Fraktal
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En fraktal er et matematisk objekt som har mindst et af følgende karaktertræk:
- Den har detaljer på vilkårlige store eller små skalaer.
- Den er for irregulær til at blive beskrevet i traditionelle geometriske termer.
- Den er eksakt eller statistisk selv-similær
- Dens Hausdorff- eller box-counting-dimension er fraktionel og højere end dens topologiske dimension.
- Den er defineret som værende rekursiv.
[redigér] Eksempler på fraktaler
- Mellem 1 og 2 dimensioner - "krøllet linje":
- Visse kystlinjer (f.eks. Norges) er fraktale. Jo mere detaljeret man måler kystlinjen jo længere er den. Kilde: matematiksider, fraktal.
- Et lyn er fraktalt.
- Mellem 2 og 3 dimensioner - "krøllet overflade":
[redigér] Litteratur
- Thomas Bohr: Bevægelsens uberegnelige skønhed: om kaos,1992
- Benoit B. Mandelbrot: The Fractal Geometry of Nature, 1983
- Jesper Frandsen: Komplekse tal og fraktaler, 1992
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Google: Chaos and Fractals
- Fraktal antenner Citat: "...Da jeg lavede min web-side om Sierpinski-fraktalerne i 1998 havde jeg ingen idé om at de kunne bruges til noget praktisk..."
- UniSci: Pore Fractal Discovered; May Be First Ever Documented Citat: "... Scattering x rays from the material establishes a "fractal dimension" of nearly 3, meaning that the surface of the internal pore network practically fills all the inside space.... The surface area of this great inland realm works out to about 1,000 square meters (or one football field) per gram..."
- Forester.net: The Fractal Nature of Erosion Citat: "... The world of erosion is a strange one; chaotic forces carve the landscape with fractal patterns..."
- csc.fi: Fractal FAQ
