Dæmon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dæmon (gr. δαίμων daímōn, lat. daemon) betegner i den græske litteratur oftest, således fx hos Homer, ganske enkelt en guddom eller dennes natur og magt. Særligt bruges det om gudevæsener af lavere rang, fx halvguder, heroernes sjæle og mindre, lokale naturguddomme.
I senere tid, efter Platon, kommer den folkelige opfattelse til udtryk, at hvert menneske har tilknyttet en særskilt dæmon, der fungerer som et åndeligt "dobbeltvæsen" eller skytsånd. Sokrates var således i besiddelse af en daimónion, der advarede ham mod at gøre bestemte ting. I andre kontekster opfattes dæmonen som den ånd, der har bosat sig i et menneske og udgør dets sjæl, medens visse rationaliserende bevægelser som stoikerne indvendte, at denne daimon ikke var et selvstændigt åndsvæsen, men i stedet det guddommelige og fornuftige i ethvert menneske.
Sidenhen bruges daimon især om lavere, ondsindede væsener, og det er i denne betydning, at ordet er kommet ind i dansk. Sådanne lavere guddommeligheder og ånder forekommer med skiftende hyppighed og betydning i stort set al folketro og traditionel religion. I nordisk mytologi kender vi f.eks. vætterne. Ifølge den jødisk-kristne teologi er dæmoner faldne engle, som Satan drog med sig i sit fald.
[redigér] Se også
 |
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
