Islands historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Islands historie er anderledes end fra resten af Norden. Lige fra den første tid ved man om enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold, præcise årstal. Blandt de ældste kendte bøger, som blev skrevet på Island, er Sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.

En del myter beretter om at irske munke var de første der kom til Island for at kunne tilbede Gud i fred og ensomhed

[redigér] Islandske sagaer:

Den norske viking Folke var på landnamsfærd vest for Norge. Med sig havde han tre ravne som han sendte af sted en ad gangen; to af dem kom tilbage, men den sidste fløj hele vejen til Island, og den fulgte han. Folke glemte at høste hø til kvæget om sommeren, så da det blev vinter døde kvæget og han var tvunget til at forlade øen. Da han rejste navn gav han i bitterhed øen navnet Island.

En svensk viking Gardar Svavarssøn sejlede rundt om øen. En mand ved navn Náttfari og to andre trælle blev efterladt og bosatte sig på øen. De islandske og norske sagaer beretter om at trælle ikke kan eje jord anerkender derfor ikke trællene som de første beboere på øen.

To brødre Ingolf Arnarson og Leif Hróðmarsson flygter fra det norske rige til Island, efter at de havde dræbt jarl Atles sønner. De regnes i følge den islandske saga som Islands første Landnamsmænd.

[redigér] Islands historie i korte træk

874 Bosættelser finder sted som et led i almindelig ekspansion og folkevandring i vikingetiden. De første nordboere bosatte sig særligt i områderne mod sydvest og vest. Området omkring den nuværende hovedstad Reykjavik blev beboet som noget af det tidligste.

Nybyggerne kom især fra det vestlige Norge, men var godt og grundigt blandet op med keltiske folk (kvinder og slaver), som de samlede op på vejen mod nordvest.

900 Harald Hårfagers bestræbelser på at underlægge sig hele Norge resulterer i at ca. 20.000 mennesker udvandrede fra Norge, Storbritanien, Irland og Sverige til Island de næste 60 år
930 oprettedes Altinget, med lovgivende og dømmende, men ingen udøvende magt. Tinget var et resultat af at høvdingerne dannede et forbund mellem høvdingedømmer (godedømmer) og formålet var at skabe mere ligevægt mellem magthaverne. Det var et oligarki, der opdelte samfundet i 36 godedømmer. Fristaten lignede ingen andre europæiske samfund i denne tidsperiode.
995 blev den kristne Olaf Tryggvason konge i Norge og han indførte kristendommen i hele Norge og tvang islændingene til at blive kristne. Høvdingerne som havde råd til at bygge kirkerne fik endnu mere magt ved at kunne vælge hvem der blev præster eller selv blive det
1000 indførte Altinget ved lov den katolske tro. For at sikre at landet ikke blev delt, fik befolkningen lov til i hemmelighed at tilbede de gamle guder
1097 blev der indført tiendene, som tilfaldt kirkerne. Langsomt begyndte fristaten at bryde sammen
1178 regerede der kom en biskop i syd og 1203 også i det nordlige Island, hvilket splittede landet
1262 Der udviklede sig efterhånnden store interne stridigheder blandt de mest indflydelsesrige familier, at det trak op til en forening med den norske trone. En udvikling, som kulminerede i 1262, hvor Island blev et norsk skatland og en del af den norske kongemagts interessesfære
1380 blev Kalmarunionen indgået mellem Danmark og Norge og Sverige, hvilket bragte Island under dansk kontrol
1550 bliver Island protestantisk lige som resten af Danmark-Norge
1602 indførte Danmark handelsmonopol på Island og islændngerne mister retten til at handle med England som var deres største handelspartner efter Danmark-Norge
1660 bliver der indført enevælde i Danmark-Norge og to år efter også på Island. Dette gør at islændingene mister magten over deres eget land
1700 indsamlede og opkøbte Islændingen Arni Magnusson for Københavns Universitet gamle medtagne islandske håndskrifter der lå rundt om på de islandske gårde og kirker. De kom først tilbage til Island i de sidste årtier af 1900-årene
1845 På samme tid som Danmark-Norge begynder at få nationalistiske følelser, får de en rådgivende stænderforsamling og efterhånden mere selvstyre.
1904 bliver landet ændret fra at være en del af Danmark til at få hjemmestyre
1918 får Island en personalunion med Danmark.
1940 Danmark bliver besat og England besætter Island
1941 afløser amerikanske soldater englænderne, efter aftale med det islandske hjemmestyre.
1944 17 juni proklameres Republikken Island på Tingvallasletten og den første præsident Sveinn Björnsson bliver valgt og erklærede Island uafhængigt. Island får de følgende år økonomisk fremgang som følge af udvikling af moderne havfiskeri, opførelse af kraftværker som udnytter geologisk energi og vandkraft
1946-52 Landet bliver 1946 medlem af FN, 1948 af OECD, 1949 NATO og Europarådet og 1952 Nordisk Råd.
1951 oprettede USA Keflavík militærbasen i nærheden af Reykjavik
1980 til 1996 var Vigdís Finnbogadóttir verdens første demokratiske valgte kvindelige præsident
1986 fandt det vigtige topmøde i Höfði-huset i Reykjavík med US-præsident Ronald Reagan og den sovjettiske regeringsschef Mikhail Gorbatjov.