Blodprop

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Blodprop er det danske fællesord for tilstopning af et blodkar. Ved dannelsen af en blodprop (trombe) har blodets evne til at størkne (koagulere) under særlige forhold stor betydning. Der er stor forskel på de blodpropper, der opstår i arterier (pulsårer) og vener (blodårer).

Arterier:
Oftest begynder det med lokal åreforkalkning, som skaber et "sår" på arteriens inderside. Blodplader og fibrin vil sætte sig på "såret", for at lukke det – det samme som sker på alle sår. Herved kan arteriens lysning forsnævres eller helt tillukkes og man har en blodprop. Denne mekanisme er typisk i hjerte og hjerne.

Vener:
Her koagulerer blodet, fordi det "står stille" fx. p.g.a. inaktivitet eller problemer med veneklapperne i benene. Disse blodpropper kan være hele udstøbninger af venerne og nemt blive 10-20 cm lange. Der er ofte ingen symptomer på sådan en blodprop. Hvis man pludselig bliver aktiv igen, kan blodproppen rive sig løs og føres med blodstrømmen gennem hjertet til lungerne, hvor den sætter sig fast og blokerer for en del af blodstrømmen. Det kaldes en "lungeemboli". I nogle tilfælde kan dette føre til pludselig død. Der er i de senere år kommet behandlingsmuligheder for begge former for blodpropper.