Bogfinke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Bogfinke.
Foto: André Karwath, 2005 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Fringilla coelebs Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
|
Bogfinken (Fringilla coelebs) er en af de almindeligste fugle i Danmark. Hannen har blågrå pande og nakke, brystet og kinderne er lysebrune, ryggen er rødbrun, den har hvidt på vinger og halen, hunnens overside er olivenbrun og undersiden lysere gråbrun. Den bygger rede næsten alle steder, hvor der er spredte træer, men den yngler ikke i tæt skov. Den vil helst være i bøgetræer og buske.
Den danske dyrepsykolog Holger Poulsen har studeret bogfinkernes stemmeforråd og fundet ud af, at bogfinker kan synge 13 forskellige sange. Sangen er meget karakteristisk, den består af en trille, der sætter tempo på og afsluttes af en slutstrofe, det såkaldte "slag." Man siger, at bogfinken synger "De´-de´-de´-de´-de´-ka´-je´-si´-li´-så -tit -de´-ska´-vær´." En bogfinke-han er ikke født med sin sang. Bogfinke-hannen kan kun lære trillen ved at høre efter andre bogfinke-hanner, inden den er blevet 13 måneder gammel. Bogfinkens sprog er forskelligt fra egn til egn, for den synger med dialekt. Det betyder, at den har en sang i en egn, og den har en anden sang i en anden egn. Bogfinkens lokkestemme "fink-fink" har givet navn til hele finkefamilien. Første del af dens navn fortæller, at den spiser bøgetræernes frugter, bog.
Om efteråret samles bogfinkerne i store flokke bl.a. på stubmarkerne.
Den spiser for det meste frø. Dens fjender er duehøgen og tårnfalken, og den er typisk i et område hvor der er en bæk i nærheden.
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Naturligvis
- DOF's beskrivelse af Bogfinken
- Tommy Dybbro og Henning Anton: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1994, side 248.
- 777life
