Elektronik
- Laplaces lov