Lunge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

CT scanning af lungerne hos et menneske.

Lungerne (latin pulmones) er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet. Lungerne er placeret i brysthulen (thorax) og er forbundet til denne via lungehinden (pleura).

Lungernes overflade er meget større end hudens og er fraktallignende. Det samlede areal er ca 70 til 100 kvadratmeter.

Den højre lunge er lidt større end den venstre, da hjertet ligger til venstre.

Lungerne består af ca. 300 millioner alveoler, små blærer.

I lungerne sker en betydelig metabolisme af forskellige stoffer.

[redigér] Vejrtrækning

Vejrtrækning hos mennesket forgår ved muskelsammentrækninger, hvor den vigtigste muskel er mellemgulvet (diafragma), der ved indånding (inspiration) bliver trykket ned i bugen. Derudover bruger vi muskler, der er placeret ved ribbenene. Her er der to grupper, de nedad- og fremadgående, der ved sammentrækning udvider brystkassen og medfører indånding, og de nedad- og bagudgående, der ved sammentrækning af brystkassen medfører udånding (ekspiration).

I hvile vil en voksen person således trække ca. 500 ml ind pr. indånding, eller ca. 6 l i minuttet. Under sport kan dette volumen komme op på ca. 70 l for utrænede og op til 120 l for topatleter.

[redigér] Lungesygdomme

Lungerne opfanger og - i heldigste fald - reducerer blodpropper fra højre side af blodkredsløbet.

Lungerne er udgangspunkt for lungekræft (lungecancer), for eksempel adenocarcinomer, samt opsamlingspunkt for metastaser fra tumorer med hæmatogen spredning.

Tidligere var tuberkulose (svindsot) en udbredt og frygtet lungesygdom.

I dag er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), herunder asthma bronchiale, en hyppig lungesygdom, som især skyldes rygning.