Nåleskov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tilbage til økologi

Billedet viser en rekonstrueret skov fra den periode, hvor klimaet i Danmark passede med taiga. (Moesgård skov)

Nåleskov eller Taiga (fra russisk тайга́) er et biom, som er kendetegnet ved sine skove af stedsegrønne nåletræer. Det er subarktiske og fugtige områder, hvor plantesamfundene er domineret af stedsegrønne Ædelgran (Abies), Gran (Picea) og Fyr (Pinus), der er godt tilpasset det kolde klima. Højmoser og de tilknyttede plantearter er også almindelige i disse egne.

Den gennemsnitlige temperatur for juli er højere end 10°C, men vækstsæsonen er kortere end 100 dage. Nedbøren falder som regn, tåge, rim eller sne, og den er på mellem 400 og 850 mm pr. år. Nåleskovenes jord er præget af det store nedbørsoverskud, som betyder udvaskning af kalk og andre mineraler. Dertil kommer, at de visne nåle danner syrer og andre spirehæmmende stoffer, når de bliver nedbrudt. Det gør også, at nåletræer, der er etableret som plantager i løvskovsområdet forsinker successionen tilbage mod den naturlige vegetation.

Det er den yderste zone før tundraen, hvor der findes træer og de arter, som er afhængige af dem. Mange trækfugle søger dertil i sommerperioden for at udnytte midnatssolen eller de lange dage og det myldrende insektliv. Nogle frøædende fugle (f.eks. korsnæb, mejser og spætter) og de store, altædende fugle (som f.eks. ørne og kragefugle) kan overvintre i nåleskovene, fordi de kan udnytte både levende bytte og ådsler.

Der er forholdsvis få pattedyr, som kan klare de hårde vintre. Blandt de hårdføre arter er elg, los, bæver, snehare, lemming, ren og mange forskellige mårer, som f.eks. jærv og lækat.

[redigér] Se også

Tundra

[redigér] Eksempler på nåleskov-regioner

Neoarktiske zone
Nordlige skove ved Muskwa-Slavesøen Canadisk nåleskov

Palæarktiske zone
Nåleskov på Uralbjergene Østsibirisk taiga Taiga og græsområder på Kamchatka Skandinavisk og russisk nåleskov